Model: Solo vs Bloom

"Solo" og "Bloom's taksonomi" er to forskellige tilgange til at beskrive og forstå læringsmål og -processer i undervisning og uddannelse. 

I praksis kan både SOLO og Bloom's taksonomi være nyttige værktøjer for undervisere til at formulere læringsmål og designe læringsaktiviteter. De fokuserer på forskellige aspekter af læring og har forskellige måder at beskrive læringsprocesser på. Valget mellem de to afhænger ofte af undervisningssituationen og målene for undervisningen.

SOLO-taksonomi

Kendt som SOLO, er en model og et sprog for læring, der hjælper elever med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer inden for et bestemt emne. Modellen beskriver fem niveauer af forståelse, der går fra overfladisk til dybdegående forståelse.
De fem niveauer er:

Præstrukturelt: 

Eleven har en overfladisk forståelse af emnet og kan genkende enkelte dele af det.

Unistrukturelt: 

Eleven kan identificere forskellige dele af emnet og forstår, hvordan de er relateret til hinanden.

Multistrukturelt: 

Eleven kan organisere og strukturere information om emnet og forstår, hvordan de forskellige dele er relateret til hinanden.

Relationelt: 

Eleven kan generalisere og forklare information om emnet og forstår, hvordan de forskellige dele er relateret til andre emner.

Udvidet abstrakt: 

Eleven kan anvende sin viden om emnet på nye og komplekse måder og forstår, hvordan det er relateret til andre emner og den større verden.

SOLO-modellen hjælper med at beskrive, hvordan elever kan udvikle deres kompetencer fra en basal forståelse af et emne til mere dybtgående og abstrakte tænkningsevner.  SOLO anvendes ofte til at designe og vurdere læringsaktiviteter og præstationsmål med henblik på at fremme dybere forståelse og tænkning hos eleverne.

Eksempel på opgave: 

Analyser novellen “Den sidste balkjole” af Karen Blixen.

1. Præstrukturelt: Læs novellen og identificer de vigtigste personer og begivenheder.
2. Unistrukturelt: Identificer de forskellige temaer og symboler i novellen og forklar, hvordan de er relateret til hinanden.
3. Multistrukturelt: Analyser novellens opbygning og stilistiske elementer og diskuter, hvordan de bidrager til novellens temaer og budskaber.
4. Relationelt: Sammenlign novellen med andre værker af Karen Blixen og diskuter, hvordan de er relateret til hinanden og til den historiske og kulturelle kontekst.
5. Udvidet abstrakt: Skriv en kreativ fortolkning af novellen, der tager udgangspunkt i dens temaer og budskaber og anvender forskellige digitale værktøjer til at skabe en ny og anderledes oplevelse af teksten.

Kildelink: 

• https://gladsaxe.dk/fremtidens-skole/hvordan-goer-vi/hvilken-laeringsmodel-bruger-vi/solo-taksonomi
• Gladsaxe anvender hot-maps som redskab til at gøre undervisningen overskuelig for eleverne 
• hot-maps: https://pamhook.com/tools/SelfAssessment.html#slide2
• videovejledning: https://pamhook.com/how-to-use-solo-maps/

BLOOMs taksonomi

Blooms taksonomi skulle anvendes til at klassificere, på hvilket kognitivtniveau elever eller studerende arbejdede, så objektivt som muligt. 

Taksonomien er inddelt i 6 trin, hvor det nederste svarer til den lavest mulige måde at præstere på indenfor et felt, og det øverste er den højest mulige måde at præstere på. 

Hvert trin er beskrevet ved verber, som er direkte relateret til elevers/studerendes handlinger. De fem trin er:

Viden, Husk: 

Eleven kan huske information uden at forstå den. Evnen til at huske og genkende tidligere lært information. På dette niveau forventes eleverne at huske fakta, begreber eller principper uden nødvendigvis at forstå dem. Eksempler på aktiviteter på dette niveau inkluderer at identificere, definere, opremse, beskrive eller genkende.

Forstå: 

Eleven kan forklare information i egne ord og forstå dens betydning. De skal også kunne sammenligne, oversætte, opsummere og give eksempler for at vise, at de forstår det præsenterede materiale.

Anvende: 

Eleven kan bruge informationen i en ny sammenhæng eller situation. Eleverne skal demonstrere, at de kan bruge deres viden og forståelse til at løse problemer eller udføre opgaver. Dette kan omfatte aktiviteter som at bruge, udføre, løse, anvende og demonstrere.

Analysere: 

Eleven kan opdele information i mindre dele og forstå deres relationer til hinanden. Forstå sammenhængen og strukturen. Eleverne skal kunne identificere mønstre, årsagssammenhænge og sammenhænge mellem dele. Analyse involverer aktiviteter som at adskille, sammenligne, kontrastere og vurdere.

Syntese

Syntese involverer evnen til at kombinere dele eller elementer for at danne noget nyt eller skabe forståelse på et højere niveau. Eleverne skal kunne generere ideer, udvikle planer og sammensætte information på en kreativ måde. Aktiviteter på dette niveau inkluderer at kombinere, formulere, designe, organisere og opfinde.

Evaluere: 

Eleven kan vurdere information og komme med en begrundet konklusion. Dette er det højeste niveau i Bloom's taksonomi. Evaluering handler om at vurdere og kritisk vurdere information, idéer eller argumenter. Eleverne skal kunne foretage valg og beslutninger baseret på vurderinger og argumentation. Aktiviteter på dette niveau omfatter vurdering, bedømmelse, kritik, diskussion og beslutningstagning.

Bloom's taksonomi fokuserer på at identificere, hvad elever skal gøre med informationen, fra at huske og forstå det til at anvende, analysere og evaluere det.

Bloom's taksonomi bruges ofte til at definere læringsmål og evaluere elevers præstationer ved at kategorisere dem i de relevante kognitive niveauer.

Eksempel på opgave: 

Analyser novellen “Den sidste balkjole” af Karen Blixen.Husk: Gengiv novellens handling og hovedpersoner.

1. Husk: Gengiv novellens handling og hovedpersoner.
2. Forstå: Forklar novellens temaer og budskaber.
3. Anvende: Anvend novellens temaer og budskaber på en ny situation eller problemstilling.
4. Analysere: Analyser novellens opbygning og stilistiske elementer og diskuter, hvordan de bidrager til novellens temaer og budskaber.
5. Syntese: Skriv en kreativ fortolkning af novellen, der tager udgangspunkt i dens temaer og budskaber og anvender forskellige digitale værktøjer til at skabe en ny og anderledes oplevelse af teksten.
6. Evaluere: Vurder novellens kvalitet og relevans i forhold til andre værker af Karen Blixen og diskuter, hvordan den kan relateres til den historiske og kulturelle kontekst.

SOLO, Bloom og SAMR er tre forskellige modeller, der kan bruges til at planlægge og evaluere undervisning. 

En lighed mellem de tre modeller er, at de alle beskriver forskellige niveauer af kompleksitet eller forståelse. De kan alle bruges til at planlægge og evaluere undervisning og til at hjælpe elever med at udvikle deres færdigheder og viden.

En forskel mellem modellerne er, at SOLO og Bloom primært fokuserer på læring og forståelse, mens SAMR fokuserer på teknologisk integration i undervisningen.