Joan Jensen

Målet må være at eleverne er fremstillere af escaperooms og ikke bare brugere. Linksamling: TEknologiforståelse som fag - 3. klasse Bloggen om it og undervisning har et kapitel om escape rooms  med eksempel du selv kan prøve EDU21 har en artikel  med instruktion konkret materiale fra  Bubbleminds kr. 20  dansk lærerforum EMU har en artikel om escaperoom til dansk  hvor der linket til et færdigt escaperoom (gymnasieniveau)  lavet i microsoft note. til matematik til engelsk  fra folkeskolen.dk mysteriegruppen Ideer til storyline: Jeg fik ChatGPT til at komme med et juleoplæg.  Det kan ses  her https://docs.google.com/document/d/1HAivntj-2A4pjT5P_3zLehK9todr2pTbw5elxAJiB9w/edit?usp=sharing Riddlehouse tilbyder escaperoom til undervisning :  https://www.escaperoom-riddlehouse.dk/hvad-er-et-escape-room/?gad=1&gclid=Cj0KCQjwmtGjBhDhARIsAEqfDEe5O2FZtJZ2fgq2yYrrmNFGVLx-VUMz3ADrIgIUdDqeu5_kFa2AD3oaAq8JEALw_wcB Escaperoom tilbyder escaperoom:  https://escaperoom.dk/escaperooms/?gclid=Cj0KCQj

Gamification  når man anvender spilmekanikker, elementer og principper i ikke-spilrelaterede sammenhænge for at motivere og engagere eleverne.  Gamification anvendes i mange forskellige sammenhænge.  Virksomheder anvender ofte gamification til medarbejdertræning, rekruttering, evaluering og organisatorisk produktivitet Gamification  kan være med til at g øre læringen mere engagerende og sjov.   Kahoot, kan som er et spilbaseret læringsværktøj, bruges til at teste elevernes viden .  “Sæt skolen i spil” giver en indføring i kvalificeret anvendelse af spil og gamification i en undervisningskontekst . Escape rooms er en form for gamification, hvor man anvender spilmekanikker og principper i en fysisk eller virtuel verden. G rupper af spillere er “låst” inde i et formålbygget sted for at løse en række gåder langs et tema eller en storyline under tidspres .

Hvis teknologi og medier skal inddrages succesfuldt skulle det gerne være sådan , at eleverne rent faktisk lærer mere af undervisningen, end de ville gøre uden it, men også at eleverne udvikler  kompetencer , som betragtes som betydningsfulde i det 21. århundrede. TPACK-modellens snitflader kan betrages som  refleksionsramme, når teknologi og medier skal tænkes ind i undervisning. Modellens sweetspot kan være værd at dykke ned i sammen i forhld til hvilke potentialer der kan findes her. En moderne og aktuel didaktik’ (Dafolo)  Rikke Teglskov:  http://www.dafolo-online.dk/Dafolo-Forlag/serie–undervisning-og-l%C3%A6ring-en-moderne-og-aktuel-didaktik-7667 2 min gennemgang:  https://youtu.be/-Qia5kDpJTs

Børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først senere, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.  Tosproget = modersmål + andetsprog Min undren: Hvorfor benævnes eleverne som tosprogede, når der kunne være flere sprog i spil?  Oplever barnet sig selv som tosproget?

