Joan Jensen

Teksttyper Når man i faget dansk taler om teksttyper, refererer man til forskellige typer af tekster, der hver især tjener et bestemt formål. Der findes forskellige teksttyper såsom berettende tekster, beskrivende/informative tekster, forklarende tekster, vejledende/instruerende tekster og argumenterende tekster.  Berettende tekster har til formål at genfortælle begivenheder eller historier for at informere eller underholde. De er ofte kronologisk opbygget med mange tidsangivelser og brug af årstal. Beskrivende/informative tekster præsenterer fakta om et emne og beskriver dets karakteristika. De ordner temaet logisk og kan omfatte beskrivelser af tid, sted og personer. Forklarende tekster drøfter eller afklarer et emne, herunder processer og sammenhænge.  De begynder ofte med et udsagn, efterfulgt af logiske trin og brug af årsagsbindeord.   Vejledende/instruerende tekster informerer om, hvordan noget gøres i en bestemt rækkefølge for at opnå et bestemt produkt. De bruger ofte bydeform

  Ræsonnement kompetencer Evner og færdigheder relateret til ræsonnement eller tankegang. Evnen til at træffe informerede beslutninger. Disse kompetencer omfatter fx følgende elementer: Logisk tænkning: Evnen til at forstå og anvende principper for logik i analyse og beslutningstagning. Serielle forbindelser: Eleven kan identificere og forstå forholdet mellem årsag og virkning i en sekvens af handlinger eller hændelser. Kategorisering: Evnen til at gruppere genstande eller ideer baseret på fælles karakteristika. Inference: At drage logiske konklusioner baseret på tilgængelig information. Kritisk tænkning: Evnen til at evaluere information, identificere mangler i argumentationen og danne velbegrundede meninger. Spørgsmål og udfordringer: Eleven stiller spørgsmål og udfordrer information eller ideer, der præsenteres for dem. Evne til at overveje alternative synspunkter: At vise åbenhed over for forskellige perspektiver og overveje alternative løsninger eller ideer. Evaluering af pålideli

SAMR-modellen. (Følgende udarbejdet i samarbejde med AI) Det er en model, der bruges til at tænke over, hvordan man kan integrere teknologi i undervisningen på en effektiv måde. SAMR står for “Substitution, Augmentation, Modification, Redefinition” og beskriver fire forskellige niveauer af teknologisk integration. Substitution:  Teknologien bruges som en direkte erstatning for en anden opgave uden at ændre opgavens kerne. Et eksempel på dette kunne være at skrive en opgave på en computer i stedet for i hånden. Augmentation:  Teknologien bruges til at forbedre en opgave på en eller anden måde. Et eksempel på dette kunne være at bruge en app til at oversætte en tekst til et andet sprog. Modification:  Teknologien bruges til at ændre en opgave på en måde, der ikke var mulig uden teknologien. Et eksempel på dette kunne være at bruge en videochat-app til at have en virtuel diskussion med en person i et andet land. Redefinition:  Teknologien bruges til at skabe helt nye opgaver, der ikke var

Julen 2023 så jeg de tre film Hobitten. Bogen har jeg haft i mange år. Min mand læste den højt for mine børn da de var små. Jeg har aldrig læst den og har altid haft en fornemmelse af at Hobitten var dystopisk og sugede min energi. Jeg tog fejl. Den er flot, sjov og rimelig spændende. I det følgende har jeg i samarbejde med Bing lavet nogle nedslag. Lavet med AI (Bing og DALL-E) Bogen er skrevet af J.R.R. Tolkien og blev udgivet i 1937. Den følger hobbitten Bilbo Sækkers rejse, som uventet kommer på en søgen efter at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige Erebor, som er blevet overtaget af dragen Smaug. Bogen er en forgænger til Ringenes Herre-trilogien af samme forfatter, som jeg heller ikke har hverken læst eller set.  Filmen er en filmisk bearbejdelse af bogen og blev instrueret af Peter Jackson. Den består af tre film: “En uventet rejse”, “Dragen Smaugs ødemark” og “Femhæreslaget”. Martin Freeman spiller hovedrollen som Bilbo Sækker, mens Richard Armitage spiller Thorin Egeskjo

privat notedokument: https://docs.google.com/document/d/1LYXUzHuHTMpnP--KjVMgNjJbJrnuLN4iNytMQpt7M0I/edit Pædagogisk Værtskab – og Uro i Skolen: Skab ro, tryghed og fokus Rasmus Alenkærs bog, "Pædagogisk værtskab og uro i skolen," dykker ned i en central problematik for moderne undervisning – larm og uro. I sit værk argumenterer Alenkær for, at det er muligt at etablere ro, tryghed og fokus i skolen gennem implementeringen af pædagogisk værtskab. Flytning af Fokus: Fra Inklusion til Fællesskab Alenkær ønsker at forskyde opmærksomheden fra inklusion til det gode fællesskab i skolen. Han problematiserer den stigende tolerance over for forstyrrende elevadfærd og efterspørger tydeligere rammer og forventninger til undervisning og elevadfærd. Kritisk vurderer han den specialpædagogiske ideologi og Salamanca-erklæringen, som han mener har medført udfordringer i skolesystemet. Struktureret Værtskab i Tre Niveauer Alenkærs teori om pædagogisk værtskab udfolder sig på tre niveauer: de

Ufrihedens pris Dennis Nørmark I bogen giver Dennis Nørmark sit syn på, hvad ufrihed indebærer.  Han argumenterer for, at vores liv er mere regulerede og administrerede end nogensinde før. Selvom vi tror, vi er frie, mener han, at vi i virkeligheden har begrænset frihed på grund af overadministrationen i samfundet og på arbejdspladserne. Dette efterlader os følelsen af utilstrækkelighed og usikkerhed om vores egne evner. For at opnå reel frihed og blive livsduelige mennesker er det nødvendigt at frigøre os fra den omfattende overadministration. Først da kan vi blive frie og ansvarlige individer, der er i stand til at skabe sunde fællesskaber. Nørmark undersøger de argumenter, der er blevet præsenteret for os og har fået os til at opgive vores frihed. Han udfordrer idéen om, at styring, kontrol, hierarkier og målt ufrihed er nødvendige for samfundets høje udviklingsniveau. Han kritiserer, hvordan almindelige menneskers viden og erfaring ofte ignoreres til fordel for store samfundsplaner