Joan Jensen

Opsummering af Rasmus Alenkær, Pædagogisk værtskab (s. 96 -99) 1. Strukturel Stabilitet i Skoleforløbet:    - Forudsigelighed, tryghed og sammenhæng er vigtige i skoleforløbet.    - Strukturel stabilitet anses som relevant, især ved undervisningsforstyrrende uro. 2. Organisatorisk omstrukturering:    - Historik med omstrukturering i skoleforløbet, især i tilfælde af undervisningskaos.    - Økonomiske incitamenter og nogle gange pædagogiske visioner driver omstruktureringer. 3. Typer af omstrukturering:    - Sammenlægning af klasser, overgange mellem skoleafdelinger, og traditionen med at "ryste posen" for at bryde uhensigtsmæssige elevgrupper. 4. Konsekvenser og bekymringer ved omstrukturering:    - Omstruktureringer er sjældent populære og medfører bekymringer, kritik fra børn, forældre og personale.    - Brug af mental energi og undervisningsressourcer på omstruktureringsprocesser. 5. Udfordringer for børn i omstrukturerede klasser:    - Børn i disse klasser er ofte socialt

Teksttyper Når man i faget dansk taler om teksttyper, refererer man til forskellige typer af tekster, der hver især tjener et bestemt formål. Der findes forskellige teksttyper såsom berettende tekster, beskrivende/informative tekster, forklarende tekster, vejledende/instruerende tekster og argumenterende tekster.  Berettende tekster har til formål at genfortælle begivenheder eller historier for at informere eller underholde. De er ofte kronologisk opbygget med mange tidsangivelser og brug af årstal. Beskrivende/informative tekster præsenterer fakta om et emne og beskriver dets karakteristika. De ordner temaet logisk og kan omfatte beskrivelser af tid, sted og personer. Forklarende tekster drøfter eller afklarer et emne, herunder processer og sammenhænge.  De begynder ofte med et udsagn, efterfulgt af logiske trin og brug af årsagsbindeord.   Vejledende/instruerende tekster informerer om, hvordan noget gøres i en bestemt rækkefølge for at opnå et bestemt produkt. De bruger ofte bydeform

  Ræsonnement kompetencer Evner og færdigheder relateret til ræsonnement eller tankegang. Evnen til at træffe informerede beslutninger. Disse kompetencer omfatter fx følgende elementer: Logisk tænkning: Evnen til at forstå og anvende principper for logik i analyse og beslutningstagning. Serielle forbindelser: Eleven kan identificere og forstå forholdet mellem årsag og virkning i en sekvens af handlinger eller hændelser. Kategorisering: Evnen til at gruppere genstande eller ideer baseret på fælles karakteristika. Inference: At drage logiske konklusioner baseret på tilgængelig information. Kritisk tænkning: Evnen til at evaluere information, identificere mangler i argumentationen og danne velbegrundede meninger. Spørgsmål og udfordringer: Eleven stiller spørgsmål og udfordrer information eller ideer, der præsenteres for dem. Evne til at overveje alternative synspunkter: At vise åbenhed over for forskellige perspektiver og overveje alternative løsninger eller ideer. Evaluering af pålideli

SAMR-modellen. (Følgende udarbejdet i samarbejde med AI) Det er en model, der bruges til at tænke over, hvordan man kan integrere teknologi i undervisningen på en effektiv måde. SAMR står for “Substitution, Augmentation, Modification, Redefinition” og beskriver fire forskellige niveauer af teknologisk integration. Substitution:  Teknologien bruges som en direkte erstatning for en anden opgave uden at ændre opgavens kerne. Et eksempel på dette kunne være at skrive en opgave på en computer i stedet for i hånden. Augmentation:  Teknologien bruges til at forbedre en opgave på en eller anden måde. Et eksempel på dette kunne være at bruge en app til at oversætte en tekst til et andet sprog. Modification:  Teknologien bruges til at ændre en opgave på en måde, der ikke var mulig uden teknologien. Et eksempel på dette kunne være at bruge en videochat-app til at have en virtuel diskussion med en person i et andet land. Redefinition:  Teknologien bruges til at skabe helt nye opgaver, der ikke var