Bog - Grammatikdidaktik - Lørdagslæsning med Oliver
Man træffer sproglige valg hele tiden, og får man greb om det, vil man også få mere magt over sit eget sprog og udvikle sig som taler og skriver.
Forfatter: Mette Vedsgaard Christensen, Kristine Kabel, Kirsten Bjerre, Lene Storgaard Brok og Hanne Møller
Lix: 31 - Ifølge Læsekonsulenternes Læsevejledning kan tekster med et LIX-tal på 31 læses af personer med en vis grad af sproglig kunnen og erfaring. Det vil sige, at teksten kræver en vis grad af sproglig kunnen og erfaring for at blive forstået.
Bogen indgår i lørdagslæsning med Oliver
Vores forventninger inden læsning, september 2023:
- Nye tankeredsaber til undervisning på et højere niveau
- Praksisorienteret, hvordan gør vi fx i forhold til om der menes, at vi skal skabe 28 forskellige undervisningsforløb så de passer til hver eneste elev
- Hvordan vurderer man (på en overskuelig måde) om der er mønster i fejlene, det ser vi som væsentligt for det forløb vi skal tilrettelægge
- Hvordan sikrer vi transfer af den faglige viden - vi tænker at det netop er det bogen peger mod og understøtter
- Vi vil gerne læse bogen med tanke på et indlæg på fx et danskfagudvalgsmøde.
Ad 1:
Jeg (Joan) har lært to nye udtryk
Hvordan du bruger sprog til at beskrive dig selv, dine tanker og dine handlinger, hjælper med at forme din identitet og den måde, du opfattes af andre.
Sidst i bogen ligger en mulig handleplan for implementering af denne didaktik - fx til vejledere.
I bogen er et par ok eksempler, susanne brøgger, fototekst/billedtekst
Andre tekster om samme tema
- den lingvistiske kontekst (omgivende ord og sætninger),
- den situationsbestemt kontekst (den kontekst, hvor teksten produceres), og
- den kulturelle kontekst (den bredere kultur, hvor teksten produceres).
Ordbog med vigtige begreber, brugt under læsning:
Affektive udtryk
Affektive udtryk refererer til de måder, hvorpå vi udtrykker vores følelser eller affektion (følelsesmæssige tilstande) gennem nonverbale signaler, kropssprog, ansigtsudtryk og toneleje i vores stemme. Disse udtryk giver andre mennesker en indikation af vores følelsesmæssige tilstande og hjælper med at kommunikere vores følelser uden at bruge ord.
Eksempler på affektive udtryk inkluderer:
Ansigtsudtryk: Smil, gråd, vrede, frygt, forbløffelse og andre ansigtsudtryk er måder, hvorpå vi viser vores følelser gennem vores ansigtstræk. For eksempel smiler vi normalt, når vi er glade, og vores pande kan rynke sig, når vi er bekymrede eller vrede.
Kropssprog: Måden vi bevæger os på, vores kropsholdning og gestikulation kan også formidle vores følelser. For eksempel kan en person, der er selvbevidst eller usikker, trække sig sammen eller have en sløv kropsholdning, mens en person, der er selvsikker og glad, kan have en mere oprejst og åben kropsholdning.
Toneleje: Vores toneleje, pitch og intonation i stemmen kan ændre sig i overensstemmelse med vores følelser. Når vi er glade, kan vores stemme lyde lys og opløftende, mens vrede eller frustration kan resultere i en skarpere eller mere intens toneleje.
Øjenkontakt: Øjenkontakt eller mangel på samme kan også være et affektivt udtryk. For eksempel kan intens øjenkontakt signalere interesse eller tillid, mens undgående øjenkontakt kan signalere nervøsitet eller usikkerhed.
Affektive udtryk er en vigtig del af vores kommunikation, da de hjælper med at skabe forståelse og forbindelse mellem mennesker ved at dele vores følelsesmæssige tilstande med andre. De hjælper også med at give kontekst til vores verbale kommunikation og giver andre mennesker mulighed for at reagere og reagere passende på vores følelsesmæssige tilstande.
Agens:
Man danner agens gennem sproget: Dette betyder, at din evne til at handle og udtrykke dig selv er stærkt påvirket af sprog og kommunikation. Hvordan du bruger sprog til at beskrive dig selv, dine tanker og dine handlinger, hjælper med at forme din identitet og den måde, du opfattes af andre.
