Omstrukturering af klasser

Opsummering af Rasmus Alenkær, Pædagogisk værtskab (s. 96 -99)

1. Strukturel Stabilitet i Skoleforløbet:

   - Forudsigelighed, tryghed og sammenhæng er vigtige i skoleforløbet.

   - Strukturel stabilitet anses som relevant, især ved undervisningsforstyrrende uro.

2. Organisatorisk omstrukturering:

   - Historik med omstrukturering i skoleforløbet, især i tilfælde af undervisningskaos.

   - Økonomiske incitamenter og nogle gange pædagogiske visioner driver omstruktureringer.

3. Typer af omstrukturering:

   - Sammenlægning af klasser, overgange mellem skoleafdelinger, og traditionen med at "ryste posen" for at bryde uhensigtsmæssige elevgrupper.

4. Konsekvenser og bekymringer ved omstrukturering:

   - Omstruktureringer er sjældent populære og medfører bekymringer, kritik fra børn, forældre og personale.

   - Brug af mental energi og undervisningsressourcer på omstruktureringsprocesser.

5. Udfordringer for børn i omstrukturerede klasser:

   - Børn i disse klasser er ofte socialt marginaliserede.

   - Udfordringer med at finde deres plads i den nye sociale dynamik.

6. Fastholdelse af fortiden og sorgbearbejdelse:

   - Børn holder fast i fortællingen om, at alt var bedre før omstruktureringen.

   - Forestillingen om dobbelt svigt: Frataget fællesskab og manglende hjælp til at bearbejde tabet.

7. Undervisningsforstyrrende uro og adfærdsudfordringer:

   - Børn i omstrukturerede klasser har svært ved at knytte sociale bånd.

   - Afstandtagen og aktiv adfærd i undervisningen, især hos børn med adfærdsudfordringer.

8. Legitimering af adfærd gennem tabsfortællingen:

   - Børn oplever deres adfærd som legitim, baseret på klassens tabfortælling.

   - Resultatet er ofte markant undervisningsforstyrrende uro eller kaos.

9. Udfordringer for børn med særlige behov:

   - Børn med særlige behov, såsom ADHD, kan have svært ved at trives i en klasse, hvor de øvrige børn oplever sig i underskud.

--s 99 - 100

1. Forældrenes indflydelse:

   - Børnenes fortællinger om omstrukturering påvirker typisk forældrene.

   - Forældre står uforstående eller uenige over for skolens beslutning, hvilket forstærker børnenes utilfredshed.

2. Selvforstærkende problemer:

   - Forældrenes kritik bekræfter børnenes utilfredshed, skaber en selvforstærkende problematik og resulterer i undervisningsforstyrrende uro.

3. Udfordringer for klassens voksne:

   - De voksne i klassen, især lærere og pædagoger, står over for presset af høj støj- og uro niveauer.

   - Skole-hjem-samarbejde udfordres af vedholdende kritik fra forældrene.

4. Modstand mod skolens henvendelser:

   - Læreres og pædagogers nødvendige henvendelser til forældre, f.eks. vedrørende børns deltagelse eller disciplinære problemer, mødes/afvises ofte med forældrenes fokus på omstruktureringen.

5. Forståelse for begge parter:

   - Forståelse for både skolens nødvendighed af omstrukturering og forældrenes forventning om rimelige udviklingsbetingelser for deres børn.

6. Tillid som centralt element:

   - Tillid mellem skole og forældre er afgørende for et godt skole-hjemsamarbejde ifølge Matthiesen et al. (2021).

   - Mistillid påvirker daglig praksis, skaber undervisningsforstyrrende uro, manglende engagement og synliggørelse af børn med særlige behov.

-- s 100 - 101

1. Nødvendighed af strukturel stabilitet:

   - Strukturel stabilitet bør anses som en integreret del af det strukturelle værtskab, både i forhold til undervisningsforstyrrende uro og generelt.

2. Invitation til kun nødvendige forandringer:

   - Empirien i bogen inviterer til kun at foretage strukturelle forandringer i absolut nødvendigt omfang.

   - Sammenfald mellem omstrukturering af skoleklasser og nedsat trivsel, dårligt socialt samspil, undervisningsforstyrrende uro og problemadfærd anerkendes.

3. Overvejelser ved omstrukturering:

   - Hvis skolen vælger at omstrukturere, bør processen tage hensyn til børnenes sorgproces.

   - Børnene bør hjælpes til at genfinde sig selv som betydningsfulde og legitime deltagere i det nye fællesskab.

4. Inklusion af forældrene:

   - Forældrene bør have en stor stemme i omstruktureringsprocessen og anerkendes for deres bekymringer.

   - Skolen skal være opmærksom på forældrenes perspektiver og involvere dem aktivt for at skabe en mere positiv omstruktureringsoplevelse for børnene.