Narrativt begær
Peter Brooks, en litteraturteoretiker og professor i komparativ litteratur, introducerede begrebet "narrativt begær" (narrative desire) i sin bog med titlen "Reading for the Plot: Design and Intention in Narrative" fra 1984. Dette begreb fokuserer på den måde, hvorpå læsere og publikum er tiltrukket af og engagerer sig i narrativer (historier) og hvordan narrativer skaber et ønske om at forstå og opdage fortællingens struktur og formål.
Brooks argumenterer for, at narrativer ikke kun er en simpel rækkefølge af begivenheder eller en beskrivelse af karakterers handlinger, men snarere en kompleks struktur, hvor begivenheder og karakterer er organiseret med henblik på at opfylde læserens eller seerens "narrative desire." Dette begær opstår fra læserens eller seerens ønske om mening, sammenhæng og formål i fortællingen.
Brooks mener, at læsere og seere er tilbøjelige til at engagere sig i en fortælling, fordi de ønsker at afkode dens gåder og opdage dens skjulte struktur. Dette narrative begær driver læsning og historiefortælling ved at skabe forventning og spænding, der motiverer publikum til at følge historien og opsøge de ledetråde og mønstre, der indikerer et narrativt formål.
I sin bog udforsker Brooks ideen om "narrative desire" gennem analyse af forskellige litterære værker og diskuterer, hvordan forfattere og fortællere bruger denne begær som et redskab til at skabe engagement og dybde i deres værker.
I det store hele er begrebet "narrativt begær" et vigtigt aspekt inden for narratologisk forskning og litteraturteori, da det hjælper med at forklare, hvorfor mennesker er tiltrukket af og engagerer sig i narrativer og hvorfor historiefortælling er en så grundlæggende og universel del af menneskelig kultur og kommunikation.
Nogle af de litterære værker og forfattere, der er involveret i hans analyser, inkluderer:
1. Henry James: Brooks undersøger værker af Henry James, såsom "The Turn of the Screw" og "The Golden Bowl," og diskuterer, hvordan James skaber komplekse narrativer for at engagere læserne.
2. Marcel Proust: Brooks analyserer Marcel Prousts store værk "På sporet af den tabte tid" og diskuterer, hvordan Proust udforsker tid, erindring og narrativ struktur.
3. Gustave Flaubert: Han diskuterer Gustave Flauberts roman "Madame Bovary" og undersøger, hvordan Flaubert bruger narrativ form for at udforske karakterens indre liv.
4. Leo Tolstoj: Brooks inddrager Leo Tolstojs "Krig og fred" og diskuterer, hvordan Tolstoj skaber en kompleks narrativ struktur og udforsker historiens forhold til individets skæbne.
5. Virginia Woolf: Brooks ser på Virginia Woolfs romaner som "To the Lighthouse" og "Mrs. Dalloway" og diskuterer, hvordan Woolf eksperimenterer med tid og bevidsthed i sine narrativer.
Lavet i samarbejde med Chat GPT