Konteksten medformer bestemte typer af tekster: Når du kommunikerer, skriver eller taler, gør du det inden for en bestemt kontekst. Denne kontekst kan omfatte kulturelle normer, sociale forventninger, og de specifikke omstændigheder, hvor du kommunikerer. Disse faktorer påvirker, hvordan du vælger at formulere din tekst eller tale.
At få greb om det: Dette betyder at forstå, hvordan konteksten påvirker din kommunikation. Når du forstår, hvordan faktorer som kultur, sociale normer og situation påvirker, hvordan du bruger sprog, har du bedre kontrol over, hvordan du kommunikerer, og hvordan dine budskaber opfattes af andre.
At få mere magt over sit eget sprog og udvikle sig som taler og skriver: Når du forstår, hvordan konteksten påvirker din kommunikation, kan du blive mere dygtig til at bruge sprog på en måde, der tjener dine formål bedre. Dette indebærer at udvikle dine kommunikative færdigheder, så du kan udtrykke dig mere effektivt og præcist. Det betyder også, at du kan tilpasse din kommunikation til forskellige situationer og målgrupper.
Sammenfattende betyder sætningen, at sprog og kommunikation er afgørende for at forme, hvordan vi opfatter os selv og bliver opfattet af andre. Forståelse af konteksten og at kunne navigere i den giver dig magt til at udtrykke dig selv mere effektivt og udvikle dine færdigheder som taler og skriver. Dette giver dig mere kontrol over dit eget sprog og din kommunikation.
Ekspliciteret syn
Eksplicit syn på sprog: Dette henviser til en tilgang til sprog, hvor betydninger og strukturer er klart og nøjagtigt udtrykt. I et eksplicit syn på sprog er sprogbrugere opmærksomme på og i stand til at beskrive de regler og mønstre, der styrer sprogbrugen. Det indebærer ofte en analytisk tilgang til sproget og fokus på præcision og klare definitioner.på sprog, metoder og erkendelsesinteresser.
Etnografisk metode
Dybtgående observation: Etnografiske forskere bruger lang tid på at observere og deltage i de samfund eller miljøer, de studerer. Dette kan indebære feltarbejde, hvor forskeren lever blandt eller interagerer tæt med de personer, der studeres.
Deltagelse og immersivitet: Etnografer forsøger at blive en del af det samfund, de studerer, og deltager i de aktiviteter og rutiner, der finder sted der. Dette giver dem mulighed for at forstå og opleve fænomenet indefra.
Kvalitative data: Etnografisk forskning genererer ofte kvalitative data, såsom interviews, feltnotater, dagbøger og optegnelser af deltagerobservationer. Disse data bruges til at beskrive og analysere sociale og kulturelle kontekster.
Langvarig tilstedeværelse: Etnografer tilbringer typisk en betydelig periode i feltet for at opnå en dyb forståelse. Dette kan vare fra flere måneder til flere år afhængigt af forskningsmålene.
Refleksion og kontekstualisering: Etnografiske forskere reflekterer over deres egne positioner og forforståelse og forsøger at kontekstualisere deres observationer og resultater inden for den kulturelle og sociale ramme.
Indlevelse og empati: Etnografiske forskere forsøger at forstå og føle sig ind i de perspektiver og livserfaringer, deres informanter har, hvilket kan bidrage til en mere nuanceret og kontekstualiseret forståelse.
Helhedsforståelse: Målet med etnografisk undersøgelse er ofte at opnå en holistisk forståelse af de sociale og kulturelle fænomener, der studeres, snarere end blot at fokusere på enkelte aspekter.
Etos
"Etos" er et begreb, der stammer fra det græske sprog og har flere betydninger og anvendelser afhængigt af konteksten. troværdighed, saglighed Her er nogle af de vigtigste måder, det kan forstås på:
Karakter eller moral: Etos kan referere til en persons karakter eller moralske karakter. Det er ofte brugt til at beskrive en persons personlige egenskaber, værdier og etiske overbevisninger. For eksempel kan nogen sige, at en politiker har et stærkt ethos, hvilket betyder, at de opfattes som en person med stærke moralske principper og integritet.
Overbevisning eller autoritet: Etos kan også referere til en persons overbevisning eller autoritet inden for et bestemt område. For eksempel kan en læge have et etos inden for medicin, hvilket betyder, at de anses for at have autoritet og viden på dette område.
Retorisk appel: I retorik refererer ethos til en af de tre klassiske retoriske appelformer, sammen med logos (logik) og pathos (følelser). Ethos i denne sammenhæng handler om at etablere troværdighed og tillid hos publikum. Når en taler eller forfatter bruger ethos i deres argumentation, forsøger de at overbevise deres publikum om, at de er kompetente, pålidelige og troværdige i det emne, de diskuterer.
