Teori - Sokratiske samtaler
Den sokratiske samtale kan bruges i grundskoleundervisningen på tværs af forskellige fag og emner for at fremme kritisk tænkning, dialog og samarbejde, samt styrke undersøgelseskompetencer og evnen til at tage reflekteret stilling til forskellige spørgsmål.
- Litteratur: En sokratisk samtale kan bruges til at udforske temaer og ideer i en bog eller novelle og til at undersøge karakterernes motivationer og handlinger.
- Historie: En sokratisk samtale kan bruges til at diskutere og udforske forskellige historiske begivenheder og perioder og til at forstå årsagerne til, hvordan og hvorfor ting skete.
- Samfundsfag: En sokratisk samtale kan bruges til at udforske forskellige samfundsmæssige emner og spørgsmål, såsom rettigheder, demokrati, diskrimination og miljøproblemer.
- Naturfag: En sokratisk samtale kan bruges til at diskutere videnskabelige teorier og principper, til at udforske forskellige perspektiver på et naturfænomen og til at udvikle kritisk tænkning og undersøgelseskompetencer.
- Etik: En sokratisk samtale kan bruges til at udforske etiske spørgsmål og dilemmaer og til at udvikle elevernes evne til at tage stilling og forklare deres synspunkter.
Forklaring til eleverne:
En sokratisk samtale er en slags snak, hvor vi stiller hinanden spørgsmål for at forstå en idé eller et problem bedre. Det er ligesom når du og dine venner diskuterer om noget, og I spørger hinanden om jeres meninger og hvorfor I tænker sådan.
Men i en sokratisk samtale er der nogle regler, som gør samtalen mere fair og hjælper os med at forstå hinandens tanker bedre. For eksempel er det vigtigt at lytte til hinanden og ikke afbryde, og vi prøver at undgå at tale for meget om vores egne tanker uden at spørge andre om deres.
På den måde kan vi sammen komme til en bedre forståelse af et problem eller en idé. Det er en sjov og udfordrende måde at lære på, fordi det giver os mulighed for at tænke dybere og mere kritisk over tingene.
Samtalen indledes med en åbning, hvor man præsenterer samtalens fokus. Det kan være en central idé, et emne eller et problem, som alle deltagerne i samtalen vil/skal undersøge. Typisk vil deltagerne først præsenterer deres tanker om emnet eller problemet. Derefter vil man begynde at stille spørgsmål til hinanden.
En vigtig regel i en sokratisk samtale er, at man ikke skal tage noget for givet eller antage noget uden at undersøge det nærmere. Det betyder, at man hele tiden skal stille spørgsmål, tænke over, hvordan man kan forstå det bedre og udforske forskellige muligheder.
Til sidst vil man ofte forsøge at samle op på samtalen og trække nogle konklusioner eller ideer ud af den. Her er det også vigtigt at reflektere over, hvad man har lært, og hvordan man kan bruge denne viden eller forståelse i fremtiden.
Gode råd
- Undgå at antage noget uden at undersøge det nærmere
- Lyt aktivt til hinanden og undgå at afbryde
- Undgå at tale for meget om egne tanker uden at spørge andre om deres
- Respekter hinandens synspunkter og holdninger
- Vær åben for at ændre ens synspunkter, hvis der er overbevisende argumenter og beviser.
- Undgå at lade følelserne styre samtalen, og hold fokus på emnet.
- Fokuser på at lære, ikke på at vinde en debat.
- Hvad er lykke, og hvordan opnår man det?
- Hvorfor er det vigtigt at være god mod andre?
- Hvordan kan vi vide, at det vi ser, hører og føler, er virkeligt?
- Hvordan kan vi vide, at andre mennesker har følelser og oplevelser ligesom os selv?
- Er det bedre at have mange venner eller få, men tætte venner?
- Hvorfor er det forkert at lyve?
- Hvordan kan vi vide, om noget er retfærdigt eller uretfærdigt?
- Hvorfor er det vigtigt at lære noget nyt hver dag?
- Hvorfor er det vigtigt at være nysgerrig?
- Hvorfor er det vigtigt at tænke selv og ikke altid følge andre?
Hvis en kat havde en hjerne lige så stor som en elefant, ville den så være smartere end en elefant?
Kan man spise en pizza på en måde, der gør den sund?
Hvis man kunne hoppe så højt, at man sprang over månen, ville man så lande på stjernerne?
Kan man grine så meget, at man falder ned fra jorden?
Hvis du kunne få lov til at tage én ting med på en øde ø, hvad ville du så vælge, og hvorfor?
Hvis en banan var lige så stor som et hus, ville den så stadig smage godt?
Hvis en blåhval kunne tale, hvad tror du, den ville sige?
Hvis man kunne rejse tilbage i tiden, hvad ville du så ændre?
Hvis alle mennesker blev født med en hale, ville det så være mere praktisk eller besværligt?
Hvis du var en superhelt, hvad ville dit specielle superhelte-evne være, og hvordan ville du bruge den?
Lidt baggrund:
Den sokratiske samtale er opkaldt efter den berømte græske filosof Sokrates (469-399 f.Kr.), som udviklede metoden gennem sine filosofiske samtaler med sine disciple og andre borgere i Athen.
Sokrates selv skrev ikke noget ned, og hans filosofi blev primært bevaret gennem hans elev, Platon, som i sine skrifter beskriver Sokrates' filosofiske samtaler. Det er derfor Platon, som i høj grad er ansvarlig for at bevare Sokrates' filosofi og metode, herunder den sokratiske samtale.
Siden da er den sokratiske samtale blevet brugt af mange filosoffer, pædagoger og andre til at fremme kritisk tænkning og dialog i undervisning og andre sammenhænge.
- K.E. Løgstrup (1905-1981): Løgstrup var en dansk filosof og teolog, der er kendt for sit arbejde inden for etik og eksistensfilosofi. Han skrev om vigtigheden af at fremme dialog og samtale for at opnå et etisk fællesskab i samfundet.
- Jonna Bornø Jensen (f. 1947): Jensen er en dansk filosof og pædagog, der har skrevet flere bøger om undervisning og læring med udgangspunkt i den sokratiske samtale. Hun har bl.a. udviklet en metode til at integrere den sokratiske samtale i undervisningen på en systematisk måde.
- Hans-Jørgen Schanz (f. 1956): Schanz er en dansk filosof og pædagog, der har skrevet flere bøger om undervisning og dannelse med udgangspunkt i den sokratiske samtale. Han har bl.a. udviklet en metode til at bruge den sokratiske samtale til at fremme elevernes refleksion og selvstændige tænkning.
- Mogens Herman Hansen (f. 1940): Hansen er en dansk filolog og historiker, der har skrevet flere bøger om antikkens græske filosofi og dens betydning for moderne samfund. Han har bl.a. skrevet om Sokrates og hans filosofiske samtaler og deres betydning for demokrati og samfund
- Filosofisk frikvarter
- Sokratiske samtaler i undervisningen af Ann S Pihlgre
- Filosofi med børn i skolen - 45 øvelser af Oscar Brenifier
- Filosofipatruljen - filosofi med børn en kort introduktion,
- https://denstoredanske.lex.dk/Sokrates_-_gr%C3%A6sk_filosof
- Sokratisk dialog som demokratisk værktøj
- Folkeskolen https://www.folkeskolen.dk/paedagogik-undervisning/sokratiske-samtaler-i-undervisningen/1795320
