Heksefeber

link til andre opgaver

link skivedna.dk - vidunderligt materiale
meloni faglitt om hekse

----

Når man læser en bog kommer man ind i en anden verden. Den verden har et miljø og nogle personer. I den verden foregår en handling. Der er næsten altid et eller andet problem, som skal løses eller fortælles til læseren.

Heksefeber indeholder to historier.

1. Historien om Esben og Hans
2. Historien om Esben og mor

Opgave:

I rødt hæfte før du begynder læsningen

·         Noter forfatter

·         Noter bogens titel

·         Noter forlaget og udgivelsesår

·         Noter antal sider

For hvert kapitel skal du i samme hæftet gøre følgende:

1. Skriv kapitel nummer.

2. Giv kapitlet en overskrift.

3. Hvad har du læst/hvad sker der i kapitlet.

4. Dit personlige læseindtryk - dine tanker om kapitlet.

5. Notater til personkarakteristik (Esben - Hans). Indre og ydre beskrivelser. Husk sidehenvisning.

6. Notater til tid. Husk sidehenvisning.

På skolen

Vi bruger selvfølgelig også tid på skolen til arbejdet med bogen. Her skal vi arbejde med opgaver, der hører til kapitlerne. Hvis du er heldig bliver der også tid til at læse og skrive i rødt hæfte.

Bemærk - Fra mandag den 26. september til fredag den 30 september er der omlagt uge. Karna er i klassen de første dage, jeg er der torsdag og fredag.

----


Det er selvfølgelig forfatteren, der har bestemt alle ord i historien. 
Det er ikke forfatteren, der fortæller historien. 
Forfatter og fortæller er IKKE det samme.

Fortælleren er den stemme der fortæller hvad der sker. I den her bog er der to stemmer - to fortællere.

• Den ene historie er fortid og fortælles af drengen.

• Den anden historie fortælles af en fortæller, vi ikke kender. Han/hun fortæller os, hvad Esben tænker, men vi får ikke at vide, hvad Hans tænker - kun hvad han gør.

Faktisk ved vi mere om Hans, end Esben gør: F.eks. hører vi, hvad hans gør, mens Esben er bevidstløs. Vi får at vide, at Hans kendte den gråd (s.14), og Hans lod ham græde (s.22).

Opgave

Kom med fire eksempler på de to fortællere.
Husk sidehenvisninger.

-----

Opgave - stafet

Klassen deles i fire hold
holdet har en bunke sedler liggende et stykke væk (placeres af læreren)

To ark pr. hold - en til voksen mand og en til barn hænger eller ligger et stykke væk sammen med en limstift (placeres af læreren)

klar parat start alle sætte i gang på samme tid. holdet sender sin første løber hen efter en seddel og tilbage i gruppen.
I gruppen læses sedlen og man bliver enig om, hvor den skal klistres op
første løber løber til arket og limer sedlen på.
første løber løber tilbage til gruppen og sender næste deltager afsted.

Når holdet har sat alle sedler op sætter alle sig ned og venter på at de andre bliver færdige.
et point pr rigtig opslag
to point for at blive først færdig
et point for at blive færdig som gruppe to

Opgave - find to learn

Opgave til underviseren
Lav Kahoot til hvert kapitel, bare fire - fem spørgsmål til teksten

Opgave

Kræver computer og mikrofon

Kræver et rum hvor der er ro til indspilning

Grupper på to - fire

Vælg et sted i bogen I kan lide, hvis I ikke kan blive enige så vælger jeg stedet.

Brug programmet Soundation fra skoletube til at lave en hørespil over det sted i har valgt.

link til videovejledninger

Opgave

læs fagligt om hekse i digitalt materiale brug f.eks. ipad

Opgaver vi ikke når - udvalgte opgaver bruger vi når bogen er læst

1. Lav et referat af hver af de to historier.

Du har allerede taget mange notater i dit røde hæfte.
Brug disse notater på den måde at du læser dem igennem, lægger hæftet væk og derefter skriver et samlet referat.

De to historier er vævet ind i hinanden. De hører sammen.

