Teori - Bevægelse i undervisningen
Der er flere teorier, der understøtter ideen om, at bevægelse kan have en positiv indvirkning på indlæring.
Eksempler:
Kognitiv belastningsteori: Ifølge denne teori kan bevægelse hjælpe med at reducere kognitiv belastning og frigøre kognitive ressourcer, som kan bruges til at forbedre indlæring. Bevægelse kan også hjælpe med at forbedre opmærksomhed og fokus, hvilket kan føre til bedre indlæring.
Embodied cognition-teori: Denne teori hævder, at kroppen og sindet er tæt sammenkoblet, og at bevægelse kan hjælpe med at forbedre indlæring ved at give en fysisk forankring til de abstrakte koncepter, som eleverne lærer. Bevægelse kan også hjælpe eleverne med at forstå og huske information bedre.
Teori om multiple intelligenser: Ifølge denne teori har mennesker forskellige intelligenser, herunder kropslig-kinæstetisk intelligens (evnen til at bruge kroppen og bevægelse til at løse problemer og udtrykke sig kreativt). Bevægelse kan derfor hjælpe med at engagere elevernes kropslige intelligens og styrke deres indlæring på denne måde.
Mange pædagogiske tilgange og programmer er blevet udviklet for at inkorporere bevægelse i undervisningen på forskellige måder.
Eksempler:
Kognitiv belastningsteori: Ifølge denne teori kan bevægelse hjælpe med at reducere kognitiv belastning og frigøre kognitive ressourcer, som kan bruges til at forbedre indlæring. Bevægelse kan også hjælpe med at forbedre opmærksomhed og fokus, hvilket kan føre til bedre indlæring.
Embodied cognition-teori: Denne teori hævder, at kroppen og sindet er tæt sammenkoblet, og at bevægelse kan hjælpe med at forbedre indlæring ved at give en fysisk forankring til de abstrakte koncepter, som eleverne lærer. Bevægelse kan også hjælpe eleverne med at forstå og huske information bedre.
Teori om multiple intelligenser: Ifølge denne teori har mennesker forskellige intelligenser, herunder kropslig-kinæstetisk intelligens (evnen til at bruge kroppen og bevægelse til at løse problemer og udtrykke sig kreativt). Bevægelse kan derfor hjælpe med at engagere elevernes kropslige intelligens og styrke deres indlæring på denne måde.
- Brain-based learning-teori: Denne teori hævder, at hjernen er designet til at lære gennem bevægelse og interaktion med omgivelserne. Bevægelse kan derfor hjælpe med at stimulere hjernen og øge indlæringen.
- Classroom-based Physical Activity: Dette er en tilgang, hvor eleverne udfører korte øvelser og bevægelser i klasseværelset, som en del af undervisningen. Dette kan omfatte øvelser såsom jumping jacks, lunges og andre kropslige bevægelser, der kan gøres i det lille rum i klasseværelset.
- Brain Gym: Dette program blev udviklet i 1980'erne og inkluderer en række øvelser og bevægelser, der sigter mod at aktivere hjernen og forbedre indlæring. Brain Gym omfatter øvelser såsom cross crawl, hvor eleverne krydser deres midterlinje med deres krop for at stimulere hjernens to halvdele.
- Yoga og mindfulness: Disse tilgange involverer kropsbevægelser, vejrtrækning og meditation for at forbedre elevernes fysiske og mentale sundhed, reducere stress og forbedre indlæringsevnen.
- Cooperative Learning: Dette er en tilgang, hvor eleverne samarbejder i små grupper for at løse problemer og lære sammen. Bevægelse kan inkorporeres ved at give eleverne opgaver, der kræver bevægelse eller ved at lade eleverne bevæge sig rundt i klassen for at samarbejde med forskellige grupper. Cooperative Learning er en tilgang, der er bredt anvendt i danske skoler.
Her er en liste over fem af de mest anerkendte danske eksperter inden for området for bevægelse og læring:
- Niels Egelund: Niels Egelund er professor emeritus ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende eksperter inden for pædagogik og læring. Han har skrevet og udgivet en lang række artikler og bøger om emnet, herunder bogen "Bevægelse og læring".
- Jens-Ole Jensen: Jens-Ole Jensen er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Hans forskning fokuserer på sammenhængen mellem fysisk aktivitet og kognitive funktioner, herunder læring og hukommelse.
- Erik Mygind: Erik Mygind er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Hans forskning fokuserer på fysisk aktivitet og sundhed, herunder de sundhedsmæssige fordele ved fysisk aktivitet i skolen og på arbejdspladsen.
- Anne-Mette Bredahl: Anne-Mette Bredahl er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Hendes forskning fokuserer på pædagogik og bevægelse, herunder effekten af bevægelse på elevers trivsel og læring.
- Rasmus Alenkær Madsen: Rasmus Alenkær Madsen er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Hans forskning fokuserer på fysisk aktivitet og sundhed, herunder effekten af fysisk aktivitet på børns læring og kognitive funktioner.
Relevante link
- Brain Gym en række øvelser og bevægelser
- Brain Gym cross crawl
