Læsebånd - Stillelæsning (læst og redigeret sept 2021)
Fra projektet Lyst til læsebånd i hele landet
https://www.videnomlaesning.dk/aktuelt/nyheder/2020/hvad-ved-vi-om-laesebaand-og-om-laeselyst-
Læsebånd er ikke et fast koncept. Det er en ressourcemæssig prioritering. Indholdet i læsebåndet defineres i forhold til formål og skolens forhold.
Læsebånd beskrives ofte som et tidsrum, hvor der er afsat tid til at eleverne læser.
Læsebåndet kan vare en kortere eller længere periode.
Læsebåndet kan vare hele året. Læsebåndet kan være en kortere periode, måske flere kortere perioder.
Typisk 15-30 minutter, markeret på skemaet på samme tid hver dag i ugen - derfor kaldet et bånd. Ved at etablere læsebåndet som en del af morgenritualet kan det være med til at skabe ro og koncentration inden første lektion.
Fokus kan være på læselyst.
Fokus kan være et ønske om at understøtte udvikling af en læsekultur.
Fokus kan være på at etablere en generel læseinteresse ved at skærpe elevernes, underviserenes og forældrenes opmærksomhed for læsning.
Fokus kan være på at træne elevernes flydende læsning, afkodning, læsehastighed og læseforståelse.
Læsebånd kan etableres ved at inddrage undervisningstid fra flere fag og tilstræbe at forskellige fags interesser indtænkes, dette ved at læse både skøn- og faglitterære tekster.
Læsebåndet kan i praksis udfolde sig som stillelæsning. Eleverne læser i hver deres selvvalgte bog (skøn- eller faglitterær), og læsningen er koblet med små opgaver eller aktiviteter, med samtaler om det læste eller med besøg, der relaterede sig til det læste.
Eleverne skal have let adgang til litteratur og mulighed for at vælge selv. Bøgerne skal for dem være gode. Faglitteratur kan for mange elever være lettere at tilgå end skønlitteratur idet der ikke skal læses mellem linjerne. Det at eleverne har adgang til litteratur og vejledning, når de skal vælge litteratur, har stor betydning for, om de får en god læseoplevelse i læsebåndet.
Ressourcemæssig prioritering, både til indkøb af bøger og løbende opdatering af samme på skolens PLC og til afsat tid til litteraturvejledning er væsentligt. På samme måde bør der afsættes ressourcer og tid fra underviserens side til samtaler om bøgerne, samt opøvning af elevernes udvælgelseskompetencer.
Udvælgelseskompetencer er fx
skimmelæse, læse titel og bagsidetekst, ved at studere forsidebilledet samt billeder i bogen og ved at tjekke forlag og forfatter.
Skema til observation af læsebånd
Hentet på https://www.videnomlaesning.dk/projekter/lyst-til-laesebaand-i-hele-landet/ her ligger også interviewguide til at indhente viden om, hvordan skolen praktiserer læsebånd.
Her findes også link til håndbog som skal hjælpe skoler og biblioteker til at skabe lystlæsning i læsebånd. https://www.videnomlaesning.dk/media/3581/haandbog-samle_opslag.pdf
Læselyst-projektet "GratisBørnebøger"
https://gratisborneboger.wordpress.com/ Et ikke-kommercielt projekt. Bag læsekampagnen Gratis Børnebøger står syv af landets sejeste børnebogsforfattere, der tilsammen har skrevet godt 400 titler: Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor, Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe
Link til forskning:
EVA (2013). Læseudvikling på mellemtrinnet. Danmarks Evalueringsinstitut.
Geer, S. L., & Brok, L. (2018). Læsebånd på dansk grund. Nationalt Videncenter for Læsning.
Rydén, M. (2011). Læsebånd - en fælles læsesatsning på tværs af skema og fag. I: Daugaard, L. M., & Christensen, M. V. (red.), Sprog på spil: At sætte viden om sprog i spil i profession og uddannelse. ViaSystime.
https://www.videnomlaesning.dk/media/2227/viden-om-literacy-nr-22.pdf
https://dansklf.dk/gode-raad-laesefidusen
https://www.alinea.dk/ny-bog-saadan-faar-i-det-bedste-ud-af-jeres-laesebaand
https://www.folkeskolen.dk/1877497/laeselyst-kan-ikke-vente-1 en blogserie fra Folkeskolen
