Metode - Tosproget

Børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først senere, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 

Tosproget = modersmål + andetsprog

Min undren: Hvorfor benævnes eleverne som tosprogede, når der kunne være flere sprog i spil? Oplever barnet sig selv som tosproget?

For tosprogede elever kan der være flere udfordringer i forhold til at lære dansk. 

Udtale:  Forskellen mellem vokallyde og stød (som påvirker udtalelsen af konsonanter) kan være en særlig udfordring.

Grammatik: Dansk grammatik kan være kompleks og anderledes end i mange andre sprog. For eksempel har dansk bestemt og ubestemt artikel, kasus (nominativ, akkusativ, dativ) og et relativt omfattende verbbøjningssystem. 

Ordfordeling: Dansk er et sprog med en fri ordstilling, hvilket betyder, at ordene kan placeres i forskellige rækkefølger i sætninger uden at ændre betydningen.

Idiomer og kulturelle udtryk: Dansk har mange idiomer, faste udtryk og kulturelt betingede vendinger.

Skriftsystem: Hvis tosprogede elever kommer fra et sprog med et andet skriftsystem (f.eks. kinesisk eller arabisk), kan det danske alfabet og den latinske skrift være en udfordring. 

Hvis et barn allerede har en god forståelse og beherskelse af deres modersmål, kan dette være en fordel, når de lærer et nyt sprog. 

Her er ideer til undervisning af tosprogede elever:

• Sprogstimulering og ordforrådsudvikling: Skab en stimulerende sproglig miljø i klasseværelset ved at bruge billeder, visuelle materialer og konkrete objekter til at understøtte ordforrådsopbygning. Brug også gentagelse, omskrivning af sætninger og kontekstuelle eksempler for at hjælpe eleverne med at forstå og bruge nye ord i forskellige sammenhænge. Spil ordspil, læse højt og skabe dialoger for at styrke sprogfærdighederne.
• Differentieret undervisning: Anerkend, at eleverne kan have forskellige sproglige niveauer og læringsbehov. Tilpas undervisningen ved at differentiere opgaver og aktiviteter for at imødekomme elevernes individuelle behov. Dette kan omfatte brug af lytte- og taleaktiviteter, skriftlige opgaver og gruppearbejde, der tager højde for forskellige læringsstile og sprogfærdigheder. 
• Kommunikations- og samarbejdsaktiviteter: Fremme kommunikation og samarbejde blandt eleverne ved hjælp af par- eller gruppearbejde. Dette giver eleverne mulighed for at øve deres mundtlige færdigheder, udveksle idéer og lære af hinanden. Aktiviteter som rollespil, debatter eller gruppeprojekter kan være nyttige til at øge elevernes selvtillid og interaktionsevner på dansk.
• Modersmålsstøtte: Udnyt elevernes modersmål som en ressource i undervisningen. Opfordre eleverne til at dele deres erfaringer, viden og historier på deres modersmål og integrer dem i undervisningen. Dette kan styrke deres identitet og selvtillid og hjælpe med at opbygge bro mellem modersmålet og det nye sprog.
• Kulturel inklusion: Inkluder kulturelle elementer og perspektiver i undervisningen for at give eleverne mulighed for at se deres egen kultur og baggrund repræsenteret og værdsat. Brug forskellige litterære værker, billeder og fortællinger fra forskellige kulturer til at skabe en mangfoldig læringsoplevelse. Dette fremmer interkulturel forståelse og respekt og kan hjælpe eleverne med at opbygge bro mellem deres kulturelle identitet og det nye samfund, de er en del af.  
• Kendskab til dansk kultur: Del aspekter af dansk kultur, traditioner og samfund med eleverne. Dette inkluderer vigtige historiske begivenheder, danske skikke, fejringer og folkekultur. Det vil hjælpe eleverne med at forstå den kulturelle kontekst, de er en del af, og give dem mulighed for at fordybe sig i den danske kultur.