For at opsummere refererer ethos til karakter, moral, overbevisning, autoritet eller retorisk troværdighed, afhængigt af den specifikke sammenhæng, hvor det anvendes. Det er et begreb, der ofte bruges til at vurdere eller opbygge tillid og troværdighed i forskellige situationer, herunder kommunikation og retorik.
Grammatiske tilgange
den kontekstualiserede tilgang, optaget af at skabe sammenhæng mellem grammatikundervisning og skrivefærdigheder, funktionelle, (praksisrettet for eleverne) viser hvordan viden om sprog kan bruges til at skrive bedre tekster og iagttage sproget, styrke skriveundervisningen og skrivefærdigheder (henviser til engelsk undersøgelse fra 2012) (uddybes i kap 4) også styrke metasprogs bevidsthed, men begreber introduceres når der er brug for det i forhold til at kunne tale om tekster. Synliggøre sammenhæng mellem sproglig form og betydning ved hjælp af metasprog.
epistemisk tilgang optaget af at udvikle elevernes sprogfaglige viden og tænkning (redskab til tænkning og mening fx problembaseret undervisning) styrker tænkning og erkendelsesmuligheder om sprog, sproglig opmærksomhed, (henviser til nederlandsk undersøgelse fra 2019) ønsker at øge det taksonomiske niveau, udfordre eleverne, mere end rigtig og forkert, fokus på at identificere og undervise i nogle centrale sproglige problemer, metakonceptet valens (s 55) skolegrammatikke bringes tætter på relevant og aktuel lingvistisk teori (undersøgelser fra 2020)
den traditionelle, smalle - ligge/lægge ark, formelt sprogsyn, individuelle, lærebogsstyret elevaktiviteter. undersøgelser viser at der ikke er transfer, henviser til anden undersøgelse fra 2007. Bruges pga lærernes mangel på inspiration. har en pause lignende karakter. Metasproget spiller en meget vigtig rolle. manglende transfer (henviser til undersøgelser fra 1960 og 2019) lukkede dekontekstualiserede opgaver, for lette opgaver, fokus på form og struktur, rigtigt eller forkert = lavt taksonomisk niveau. uklart begreb, undervisningen hviler ikke på en egentlig teori om sprog. fravær af forbindelser til videnskabsområde. et ekspliciteret syn på sprog, metoder og erkendelsesinteresser. pædagogikken, lære på måder der i andre sammenhænge ikke anses for relevante fx tommelfingerregler.
Indsamle kvalitative data på kreativ og utraditionel måde
At evaluere folkeskoleelever på ca. 11 år på en kreativ og utraditionel måde kan hjælpe med at engagere eleverne og give en dybere forståelse af deres færdigheder og potentiale. Her er nogle kreative og utraditionelle måder at indhente kvalitative data på:
1. Visuel Portfolio: Bed eleverne om at oprette en visuel portfolio, hvor de præsenterer deres bedste arbejde i form af billeder, tegninger, videoer og andet visuelt materiale. Dette giver dem mulighed for at vise deres kreativitet og evner på en visuelt tiltalende måde.
2. Role-Play og Skuespil: Arranger en role-play session, hvor eleverne kan handle ud af bestemte scenarier eller historier. Dette kan give indblik i deres evne til at forstå og agere i forskellige situationer og kan også vise deres kreativitet.
3. Problembaserede opgaver: Giv eleverne komplekse problemer eller udfordringer, som de skal løse. Dette kan være virkelige problemer, der eksisterer i deres samfund eller fiktive scenarier. Derefter bedes de om at præsentere deres løsninger ved hjælp af kreative medier som tegninger, skuespil eller endda musik.
4. Interaktive Spil og Simuleringer: Brug computerspil eller online simuleringer, der er relevante for læringsemnet, til at evaluere elevernes evne til at træffe beslutninger og løse problemer. Spil kan give data om elevernes strategiske tænkning og beslutningstagning.
5. Digitale Historiefortælling: Lad eleverne oprette digitale historier eller animationsfilm, hvor de formidler deres forståelse af et bestemt emne eller koncept. Dette kombinerer kreativitet med læringsevne.
6. Interviews med karakterer: Lad eleverne fordybe sig i en bog eller et historisk emne og derefter lade dem forestille sig, at de er karakterer fra den tid eller historien. Interview dem som om de var den karakter, og få dem til at udtrykke karakterens synspunkter og erfaringer.
