Metode - Stress - Pernille Steen Pedersens forskning
Stress
Pernille Steen Pedersens forskning. Ikke en pyt-knap eller et quick-fix, her er tale om mulighed for kompetenceudvikling.
Pernille - stress og skam i arbejdslivet.
Målet er ikke at få de moralske konflikter og mange dilemmaer i dagligdagen til at gå væk. Målet er at lære at håndtere dem, siger Pernille Steen Pedersen. Ledelsen er væsentlig men det handler også om at opkvalificere vores blik for hinanden som kolleger, så vi kan blive bedre til at være sammen i en hverdag, hvor der er pres på fagligheden og se hinandens forskellige måder at reagere på.
’Hvad er svært for dig? Hvad har du måtte gå på kompromis med i dag?’
Der er skåret ind til benet, fokus er på, hvordan vi kan støtte hinanden og skabe gode relationer inden for de givne rammer
Begrebsramme
Skam
Skam kan fx opstå når man må gå på kompromis med sin faglighed på grund af knappe ressourcer og udefrakommende krav. Skam er en almenmenneskelig følelse, der markerer den menneskelige afhængighed. Dem, der har prøvet at have stress siger, at skam er et perfekt ord, mens nogle af dem, der ikke har haft stress, slet ikke kan forstå ordet brug. Målet er ikke at behøve at bruger ordet skam. Skam begrebet rummer flovhed og mindreværd over faktisk godt at kunne se det rationelle i mange ting, men ikke at kunne udleve det.
Skam-toget.
En dårlig cyklus når den naturlige skam, moralske konflikter - bliver en nedbrydende kraft - der udløser stress. Toget kører fra frustration til sammenbrud - undervejs står flere blinde passager på toget i form af irrationelle følelser som frygt, angst, skyld og skam. At vi ikke opdager disse passagerer skyldes netop, at vi selv er blinde overfor de irrationelle følelser.
Stress handler ikke om, at man er for pjevset eller mangler robusthed, men hvor kernen er en moralsk konflikt mellem, hvad der kan lade sig gøre og den måde, man gerne vil løse opgaven på
Reaktionsmønstre
To reaktionsmønstre der skaber et udgangspunkt for dialog og hjælper ledere og medarbejdere med at se, at vi reagerer forskelligt under pres. Hvem tegner ind i er hvad, og fokus på, hvem man kan sige hvad til. Vi har brug for forskellige typer af støtte, og vi har brug for mere støtte, jo mere stresset vi er.
De to begreber er et metodisk greb til belysning af
variationer i forskellige behov
- problemløser-reaktion, hvor anerkendelse er knyttet til det at løse en opgave, og hvor frygt og skam knyttes til følelsen af ikke at præstere godt nok. anerkendelse er knyttet til det at løse en opgave og skam knyttes til følelsen af ikke at præstere godt nok.
- relationsmester-reaktionen, hvor angsten og skammen er knyttet til ikke at være en vellidt del af arbejdsfællesskabet. Hvor angst og skam er knyttet til ikke at være en vellidt del af arbejdsfællesskabet.
Bemærk: Man kan have begge i sig.
Hvad bliver der bedt om?
Hvilken hjælp skal du tilbyd; rundt om grøden eller direkte?
Dialog værktøjer
Værktøjerne er baseret på forskning. Perspektivet er drejet i retning af måder, man kan iagttage hinanden på uanset, om man er kollega eller leder.
Dialogkort (se værktøj under link)
Spil dig til en bedre dialog. En åben dialog mellem aktørerne forebygger stress.
Dialogkortene består af fire sæt kort inden for temaerne: Anerkendelse,
Kollegaskab, Ledelse og Moralske konflikter.
Hvert tema indeholder tre runder med spørgsmål.
Den første runde fokuserer på hverdagssituationer, som er potentielt stressfremkaldende, efterfulgt af
svarmuligheder i form af udsagn fra ledere eller medarbejdere. Her et eksempel fra ledelses-kortene:
Eksempel:
Du bruger mere tid på opgaverne, end rammerne tillader. Hvilke af disse to udsagn passer bedst på,
hvordan din leder kan hjælpe dig?
Min leder skal først og fremmest lytte og spørge mere ind til det, jeg fortæller
Min leder skal først og fremmest hjælpe med at komme med en løsning
Den anden runde består af tre kort med citater. Deltagerne vurderer, hvor genkendeligt de finder citatet og
uddyber efterfølgende deres svar. Til denne runde er der en spilleplade med fem felter inden for spekteret
”Kan helt genkende mig selv i citatet” til ”kan slet ikke genkende mig selv i citatet”.
Eksempel:
Et citat kunne lyde:
Det er dejligt, når min leder er opsøgende og kommer af sig selv, så jeg ikke behøver at ringe
efter min leder.
Den tredje runde indeholder åbne spørgsmål, der lægger op til, at man kan komme i dybden med
forskellige emner med relevans for stress-forebyggelse i hverdagen,
Eksempel.:
Hvad forbinder du med anerkendelse, og hvad forbinder du ikke med anerkendelse? Fortæl
om en situation, hvor du har følt dig anerkendt?
Et viden-kort med pointer fra forskningen afrunder hver runde, mens et handlingskort hjælper til at
omsætte diskussionerne til konkrete handlinger på arbejdspladsen.
Podcast
Link:
Pernille Steen Pedersens forskning, Stress og skam i arbejdslivet
Forskningsrapport: https://vpt.dk/psykisk-arbejdsmiljo/bliv-klogere-pa-forskningen-bag-stressprojektet
Motivations plakat https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-10/5%20former%20for%20motivation%20plakat%20A3.pdf (måske til et nyt indlæg om motivation)