Tænkeredskaber er metoder og teknikker, som kan hjælpe eleverne med at tænke kreativt og finde nye løsninger på problemer. Begrebet "tænkeredskaber" henviser til de mentale værktøjer, metoder og teknikker, som bruger til at bearbejde og behandle information, opnå forståelse og generere nye ideer og løsninger. Tænkeredskaber er kognitive redskaber, der hjælper os med at strukturere vores tanker, analysere problemer og træffe beslutninger. . Det kan være alt fra  -  brainstorming og  -  mindmapping til mere avancerede metoder som  -  Edward de Bonos “Seks Tænkehatte”  -  kortspil fra IDEA eller Thinkpax Tænkeredskaber kan være både bevidste og ubevidste processer, og de varierer fra person til person. Nogle almindelige tænkeredskaber inkluderer: Abstrakt tænkning: Evnen til at forstå og arbejde med abstrakte begreber og ideer, der ikke er bundet til konkrete genstande eller situationer. Dette inkluderer evnen til at generalisere, danne konceptuelle modeller og se sammenhænge me

Legitim perifer deltagelse  Den legitime perifere deltagelse er et kernebegreb, som dækker over muligheden for, at et barn deltager 'på kanten' af aktiviteten.  Et fokus på den legitime perifere deltagelse kan på sigt sikre barnets fulde deltagelse, fordi det føler sig trygt i aktiviteten. https://vpt.dk/sites/default/files/2017-05/F%C3%A6llesskabsdidaktik%20-%20kort%20artikel%20om%20fra%20perifer%20til%20central%20deltager.pdf Lave & Wengers bog ”Situeret læring: legitim perifer deltagelse” (1991) https://docplayer.dk/37385209-Legitim-perifer-deltagelse-en-vej-mod-inklusion.html Legitim perifer deltagelse er, i følge Lave og Wenger, et begreb til beskrivelse af deltagelse i en social praksis med læring som en integrerende bestanddel.  Begrebet betegner det at høre til i den 7 sociale verden – i konteksten - samt at få adgang til forståelseskilder gennem stigende deltagelse.  (Lave Wenger Situeret læring s. 37).  Perifer legitim deltagelse er et analytisk perspektiv på læ

  Der er flere teorier, der understøtter ideen om, at bevægelse kan have en positiv indvirkning på indlæring. Eksempler: Kognitiv belastningsteori :  John Swellers (professor, New South Wales University) har designet det han kalder "kognitive belastningsteori." Dette for at give nogle retningslinjer for hvordan information bør præsenteres, når målet er at optimere elevernes intellektulle præstationer. Teorien er at instruktionerne i en opgave skal udformes på en måde der reducerer belastningen af det han kalder for arbejdshukommelsen. Ved studier har han fx fundet, at informatio opfattes dårligere hvis det bliver givet i tekst og tale på samme tid, dette fordi mennesket har en begrænset behandligskapacitet. Der er grænser for hvad arbejdshukommelsen kan bearbejde på samme tid. Der er risiko for at alle unødvendige elementer og materialer kommer i vejen for de relevante informationer, der skal være med til at skærpe indlæringen. Ifølge denne teori kan bevægelse hjælpe med at r

Peter Liljedahl har lavet 14 principper for at bygge et tænkende klasserum (i matematik). Hans konklusioner er baseret på mere end 15 års forskning og praksis. De er: Skab en kultur for tænkning.  Skab en kultur for spørgsmål. Skab en kultur for undersøgelse. Skab en kultur for samarbejde.  Skab en kultur for kommunikation. Skab en kultur for udforskning. Skab en kultur for fejltagelser. Skab en kultur for uafhængighed. Skab en kultur for ansvarlighed. Skab en kultur for respekt. Skab en kultur for engagement. Skab en kultur for nysgerrighed. Skab en kultur for vedholdenhed. Skab en kultur for tillid. Jeg har endnu ikke læst bogen, men har en fornemmelse af a t  det grundlæggende er elevernes forskelligheder der bringes i spil og dermed er med til at udfordrer den enkeltes tænkning.  Hvis kun underviseren sender ud bliver det for ensporet. Jeg kan tage fejl og må vist hellere få læst bogen. Kilde:  akademisk.dk   Det tænkende klasserum imatematik af Peter Liljedahl

 https://sduxlearn.sdu.dk/courses/course-v1:SDU+1.0+202x/about Dansk sprognævn kommakursus