7. Podcasts og Radioshows: Bed eleverne om at skabe deres egne podcasts eller radioprogrammer, hvor de diskuterer emner eller præsenterer deres tanker og ideer. Dette giver dem mulighed for at udtrykke sig på en lydformat og udvikle kommunikationsfærdigheder.
8. Design Thinking Workshops: Introducer eleverne til design thinking-metoden, hvor de skal løse reelle problemer ved at tænke kreativt og iterativt. Dette kan omfatte brainstorming-sessioner og prototyping.
9. Kunstneriske Udstillinger: Lad eleverne forberede kunstneriske udstillinger, hvor de viser deres kreative værker, som kan omfatte malerier, skulpturer, håndværk og mere.
10. Virtuel Verdensbyggeri: Brug virtuelle verdener eller Minecraft-lignende spil til at lade eleverne skabe og udforske deres egne verdener baseret på undervisningsemnet.
Ved at bruge disse kreative og utraditionelle metoder til at indhente kvalitative data kan du give eleverne mulighed for at vise deres viden, færdigheder og kreativitet på en mere engagerende og personlig måde. Det kan også bidrage til at fremme deres motivation og nysgerrighed i læringsprocessen.
Kausalitet
At udtrykke kausalitet betyder at man angiver en årsagssammenhæng mellem to eller flere begivenheder. Kausalitet refererer til forholdet mellem en begivenhed (årsagen) og en anden begivenhed (effekten), hvor den anden begivenhed er et resultat af den første.
For eksempel, hvis vi siger “Det regner, fordi skyerne er mørke”, udtrykker vi en kausalitet. Her er de mørke skyer årsagen, og regnen er effekten.
I eksperimenter refererer kausalitet til forholdet mellem den uafhængige variabel og den afhængige variabel. En kausal effekt opstår, hvis variation i den uafhængige variabel følges af variation i den afhængige variabel, når alle andre ting er lige.
Kontekstualiseret grammatikundervisnings ideer
Ledsætninger
En ledsætning er en sætning, der fungerer som en del af en større sætningsstruktur og kan ikke stå alene. Her er nogle trin til at identificere en ledsætning i en sætning:
Find hovedsætningen: Hovedsætningen er den del af sætningen, der kan stå alene og stadig give mening
Find konjunktionen: Ledsætninger indledes ofte med konjunktioner som “fordi”, “selvom”, “hvis”, “mens”, “imens”, “når”, “der” og "som"
Tjek ordstillingen: I modsætning til hovedsætningen ændrer en dansk ledsætning ikke meget, den har altid strukturen: subjekt, adverbium, verbum (s a v)
For eksempel, i sætningen "Jeg danser altid om morgenen, fordi jeg åbenbart elsker det."
Hovedsætningen er “Jeg danser altid om morgenen”
Ledsætningen er “fordi jeg åbenbart elsker det”
Konjunktionen er “fordi”
Ordstrukturen i ledsætningen er subjekt (“jeg”), adverbium (“åbenbart”), verbum (“elsker”).
Husk, at en ledsætning altid er en del af en større sætningsstruktur og kan ikke stå alene1.
Adverbielle ledsætninger fordi, da. Adverbielle ledsætninger er en type ledsætning, der fungerer som adverbial i sin overordnede sætning. De kan udtrykke forskellige forhold som tid, betingelse, indrømmelse, årsag eller følge. Læs mere her. “Jeg går i seng, når jeg er træt”, er “når jeg er træt” en adverbiel ledsætning, der udtrykker tid. Adverbielle ledsætninger indledes ofte af bestemte konjunktioner. I en syntaktisk analyse fungerer de som adverbialled.
Sideordnede ledsætninger, som (udtrykker kausalitet/årsagssammenhæng). Sideordnede ledsætninger er ledsætninger, der indledes af konjunkturerne og, men, eller, for og så (betydningen: derfor). Disse ledsætninger er en del af en større sætningsstruktur og kan ikke stå alene. De er typisk forbundet med hovedsætningen gennem disse konjunktioner.
Substantivisk ledsætning/ nominal ledsætning. En substantivisk ledsætning er en type ledsætning, der fungerer som objekt eller subjekt for hovedsætningen.“Egon ved, at Maria er forelsket i ham” - Hovedsætningen er “Egon ved” - Ledsætningen er “at Maria er forelsket i ham”. Her fungerer ledsætningen som det direkte objekt for hovedsætningen. Så i dette tilfælde er ledsætningen substantivisk. Substantiviske ledsætninger er også kendt som nominalledsætninger1. De er en type ledsætning, der fungerer som objekt eller subjekt for hovedsætningen.
