Joan Jensen

 

"Solo" og "Bloom's taksonomi" er to forskellige tilgange til at beskrive og forstå læringsmål og -processer i undervisning og uddannelse.  I praksis kan både SOLO og Bloom's taksonomi være nyttige værktøjer for undervisere til at formulere læringsmål og designe læringsaktiviteter. De fokuserer på forskellige aspekter af læring og har forskellige måder at beskrive læringsprocesser på. Valget mellem de to afhænger ofte af undervisningssituationen og målene for undervisningen. SOLO-taksonomi Kendt som SOLO, er en model og et sprog for læring, der hjælper elever med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer inden for et bestemt emne. Modellen beskriver fem niveauer af forståelse, der går fra overfladisk til dybdegående forståelse. De fem niveauer er: Præstrukturelt :  Eleven har en overfladisk forståelse af emnet og kan genkende enkelte dele af det. Unistrukturelt :  Eleven kan identificere forskellige dele af emnet og forstår, hvordan de er relateret til hin

Behavioristisk læringsteori og kognitiv læringsteori er to forskellige pædagogiske tilgange, der beskæftiger sig med, hvordan mennesker lærer. Her er en sammenligning af de to teorier, skabt i samarbejde med ChatGPR: Behavioristisk læringsteori: 1. Fokus på ydre adfærd: Den behavioristiske tilgang betragter læring som en proces, hvor adfærd formes gennem ekstern påvirkning og belønning eller straf. Det handler primært om observerbar adfærd. 2. Pavlovs betingning og operant betingning: Kendte eksperimenter som Pavlovs hunde og Skinner's operante betingning er centrale i denne teori. Læring opstår ved at associere stimuli og respons eller ved at belønne ønsket adfærd. 3. Passiv elevrolle: I en behavioristisk undervisningskontekst er eleverne ofte passive modtagere af information og instruktioner. Læreren har en central rolle i at formidle viden. 4. Målrettet mod konkrete færdigheder: Behaviorisme er velegnet til at lære konkrete færdigheder og rutinemæssige opgaver, da det fokuserer

Peter Brooks, en litteraturteoretiker og professor i komparativ litteratur, introducerede begrebet "narrativt begær" (narrative desire) i sin bog med titlen "Reading for the Plot: Design and Intention in Narrative" fra 1984. Dette begreb fokuserer på den måde, hvorpå læsere og publikum er tiltrukket af og engagerer sig i narrativer (historier) og hvordan narrativer skaber et ønske om at forstå og opdage fortællingens struktur og formål. Brooks argumenterer for, at narrativer ikke kun er en simpel rækkefølge af begivenheder eller en beskrivelse af karakterers handlinger, men snarere en kompleks struktur, hvor begivenheder og karakterer er organiseret med henblik på at opfylde læserens eller seerens "narrative desire." Dette begær opstår fra læserens eller seerens ønske om mening, sammenhæng og formål i fortællingen. Brooks mener, at læsere og seere er tilbøjelige til at engagere sig i en fortælling, fordi de ønsker at afkode dens gåder og opdage dens skjul

 Louis Althusser, en fransk marxistisk filosof, introducerede begrebet "ideological hailing" (ideologisk tilråb) som en del af sin teori om ideologi og magt. Ideologisk hailing refererer til den måde, hvorpå ideologiske systemer, såsom religion, politik og kultur, kommunikerer og påvirker individet. Ifølge Althusser bliver individerne "hail" eller tilråbt af disse ideologiske systemer på en sådan måde, at de internaliserer de værdier, normer og overbevisninger, der er indeholdt i disse systemer. Althusser beskriver ideologisk hailing som en proces, hvor individet konstant konfronteres med ideologiske budskaber og strukturer i samfundet. Dette sker i forskellige former, såsom gennem massemedier, uddannelse, religion og politik. Disse budskaber kan være eksplicit, som når nogen taler til dig direkte om bestemte værdier eller ideologier, eller de kan være mere subtile og indlejret i kulturelle praksisser, normer og institutioner. Hvad der er vigtigt i Althusser's t

The male gaze Laura Mulvey er en britisk filmteoretiker, der introducerede begrebet "the male gaze" (den mandlige blik) i sin artikel med titlen "Visual Pleasure and Narrative Cinema," som blev offentliggjort i 1975. Dette begreb er blevet en central idé inden for filmteori og kritik og har haft en betydelig indflydelse på analyse af køn og repræsentation i film og medier. "The male gaze" refererer til den måde, hvorpå filmtraditionelt er blevet skabt og set gennem et heteroseksuelt, maskulint perspektiv. Ifølge Mulvey skaber denne mandlige blik en objektivering af kvindelige karakterer i film, hvor de ofte betragtes som objekter for den mandlige seer og er underlagt stereotypiske kønsroller. Mulvey identificerer tre primære komponenter i "the male gaze": 1. The Camera's Gaze: Dette refererer til den måde, hvorpå filmkameraet fungerer som en repræsentation af den mandlige seers blik. Filmkameraet kan objektivisere kvindelige karakterer ved at