 Artikelsamling: Ingenøren, digitalisering,  27. september 2021  af  Hans Jayatissa https://pro.ing.dk/digitech/holdning/ ai-har-givet-os-et-kvantespring-ind-i-det-digitaliserede-samfund-det-skal-vi-ikke Weekendavisen 5. september 2014 af Af GUNVER LYSTBÆK VESTERGÅRD http://gunkelweb.com/ articles/bonding_robot.pdf ?fbclid=IwAR1Hvw32EddhXRDEuo5d1-_Cfi6FC3l7tM7dKUCSvAo5EDhhoyMXrVoRP4U LinkedIN, 9. maj 2023 af Peter Dalsgaard https://www.linkedin.com/pulse/ tre-ting-overveje-f%25C3%25B8r-du-bliver-venner-med-en-chatbot -peter-dalsgaard?fbclid=IwAR2YeS1Gwt7ujbi6165Ah6LmYRe3U8XCbbPbH69cWDp2UUu72iteIykT4TM

FØR SOMMERFERIEN Fra Bings AI Quizzer til sidste skoledag i 4. klasse: “13 hurtige om mig”: Eleverne udfylder en kopiside med 13 hurtige spørgsmål om dem selv og bruger det til at lave en quiz til klassen  https://www.bubbleminds.dk/produkt/13-hurtige-om-mig/ Jeopardy-style quiz: Lav en Jeopardy-style quiz med spørgsmål om emner, som eleverne har lært i løbet af skoleåret 2 . Quiz spørgsmål og svar, sjove opgaver og IQ test 1 . Året der gik https://edu21.dk/sidste-skoledag-aaret-der-gik/ Genbesøge vennebogen lavet i begyndelsen af året  FØR JUL  https://idekassen.dk/openpdf/Idekassen_GRATIS_Sidste-skoledag.pdf

Bing AI's oplæg til teaterstykke Der er mange muligheder for at skabe et teaterstykke, der passer til elevernes alder og interesser.  Du kan overveje at lave et teaterstykke baseret på en bog eller en film, som eleverne har læst eller set. Alternativt kan du overveje at købe et originalt teaterstykke med eleverne, hvor de kan udforske forskellige temaer og ideer. Her er nogle ideer til temaer, som du måske kan overveje: En historisk begivenhed eller periode En social eller politisk problemstilling En eventyrfortælling En krimi eller mysteriefortælling Du kan også overveje at inddrage musik og dans i teaterstykket for at gøre det mere underholdende og engagerende for eleverne. En god indledning til et teaterstykke for børn kan være at introducere karaktererne og deres situation. Du kan også overveje at inddrage publikum i indledningen ved at lade dem deltage i en interaktiv aktivitet eller ved at give dem en opgave. Her er et eksempel på en indledning til et teaterstykke for børn: “

Kort beskrivelse af min forståelse af funktionen "pædagogiske medievejleder". En pædagogisk medievejleder arbejder med at fremme digitale kompetencer og medieforståelse, der gør det muligt for både undervisere og elever at navigere i den digitale verden på en kritisk og konstruktiv måde. Funktionen kan indeholden en bred vifte af opgaver fx: Planlægge og gennemføre undervisning i digitale kompetencer og medieforståelse for eleverne Give rådgivning og vejledning til undervisere om brug af digitale medier og teknologier i undervisningen Samarbejde med undervisere om at udvikle og implementere undervisningsforløb, der involverer digitale medier og teknologier Evaluere og udvælge digitale læringsressourcer, der kan anvendes i undervisningen Være opdateret om nye digitale trends og teknologier og kunne rådgive om deres relevans og anvendelsesmuligheder i undervisningen Arbejde med elevernes digitale dannelse og medieforståelse, fx ved at guide dem i at være kritiske overfor inform