EMU dansk som andetsprog https://emu.dk/grundskole/dansk-som-andetsprog?b=t5

Viden om læsning klumme af Anders Højen (lektor ved AU) resultaterne på, at en god udvikling af modersmålet er en basis for både andetsprogstilegnelse og læsetilegnelse.

Bog: Med flere sprog i klassen af Line Møller Daugaard, Helle Pia Laursen

anmeldelse https://www.folkeskolen.dk/dansk-som-andetsprog-dsa/bogen-jeg-manglede/1864036

Yderligere læsning: 

Med flere sprog i klassen

Af Line Møller Daugaard og Helle Pia Laursen

FORÆLDRESAMARBEJDE tosproget

Det er en god idé at lave en målrettet indsats i forhold til samarbejdet med tosprogede elevers forældre af flere grunde:

1. Inklusion og forældreengagement: En målrettet indsats viser, at skolen værdsætter og inkluderer tosprogede forældre som vigtige partnere i deres børns uddannelse. Det kan styrke forældreengagementet og skabe en følelse af tilhørsforhold og deltagelse. Når forældre føler sig værdsat og inddraget, er de mere tilbøjelige til at støtte deres børns læring og trivsel.

2. Kommunikation og informationsudveksling: Ved at fokusere på forældresamarbejde med tosprogede forældre kan man adressere eventuelle sprogbarrierer og sikre, at kommunikationen mellem skolen og forældre er effektiv. Dette kan ske gennem oversættelsestjenester, tolkning eller andre metoder til at sikre, at forældre forstår vigtige informationer og kan deltage i skolens aktiviteter. En klar og åben kommunikation er afgørende for at skabe et positivt og konstruktivt samarbejde.

3. Kulturel mangfoldighed og inkluderende læringsmiljø: En målrettet indsats giver mulighed for at anerkende og værdsætte den kulturelle mangfoldighed, som tosprogede forældre og elever bringer med sig. Det kan bidrage til at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor forskellige perspektiver og erfaringer bliver værdsat. Ved at involvere forældre i aktiviteter, der fokuserer på kulturel udveksling, kan skolen opbygge broer mellem hjem og skole og skabe en positiv og berigende oplevelse for både elever og forældre.

AKTIONSFORLØB

Hvorfor:

Vi ønsker at give elever med flersproget baggrund større (mere lige) deltagelsesmuligheder i det sociale og faglige fællesskab på skolen.

Hvordan:

Vi ønsker at inddrage forældrene i samarbejdet, da forskning og erfaring viser at deres involvering og deltagelse har signifikant betydning for elevens sociale og faglige udvikling samt oplevelse af skolen. 

Hvad giver problemer?

• Vi har svært ved at få forældrene til at deltage og møde op skolens arrangementer, til fx familiematematik.

• Vi ved ikke hvem, før de er her. Det er en gråzone, hvor nogle vil være super integreret og andre ikke er. Det er derfor ikke alle forældre til to-sproget vi har fokus på.

Hvordan:

Undersøge hvorfor "vores" forældre med en flersproget baggrund ikke deltager i skolearrangementer som fx familiematematik

OPGAVE 1:

Finde relevant forskning, artikler o.lign.

OPGAVE 2:

Uformel samtale med "vores" forældre.

På baggrund af denne undersøgelse tilpasses næste års arrangement. Ved invitation til næste arrangement rettes der direkte henvendelse til forældrene med information om form og deltagelsesmuligheder. 

OPGAVE 3:

Opstille nogle faser, tegn vi ser nu og vi ser efter når vi er færdige

• hos forældre

• hos elever

OPGAVE 4:

Hvordan gør vi underviseren bevidst på og i stand til at handle på de forskelle der er i deres forældregruppe

1. afdække bevidsthed hvad der gøres nu og om vi kun taler til en bestemt gruppe voksne

2. afdække hvad der er behov for

3. opstille forskellige muligheder der kan vælges mellem, en vidensbank