Joan Jensen

Børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først senere, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.  Tosproget = modersmål + andetsprog Min undren: Hvorfor benævnes eleverne som tosprogede, når der kunne være flere sprog i spil?  Oplever barnet sig selv som tosproget?

Fællesskab og trivsel Positive erfaringer med fællesskaber, kan forebygge mobning - o gså når der ikke er voksne i nærheden . Værdier: Tolerance, respekt, omsorg og mod  Undervisningsmateriale: Red Barnet Fri for mobberi -  https://www.friformobberi.dk/   og https://www.friformobberi.dk/fri-for-mobberi- 6-9-aar / Min skole min ven (mellemtrin)   https://redbarnet.dk/skole/faellesskab-og-trivsel/ min-skole-min-ven-mellemtrin /undervisningsvejledning-til-mellemtrinnet/ Digital dannelse med udgangspunkt i værdier https://www.friformobberi.dk/aktiviteter/digital-dannelse-med-udgangspunkt-i-vaerdier/ 

Inspireret af rigshospitalets Leanværktøj 5s - orden og overblik følger her en mulig fremgangsmåde for oprydning i drevet. Formål: - at få et overskueligt overblik over filerne i drev,   - at etablere et system der også gør det muligt at bevare overskueligheden Motto: »Det er bedre at holde orden end at rydde op."  ”When in doubt, move it out”. Udbytte: Orden, overblik og ryddelighed sparer tid og plads. FØR (forberedelse) Dette er en meget stor opgave, der kan udføres over flere dage. Afsæt en tidsramme og en fremgangsplan. 1) opret et bibliotek/sted hvor de filer kan stå til senere afklaring 2) i google drev kan der automatisk sorteres på fire måder;  - efter navn,  - sidst ændret af alle,  - sidst ændret af dig selv,  - sidst åbnet, 2) i google drev kan du se filer og mapper på to måder; - som en liste - i et gitter 3) du kan også finde de senest redigerede filer ved at klikke på  Se info   øverst til højre og derefter  på Aktivi...

Classroom Management er blevet et almindeligt begreb også i den danske folkeskole.  Det er betegnelsen for en amerikansk tradition, der har fokus på organisering af læringsrummet og ad den vej etablering og fastholdelse af et understøttende læringsmiljø. En tilgang der efterhånden er tilpasset og overført til en dansk skolekontekst ofte kaldt klasseledelse. Tre væsentlige lærerkompetence 1. Relationskompetence  2. Regelledelseskompetence  3. Didaktisk kompetence i forhold til undervisningsstoffet. The Model for Interpersonal Teacher Behavior:  Modellen herunder illustrerer, hvordan man som lærer i klasserummet handler i spændingsfeltet mellem styring og nærhed.  Ligger læreren højt oppe på styringsaksen i figur 1, så udviser han et tydeligt lederskab og er retningsangivende og udviser en overordnet autoritet med ansvar for klassens trivsel og elevernes læring. Ligger læreren yderst til højre på nærhedsaksen i figur 1, så er han lyttende, udviser respekt og anerk...

Stress  Pernille Steen Pedersens forskning. Ikke en  pyt-knap  eller et  quick-fix, her er tale om mulighed for kompetenceudvikling. Pernille - stress og skam i arbejdslivet.  https://samfundslitteratur.dk/bog/stress-og-skam-i-arbejdslivet   M ålet er ikke at få de moralske konflikter og mange dilemmaer i dagligdagen til at gå væk. Målet er at lære at håndtere dem, siger Pernille Steen Pedersen. Ledelsen er væsentlig men d et handler også om at opkvalificere vores blik for hinanden som kolleger, så vi kan blive bedre til at være sammen i en hverdag, hvor der er pres på fagligheden og se hinandens forskellige måder at reagere på. ’Hvad er svært for dig? Hvad har du måtte gå på kompromis med i dag?’ Der er skåret ind til benet,  fokus er på, hvordan vi kan støtte hinanden og skabe gode relationer inden for de givne rammer Begrebsramme Skam Skam kan fx opstå når man må  gå på kompromis med sin faglighed på grund af knapp...

Læs også: Undersøgende team af Thomas R.S.Albrechtsen Herunder noter vdr professionelt læringsfællesskab. Professionelle læringsfællesskaber en samarbejdskultur, som dækker fælles udvikling af didaktik, udveksling af pædagogisk refleksion, samt konkret og forpligtende handlinger på basis af elevernes lærings og trivselsudfordringer. Effekten skulle føre til højere læringsprogression (med båden mekanisk + dannelses perspektiv), præstations øgning, højere og dybere grad af læring hos deltagerne i det professionelle læringsfællesskab samt fællesskabets eventuelle målgruppe - fx skoleelever. Mange har været med til at begrebsliggøre Det professionelle læringsfællesskab, se link herunder. De fem søjler er måske den mest kendte model til illustration af begrebets hovedfelter. Mindst to år på det forventes at tage før det egentlige læringsfællesskab er implementeret. To år, hvor der udvikles strukturerede og systematiske handlinger, der fremmer, at professionelle lærings fællesskaber udvikle...

Frikvarterer har stor betydning for elevernes trivsel i skolen, både personligt, socialt og fagligt. Dette gælder for indskolingen såvel som overbygningen. Det kan være en god ide at udvikle en frikvarterspolitik og handleplan. på Bevægelse i undervisningen ligger materiale til sådan et tiltag . Sprog omkring frikvarteret: Mange-lege:  lege hvor mange kan være med. Her behøver man ikke spørge om man må være med - man siger istedet. "Jeg er også med". Legekatalog: En plakat med ideer til fælleslege. Hænges i klassen eller skolegården så alle kan se den.  Nye lege: Underviseren introducer en ny leg fx en gang om måneden. Hav måske en række lege klar i en bøtte, så kan man trække en leg og afprøve den. Fokus på udeområdet-legepladsens muligheder: Hvor er det særlig populært at være, hvilke steder bliver næsten ikke brugt? Kilder og gode link: Lærerliv, håndbogs opslag på legegrupper en strukturering af et eller flere frikvarter  https://xn--lrerliv-mxa.dk/frikvarter/ Red Bar...