2. Hvorfor fortæller Esben sin historie til Hans?

3. Hvorfor mener Hans det er vigtigt for Esben at få fortalt sin historie (s.57)?

4. Giv en karakteristik af Hans:

Hvordan ser han ud? (s.8 + 9 + 15)

Hvordan er han over for Esben? (s.28 + 34 + 41 + 56 + 77)

Hvordan er hans forhold til andre mennesker?

5. Moren beskyldes for at hjælpe de syge, men også for at kaste ondt over både mennesker og dyr. Hvad mener Hans om dette?
6. Hvorfor forfølger man mennesker? Hvad mener Hans? (s.34-35). Se også (s.3).

6. Esben fortæller om hvordan moren bliver pint. Han siger: Mor havde sådan et smukt hår, men det var, ligesom der ikke skulle være noget smukt tilbage (s.59). Hvad mon Esben mener med det?

7. På (s.53) siger Hans: Jeg har før sagt dig, at mennesker er bange. Men jeg ved, hvad jeg er bange for. Det er min styrke. Hvad er det, Hans er bange for? Og hvorfor er det hans styrke at vide det?

8. Hans stiller Esben et spørgsmål: Hvor ville du helst have din mor, hvis du skulle vælge? I midten af kredsen, hvor hun blev pint af de mange, eller ude i kredsen, hvor hun er med til at pine? (s.53-54) Hvorfor mener Esben, at det ikke er et retfærdigt spørgsmål?

9. Hans siger videre i den samtale: Det gælder om at vælge, og det gælder altid om at vælge. De fleste vælger bare at lade være. Hvad handler den samtale egentlig om? Og hvad mener Hans?

10. Hans taler om at flygte. Han fortæller, at han har flygtet hele sit liv (s.76) Hvad er det Hans er flygtet fra?

11. Men Hans har i sit liv lært at Menneskets angst kan man ikke flygte fra. Den er der alle vegneHvad mener Hans når han siger sådan?

Hans er også selv bange. Men han har forstået, at man ikke kan flygte hele sit liv. Når man har forstået det, så kan man tage kampen op mod dem, man flygter fra. Han siger: Man må først lære de andres betingelser, inden man kæmper imod dem. (s.78).

12. Hans siger også: Men synes du, at jeg kan lade børnene lide, fordi forældrene er bange og svage? Synes du, at jeg kan lade menneskene lide, fordi de er bange og kan finde på at brænde mig i deres angst? Det gælder om at vælge, og det gælder altid om at vælge. De fleste vælger bare at lade være. Hvad er det for et valg, man har? Forklar, hvad Hans mener.

13. Hans taler om fordomme: Den store flok - den har aldrig tænkt en tanke. Men den har fået en masse fordomme forærende, og den tror, at det er sandheder. (s.78) Hvad er en fordom?

14. Videre siger Hans: Og den har lært at vælge sine syndebukke. Forklar, hvad Hans mener.

15. Samme sted siger Hans: Se, det var min historie. Egentlig minder den om din, men den er længere og ældre. Hvad mener Hans med dette?

16. På (s.54) siger Esben: - Du er en mærkelig mand, Hans … og du snakker med mig, som om jeg var voksen. Du virker så stærk og sikker.
    • Det er jeg ikke, min dreng. Den dag, man bliver stærk og sikker, tror jeg det er ude med en. Når man bliver frelst, er man fortabt.
    • Hvad mener du med det?
    • Jeg mener, at den dag man tror, at man har fundet de gyldne sandheder og ikke mere tvivler, da er man gået i stå. Vogt dig for sandheder. Du skal ikke lede efter en tro, men efter sund tvivl.
    Hvilke gyldne sandheder taler Hans om, og hvorfor skal man tvivle?

17. Hans kaldes også for Kloge Hans. Hvad er Hans klog på?

18. Hans siger: Måske klarer jeg mig … Måske kan jeg gøre dem så bange … Måske bliver verden engang sådan, at der også er plads til dem, der er anderledes. Måske. (s.79) Hvorfor bruger Hans ordet måske så mange gange?

19. Og Esben tænker: Tilbage i hans hoved blev, da alt det det andet igen var forsvundet, et lille ord, som Hans havde brugt så tit. Ordet 'måske'. (s.85) Hvad kommer ordet til at betyde for Esben?