Betingelses ledsætning. En betingelsesledsætning er en type ledsætning, der udtrykker en betingelse for hovedsætningen. Denne type ledsætning indledes ofte med konjunktionen “hvis” eller "såfremt". For eksempel, i sætningen “Hvis det regner, bliver jeg hjemme”, er “Hvis det regner” en betingelsesledsætning. Her er handlingen i hovedsætningen (“bliver jeg hjemme”) betinget af omstændighederne angivet i ledsætningen (“Hvis det regner”).
Øvelser kan findes her:
Lingvistisk konstruktivisme
Den videnskabsteori, der anser sproget som den vigtigste kilde til data og betragter det som central for forståelsen og konstruktionen af viden, er kendetegnet som lingvistisk konstruktivisme eller lingvistisk vending. Denne tilgang er tæt forbundet med sprogfilosofi og sprogvidenskab og understreger sprogets centrale rolle i at forme vores opfattelse af virkeligheden.
Lingvistisk konstruktivisme hævder, at sprog ikke blot er et redskab til at beskrive verden, men at sprog aktivt medskaber vores opfattelse af verden. Nøglefigurer som Ferdinand de Saussure, Ludwig Wittgenstein og senere poststrukturalistiske tænkere som Michel Foucault og Jacques Derrida har bidraget til udviklingen af denne tankegang.
Her er nogle centrale elementer i lingvistisk konstruktivisme:
1. Sprog som konstruktion af virkelighed: Lingvistisk konstruktivisme hævder, at sprog ikke blot er et neutralt værktøj til at beskrive virkeligheden, men at det aktivt former og konstruerer vores opfattelse af virkeligheden. Sprog er det medium, gennem hvilket vi skaber mening og kategoriserer erfaringer.
2. Betydning som socialt konstrueret: Lingvistisk konstruktivisme understreger, at betydningen af ord og begreber er socialt konstrueret og kontekstafhængig. Ords betydning afhænger af, hvordan de bruges i en given kulturel og social sammenhæng.
3. Sprog og magt: Denne tilgang peger også på, hvordan sprog og diskurser kan bruges til at udøve magt og kontrol. Sprog kan skabe hierarkier, normer og ideologier, der påvirker samfundets struktur og individets identitet.
4. Tvetydighed og flertydighed: Lingvistisk konstruktivisme anerkender også, at sprog ofte er tvetydigt og flertydigt. Et ord eller et begreb kan have flere betydninger eller fortolkninger, og dette åbner op for forskellige måder at forstå verden på.
Samlet set fokuserer lingvistisk konstruktivisme på sprogets rolle som en aktiv medskaber af vores forståelse og erfaring af virkeligheden. Denne tilgang har haft stor indflydelse inden for en række discipliner, herunder filosofi, sociologi, antropologi, kulturstudier og kommunikationsvidenskab.
Metakonceptet valens
Metakonceptet "valens" refererer til en lingvistisk og grammatisk term, der bruges til at beskrive forholdet mellem et verbum (handlingens ord) og dets argumenter i en sætning. Valens handler om, hvordan et verbum relaterer sig til de nødvendige elementer i en sætning, såsom subjektet, objektet og eventuelle andre led.
Valens kan opdeles i to hovedkategorier:
1. Valens af verber: Dette henviser til de krav, et verbum stiller til de forskellige argumenter i en sætning. For eksempel kræver nogle verber et subjekt (fx "spiser"), mens andre kræver både et subjekt og et objekt (fx "spiser æblet"). Valensen af et verbum kan variere afhængigt af sprog og kontekst.
2. Valens af substantiver: Dette henviser til de argumenter eller ledsagende elementer, der er nødvendige for at danne en komplet betydning med et substantiv. For eksempel kan substantivet "læge" kræve et adjektiv som "god" for at danne en fuldstændig betydning som "god læge."
Valens er vigtig inden for lingvistik og sprogvidenskab, da det hjælper med at analysere, hvordan verber og substantiver fungerer i sætningsstrukturer. Når man arbejder med valens, kan man identificere, hvilke argumenter der er påkrævet for at danne grammatiske og meningsfulde sætninger i et givet sprog, og hvordan disse argumenter relaterer sig til hinanden.
Det er værd at bemærke, at valensen kan variere fra sprog til sprog, og nogle gange kan det være en kompleks og nuanceret aspekt af sprogstrukturen, der kræver detaljeret analyse.
Skæld ud
rolig
nysgerrig
venlig
Hvorfor har jeg så travlt?