Fra projektet Lyst til læsebånd i hele landet   https://www.videnomlaesning.dk/aktuelt/nyheder/2020/hvad-ved-vi-om-laesebaand-og-om-laeselyst- Læsebånd er ikke et fast koncept. Det er en ressourcemæssig prioritering. Indholdet i læsebåndet defineres i forhold til formål og skolens forhold. Læsebånd beskrives ofte som et tidsrum, hvor der er afsat tid til at eleverne læser. Læsebåndet kan vare en kortere eller længere periode.  Læsebåndet kan vare hele året. Læsebåndet kan være en kortere periode, måske flere kortere perioder. Typisk 15-30 minutter, markeret på skemaet på samme tid hver dag i ugen - derfor kaldet et bånd. Ved at etablere læsebåndet som en del af morgenritualet kan det være med til at skabe ro og koncentration inden første lektion. Fokus kan være på læselyst. Fokus kan være et ønske om at understøtte udvikling af en læsekultur. Fokus kan være på at etablere en generel læseinteresse ved at skærpe elevernes, underviserenes og forældrenes opmærksomhed for læsning....

En utraditionel måde at arbejde med litteraturforståelse på. Særlig velegnet til realistiske fortællinger. Der er tale om praktisk engineering-arbejde. Eleverne skal have adgang til forskellige materialer:  karton, sakse, lim, piberensere, genbrugspap, modellervoks, tuscher, andet.  Designet aktiverer leg, samarbejde og fantasi og arbejde med divergente og konvergente processer.Vigtigt at have idégenereringsmetoder i rygsækken. Når  klassen skal udvikle løsninger på de problemer, som personerne i en fortælling møder går de på opdagelse i teksten for at blive klogere på karakterernes motiver, ønsker og behov. 1. Vælg en tekst/film, læs eller se den   2. Identificér et eller flere problemer, udarbejd en liste med de problemer karaktererne møder. Udvælg en problemstilling der anses som særlig interessant og motivere til det videre arbejde. Tal om, hvilke problemer eller udfordringer personerne i fortællingen oplever.  Giv eleverne lov til at tænke og tale om det i ...

Generelle råd , hentet fra Harvard University google meet vejledning Dette er en mulighed for at innovere: selvom onlinemiljøet fjerner adgang til bestemte undervisningsmetoder, åbner det en række nye muligheder. Nogle kan du måske bringe tilbage til dit fysiske klasseværelse, når krisen er forbi. Udnyt denne vanskelige tid til at eksperimentere med nye undervisningsmetoder og værktøjer. Elever og forældre vil forhåbentlig være mere tilgivende for fejltagelser i et nyt miljø. Væsentligt er det at undersøge om eleverne overhovedt har mulighed for at deltage. Har de computer, internet...Har du? - stabil internetforbindelse - computer, - headset - mikrofon - et sted med ro - en baggrund, der ikke forstyrrer undervisningen Platform  Der findes utallige platforme Google Meet, Microsoft Teams, Zoom, Skype, Facetime. På samme måde som det fysike klasseværelse ikke garanterer at klassen er effektiv og engageret gælder det for online platforme. Derfor hold pædagogikken i ...

Link til padlet Link til padlet

CL-cooperative learning SPIL-principper (samtidig interaktion, positiv indbyrdes afhængighed, individuel ansvarlighed og lige deltagelse) Strukturerne støtter eleverne fagligt, socialt og i forhold til ansvar for arbejdet. Der er forskel på gruppearbejde og Cooperative L Det ene skal ikke nødvendigvis undgås til fordel for det andet. Men den der  bestemmer, om der skal være tydelig i forhold til om det der foregå er Cooperative Learning, hvor strukturerne støtter eleverne fagligt, socialt og i forhold til ansvar for arbejdet, eller om det er gruppearbejde, hvor eleverne selv skal styre turtagning, fordeling af opgaver osv.  En italesættelse af forskellene anbefales. Men det kræver at eleverne kender forskellene og  er helt på det rene med, hvad de kan lære henholdsvis ved strukturernes hjælp og i de mere frie gruppearbejdssituationer.  Nogle former for Cooperative Learning, bl.a. den repræsenteret af Johnson og Johnson ve...

En spilbaseret tilgang kan være med til at møde eleverne i et for dem meningsgivende sprog og miljø. https://ucc.dk/aktuelt/nyheder/ucc-medvirker-til-stort-forskningsprojekt-om-spilbaseret-laering-i-skolen https://www.videnomlaesning.dk/aktuelt/nyheder/2017/centeret-med-i-stort-forskningsprojekt-om-spilbaseret-laering/ http://xn--lrernetvrket-6cbh.dk/spilbaseret-laering-i-undervisningen/ spilbaseret designprocestænkning  klare mål og  enkle regler,    ejerskab til  de enkelte deltagere også grupper. fastholde fokus for grupperne ligegyldigt hvor i processen de er etableret en fortælling (et narrativ)der er med til at tegne historien om projektet og dermed også dokumentere progressionen.  Et projekt med en fyldig og god understøttende historie huskes, hvorimod et historieløst projekt glemmes  give masser og rigeligt af belønning og ros. Det kan være i form af visuelle fejringer – eksempelvis diplomer, udmærkelser, certifikater eller li...