Fra omslaget: Man træffer sproglige valg hele tiden, og får man greb om det, vil man også få mere magt over sit eget sprog og udvikle sig som taler og skriver. Titel : Grammatikdidaktik Forfatter : Mette Vedsgaard Christensen, Kristine Kabel, Kirsten Bjerre, Lene Storgaard Brok og Hanne Møller Antal sider : 150 Lix : 31 - Ifølge Læsekonsulenternes Læsevejledning kan tekster med et LIX-tal på 31 læses af personer med en vis grad af sproglig kunnen og erfaring. Det vil sige, at teksten kræver en vis grad af sproglig kunnen og erfaring for at blive forstået. Anbefaling : Artikel i Viden for læsning  https://videnomlaesning.dk/aktuelt/omtale-af-boeger/grammatikdidaktik/ Bogens narrativ:

Der er flere teorier, der understøtter ideen om, at bevægelse kan have en positiv indvirkning på indlæring. Eksempler: Kognitiv belastningsteori : Ifølge denne teori kan bevægelse hjælpe med at reducere kognitiv belastning og frigøre kognitive ressourcer, som kan bruges til at forbedre indlæring. Bevægelse kan også hjælpe med at forbedre opmærksomhed og fokus, hvilket kan føre til bedre indlæring. Embodied cognition-teori : Denne teori hævder, at kroppen og sindet er tæt sammenkoblet, og at bevægelse kan hjælpe med at forbedre indlæring ved at give en fysisk forankring til de abstrakte koncepter, som eleverne lærer. Bevægelse kan også hjælpe eleverne med at forstå og huske information bedre. Teori om multiple intelligenser : Ifølge denne teori har mennesker forskellige intelligenser, herunder kropslig-kinæstetisk intelligens (evnen til at bruge kroppen og bevægelse til at løse problemer og udtrykke sig kreativt). Bevægelse kan derfor hjælpe med at engagere elevernes kropslige intellige

Selvbestemmelsesteorien , er en teori inden for psykologi, der fokuserer på, hvordan mennesker kan opnå øget motivation og trivsel. Tre grundlæggende psykologiske behov (kompetenceautonomi) ifølge selvbestemmelsesteorien er: Behovet for autonomi : Dette henviser til behovet for at føle sig selvstyrende og have kontrol over ens egne handlinger og beslutninger. Behovet for tilhørsforhold : Dette henviser til behovet for at føle sig forbundet med andre og have en følelse af tilhørsforhold og samhørighed. Behovet for kompetence : Dette henviser til behovet for at føle sig dygtig og i stand til at udføre opgaver og opnå succes på en given opgave eller i en given aktivitet.  Det er en af ​​tre grundlæggende psykologiske behov ifølge Kompetenceautonomi henviser til en persons oplevelse af at  - have kontrol - have følelsen af ​​at være i stand til at udføre en given opgave eller handling.  Når man har kompetenceautonomi, føler man sig kompetent og i stand til at udføre en given opgave uden at

Den sokratiske samtale kan bruges i grundskoleundervisningen på tværs af forskellige fag og emner for at fremme kritisk tænkning, dialog og samarbejde, samt styrke  undersøgelseskompetencer og evnen til at tage reflekteret stilling til forskellige spørgsmål. Litteratur: En sokratisk samtale kan bruges til at udforske temaer og ideer i en bog eller novelle og til at undersøge karakterernes motivationer og handlinger. Historie: En sokratisk samtale kan bruges til at diskutere og udforske forskellige historiske begivenheder og perioder og til at forstå årsagerne til, hvordan og hvorfor ting skete. Samfundsfag: En sokratisk samtale kan bruges til at udforske forskellige samfundsmæssige emner og spørgsmål, såsom rettigheder, demokrati, diskrimination og miljøproblemer. Naturfag: En sokratisk samtale kan bruges til at diskutere videnskabelige teorier og principper, til at udforske forskellige perspektiver på et naturfænomen og til at udvikle kritisk tænkning og undersøgelseskompetencer. Etik