Joan Jensen

Status: På min skole er der ikke plads i billedkunst lokalet før 2. eller 3. klasse. Det betyder at klasselokalet benyttes til billekunst. Af dennee grund er det væsentligt med rutiner og regler, som heldigvis har vist sig at være et særdeles godt fundament ved senere aktiviteter i billedkunst og andre faglokaler. Mål: At etablere et arbejdsmiljø og arbejdsrutiner, som gør det muligt at lave billedskabende arbejde i et almindeligt klasselokale, sideløbende med traditonelle faglige værksteder, som læsning, skrivning, færdighedsregning m.m. (Denne del bruges der meget tid på at evaluere under punkt 1 og 2 i aktivitetsforløbet.) Eleverne skal opleve og gøre sig egne overvejelser omkring:               - hvad der skal til for at skabe en god kreativ arbejdsplads               - hvordan man bevæger sig i et lokale med pensler, maling og den slags der kan "grisse".               - hvordan man sammen effektivt gør klar og rydder vi op efter os Eleverne skal fremsti

Tværfagligt samarbejde med dansk. Her beskrives kun den billedkunstfaglige del. Bemærk! Det letter arbejdet (for læreren), hvis værkstedet, hvor der vikles med malertape køres sideløbende med værksteder, hvor eleverne kan arbejde uden støtte. De kan f.eks. læse om trolde eller arbejde med den plane del af produkterne. Mål: - Via motivkredse opleve forskellig kulturers visuelle udgaver af trolde. - "give trolden navn" få en mulighed for visuelt at udtrykke, hvad man er bange for    eller afmystificere, det man er bange for. - Benytte forskellige metoder til at fremstille menneskelignende figurer plant og    rumligt. - Skabe sammenhæng mellem udtryk og personlighed i figuren Materialer: Motivkreds evt. via smartboard, eksempler på kunstnere: Theodor Kittelsen, John Bauer, Thomas Dam m.fl. Tavle, kridt, A4 Papir, blyanter og farveblyanter, malertape, metaltråd kraftigt og bøjeligt, akrylmaling, stof, filt m.m. Aktiviteter:  1. "Hvad er en trold"

Målsætning: At eleverne får et nuanceret billede af, hvad arkitektur er, og hvordan arkitektur virker At eleverne får indsigt i, hvordan arkitekturen har været brugt gennem historien At eleverne reflekterer over deres forhold til de bygninger, de færdes i i hverdagen At eleverne får redskaber til at vurdere arkitektoniske udtryksformer At styrke elevernes kommunikative og kreative kompetencer Tema Byrum Arkitektur er ikke bare bygninger. Det er også bygningernes omgivelser, fx pladser, haver, parker. En by kan også betragtes som arkitektur. Flere arkitekter har udformet planer for, hvordan hele byer skal organiseres. Forløb 1. Intro Hvilke "kendte" bygninger kender I? Link: Arkitektforeningens forslag til link om arkitektur på skoleskemaet netbaseret forløb til udskolingen

google billedsøgning på manga Status: Eleverne har inden dette forløb arbejdet med elementær tegning - f.eks. via Mona Brookes "Tegn med børn" eller Betty Edwards "At tegne er at se".  Overordnet formål med forløbet. uvm nye fællesmål   link: uvm   Færdigheds- og vidensmå l: Eleven skal øge sin viden om genrens overordnede visuelle virkemidler Eleven skal kunne genkende genretræk  Eleven skal producere et udkast til en Yonkoma og fremstille denne Eleven skal øge sikkerheden i brug af tegneredskaber   Kopiark udleveres og eleverne farvelægger i forhold til det de kan før og efter.  Læringsmål: Jeg ved at Manga er japansk for tegneserie og at der findes mange forskellige slags Jeg kan genkende og fremstille en figur med mangatræk  Jeg kan genkende og tegne forskellige ansigtsudtryk, vrede, pinlighed, sorg, chok og frygt,  Jeg kan genkende og  ved hvad en chibi-figur er og hvad den bruges til i en ma