Metode - Classroom management - Kommunikative rum

Classroom Management er blevet et almindeligt begreb også i den danske folkeskole. 

Det er betegnelsen for en amerikansk tradition, der har fokus på organisering af læringsrummet og ad den vej etablering og fastholdelse af et understøttende læringsmiljø. En tilgang der efterhånden er tilpasset og overført til en dansk skolekontekst ofte kaldt klasseledelse.

Tre væsentlige lærerkompetence

1. Relationskompetence 
2. Regelledelseskompetence 
3. Didaktisk kompetence i forhold til undervisningsstoffet.

The Model for Interpersonal Teacher Behavior:  Modellen herunder illustrerer, hvordan man som lærer i klasserummet handler i spændingsfeltet mellem styring og nærhed. 
Ligger læreren højt oppe på styringsaksen i figur 1, så udviser han et tydeligt lederskab og er retningsangivende og udviser en overordnet autoritet med ansvar for klassens trivsel og elevernes læring. Ligger læreren yderst til højre på nærhedsaksen i figur 1, så er han lyttende, udviser respekt og anerkendelse samt empati for eleverne med henblik på at bidrage til et trygt læringsrum.

Læreradfærd

A: Autoritativ læreradfærdsrolle (husk det er ikke autoritær) - Er dominerende og har stærk kontrol i klassen – dvs. højt på styringsaksen. - Er samarbejdsvillig og viser oprigtig interesse for eleverne – dvs. yderst til højre på nærhedsaksen. 
B: Tolerant læreradfærdsrolle - Er samarbejdsvillig og viser oprigtig interesse for eleverne – dvs. yderst til højre på nærhedsaksen. - Er tilbageholden og overlader meget af styringen til eleverne – dvs. lavt på styringsaksen. 
C: Utilregnelig / uregerlig læreadfærdsrolle - Udviser ikke samarbejdsvillighed, snarere irritation over for eleverne – dvs. yderst til venstre på nærhedsaksen - Er tilbageholden, overlader meget initiativ og dermed styring til eleverne – dvs. lavt på styringsaksen. 
D: Diktatorisk læreradfærdsrolle - Er ikke samarbejdsorienteret og udviser irritation over for eleverne – dvs. ligger til venstre på nærhedsaksen - Er dominerende og har meget kontrol i klassen – dvs. højt på styringsaksen.

Det er hensigtsmæssigt at stræbe efter at have en overvægt af læreradfærd A og B, dvs. autoritativ og tolerant læreradfærd.

Herunder model over otte empiriske læreradfærdstyper udviklet inden for klasseledelse og relationspædagogisk forskning, som udbygger de fire kvadranter (A, B, C, D) fra forrige model.


Otte læreradfærdsroller
1. Den retningsgivende og korrigerende lærer 2. Den hjælpsomme og venlige lærer 3. Den forstående og tolerante lærer 4. Den tilpassende og laissez-faire lærer 5. Den usikre og afventende lærer 6. Den utilfredse og uvenlige lærer 7. Den undertrykkende og irettesættende lærer 8. Den indgribende og strenge lærer

Kilde:
Klasseledelse i gymnasiet https://emu.dk/sites/default/files/2020-06/Lund-Klasseledelse-revideret%20%28002%29.pdf her ligger gode spørgsmål man kan stille sig selv.








Populære opslag fra denne blog

små pause lege

Heksefeber

Papirler med og uden papir og ler