20. Der står om Esben: Det var, som om det at gøre modstand mod noget der var stærkere end én selv, og at kunne bøje sig ind under uden at lade sig knække, blev en del af ham, trængte ind i ham og bredte sig i hele hans krop. (s.57) Senere står der (s.85): Gå Esben, og pas godt på dig selv - men mest på de andre. Måske bliver der plads til os en dag. Måske … Hans' ord rørte ved noget i ham … "Måske stikker der en heksejæger i os alle". "Jeg ved, hvad jeg er bange for. Det er min styrke". Forklar, hvad der sker med Esben i løbet af romanen.

21. I bogen står der tit Manden og drengen i stedet for Hans og Esben. Hvorfor?

22. Hans siger: Da de hentede din mor, og da du så, hun blev forhørt, ville du gerne have hjulpet hende. Passer det ikke?
    Esben var optaget af samtalen, og i stedet for at svare nøjedes han med at nikke. …
    • Hvorfor hjalp du hende så ikke?
    • Det var fordi … jamen, de var da alt for mange, og de var også alt for stærke. Jeg var jo bange for dem.
    • Men hvis du havde været stærk nok, havde du villet knuse dem og ødelægge dem. Da jeg fandt dig, og da jeg fandt ud af, hvorfor du var kommet løbende, havde jeg den samme lyst. Der stikker nok en heksejæger i os alle. (s.34-35)
    Hvad er heksefeber, og tror du heksefeber kan slå ned i verden i dag?

23. Romanen begynder med en dreng, der flygter: … mens han løb hen over engene langs fjorden. (s.7) Og den slutter med den samme dreng, der flygter: En dreng kom løbende hen over engene langs fjorden. Ude på fjorden slog en ørred. Og ringene bredte sig i vandet. (s.86) Synes du bogen ender godt eller dårligt. Hvorfor? Hvilke ringe er der tale om?

24. Bogen har et motto. Et motto fortæller i kort form om det værdigrundlag (de grundregler), som man arbejder ud fra. Mottoet står på første side: Måske er de bange. Nej ikke måske. Folk er bange. Når man er bange, må man finde noget at beskytte sig med. Og hvis man ikke ved, hvad man er bange for, må man finde noget at beskytte sig imod. Hvorfor bruger Leif Esper Andersen netop dette citat fra side 34 som motto?

25. Leif Esper Andersen bruger, to fortællere. Argumenter for, at den fortæller, som vi ikke kender, viser forfatterens, Leif Esper Andersens, holdning til livet.

26. Leif Andersens stil. Heksefeber er ikke svær at læse rent sprogligt. Leif Esper Andersen skriver et let forståeligt sprog, og han bruger mange replikker. Han er god til at forklare, hvad der sker, og han beskriver de ting, som har betydning, så vi kan se dem for os: En dreng kom løbende hen over engene langs fjorden. Ude på fjorden slog en ørred. Og ringene bredte sig i vandet. (s.86) Find to steder i romanen, ét som er særlig godt fortalt, og ét hvor der er en stærk beskrivelse. Skriv, hvorfor du har valgt disse to steder.

27. Bogen enden åbent. Man må selv digte videre for at finde ud af, hvad der sker med Hans og Esben. På side 79 forklarer Hans for Esben: Når de engang kommer for at hente mig, skal du stikke af. Du skal holde dig her i nærheden, men du skal undgå at blive set. Måske klarer jeg mig. Når de henter mig, er de så bange, at de tør brænde mig. Måske kan jeg gøre dem så bange, at de ikke tør!
    Hvis du en dag ser røgen over bakkerne, ved du, hvad der er sket. så har de ikke været bange nok, og så må du hellere stikke af. Måske bliver verden engang sådan, at der også er plads til dem, der er anderledes. Måske. Skriv en slutning. Skriv i Leif Esper Andersens stil, og husk at bruge de spor som står på s. 79 og alt, hvad du ved om de to hovedpersoner.

28. Omslaget på romanen ser således ud: Beskriv billedet, og begrund, hvorfor du synes det er en god eller dårlig illustration til romanen.