male i klasse

Status:
På min skole er der ikke plads i billedkunst lokalet før 2. eller 3. klasse. Det betyder at klasselokalet benyttes til billekunst. Af dennee grund er det væsentligt med rutiner og regler, som heldigvis har vist sig at være et særdeles godt fundament ved senere aktiviteter i billedkunst og andre faglokaler.

Mål:

At etablere et arbejdsmiljø og arbejdsrutiner, som gør det muligt at lave billedskabende arbejde i et almindeligt klasselokale, sideløbende med traditonelle faglige værksteder, som læsning, skrivning, færdighedsregning m.m.
(Denne del bruges der meget tid på at evaluere under punkt 1 og 2 i aktivitetsforløbet.)

Eleverne skal opleve og gøre sig egne overvejelser omkring:
              - hvad der skal til for at skabe en god kreativ arbejdsplads
              - hvordan man bevæger sig i et lokale med pensler, maling og den slags der kan "grisse".
              - hvordan man sammen effektivt gør klar og rydder vi op efter os

Eleverne skal fremstille et fælles maleri, hvor de oplever
- akrylmalingens muligheder, tørretider, blandingsfarver m.m.
- billedlag, begyndende komposition, baggrund, mellemgrund, forgrund.
- årstidernes farveholdning særlig fokus på sommer og vinter

Under hele forløbet er ordet "hvorfor" væsentligt. Tanken er at eleverne skal ende med at forstå hvorfor det er smart, at tage ansvar også for andres glemsomhed, altid at have forklæde på, altid at sætte penslen i vand, altid at bevæge sig stille og roligt, ... m.m.

Jeg forsøger at hjælpe så lidt som muligt. F.eks. lukker jeg aldrig deres forklæder. Det er et af utallige delmål, at eleverne lærer at bruge hinanden. De får forklaret at jo mere de kan selv, des mere kan jeg hjælpe med de ting, der er virkelig svære. Ved spørgsmål af praktisk art "hvor skal jeg gøre af penslen?" svarer jeg,  "hvor tænker du det vil være praktisk, at penslen bliver stillet?" eller "hvad gør de andre?"

Limstifter uden prop er et eksempel på ressource spild. Jeg har haft succes med koden "lim alarm - lim alarm - lim alarm" Det siges med lav monoton stemme, mens jeg leder efter proppen. Ret hurtigt opdager en af børnene, at her skal hurtigt en prop på limen ellers stopper hun aldrig. De synes, det er sjovt og efterhånden er det dem selv, der laver lim alarm, når det er nødvendigt.

Det er en succes:

Når eleverne glæder sig til undervisningen.

Når eleverne har forstået meningen bag de koder/ordrer, der stilles. F.eks.:
- lav en arbejdsplads ved det gruppebord, vi skal kunne male og lime.
  Elever ved bordet henter og lægger voksdug på, finder pensler, maling, bøtter til vand, lim m.m.

Når eleverne selv opdager, at til denne opgave vil et forklæde være godt. Når de selv tager forklædet på og problemfrit hjælper hinanden med at lukke dem.

Når alle eleverne på rimelig kort tid kan rydder op efter sig selv og hinanden, uden at spilde tid på, hvem der har smidt hvad.

Når alle føler stolthed og at de har været en vigtig del af undervisningen og det færdige produkt.

Aktivitet, hvor ovenstående havde særlig fokus

Materialer:
kasse med forklæder, kasse med voksdug,
en masionit plade til hver gruppe (fire/fem børn pr. plade) - akryl maling (grundfarver og hvid) - pensler - vand - glas til vand

1. Fælles hele klassen - Alle pladerne grundes med hvid alle er med. Grupperne blev bedt om at tale om  
    hvad en sommer landskab indeholdt.

2. Fælles hele klassen - Hele pladen fyldes med forskellig blå nuancer. Vi var udenfor, for at se, hvor mange
    forskellige nuancer af blå og grøn der var. Der blev talt om skyernes farver og former.

   Penslerne var ikke alt for brede, da målet var, at der skulle være tid til at opdage de ændringer den blå          farve havde afhængig af
    - hvormange lag blå der blev lagt ovenpå hinanden.
    - hvor meget rød (en elev styrede den lille mængde rød gruppen fik tildelt)
    - hvor meget hvid (en elev i gruppen styrede den mængde hvid gruppen fik tildelt) her skulle skyerne
      skabes.

3. I grupper. Da himmel og jord var tør, stod det frit for at skabe det sommerlandskab gruppen ønskede på       deres plade.  Denne del så vidt muligt uden lærerkontakt.

4. Malerierne blev hængt op. I fælles forum fortalte eleverne om deres samarbejde, hvilke problemer de havde haft, hvordan de var blevet løst, om nogen havde bestemt mere end andre, om det var godt eller skidt.

Hvert billede blev analyseret - på børne niveau - hvor skete der noget man lagde særlig mærke til.
På hvilken måde var de ens, på hvilken måde var de forskellige? Passede de sammen, kunne de hænges sammen? Var der grupper, som gerne ville have tid til at ændre noget?