Joan Jensen

Julen 2023 så jeg de tre film Hobitten. Bogen har jeg haft i mange år. Min mand læste den højt for mine børn da de var små. Jeg har aldrig læst den og har altid haft en fornemmelse af at Hobitten var dystopisk og sugede min energi. Jeg tog fejl. Den er flot, sjov og rimelig spændende. I det følgende har jeg i samarbejde med Bing lavet nogle nedslag. Lavet med AI (Bing og DALL-E) Bogen er skrevet af J.R.R. Tolkien og blev udgivet i 1937. Den følger hobbitten Bilbo Sækkers rejse, som uventet kommer på en søgen efter at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige Erebor, som er blevet overtaget af dragen Smaug. Bogen er en forgænger til Ringenes Herre-trilogien af samme forfatter, som jeg heller ikke har hverken læst eller set.  Filmen er en filmisk bearbejdelse af bogen og blev instrueret af Peter Jackson. Den består af tre film: “En uventet rejse”, “Dragen Smaugs ødemark” og “Femhæreslaget”. Martin Freeman spiller hovedrollen som Bilbo Sækker, mens Richard Armitage spiller Thorin Egeskjo

privat notedokument: https://docs.google.com/document/d/1LYXUzHuHTMpnP--KjVMgNjJbJrnuLN4iNytMQpt7M0I/edit Pædagogisk Værtskab – og Uro i Skolen: Skab ro, tryghed og fokus Rasmus Alenkærs bog, "Pædagogisk værtskab og uro i skolen," dykker ned i en central problematik for moderne undervisning – larm og uro. I sit værk argumenterer Alenkær for, at det er muligt at etablere ro, tryghed og fokus i skolen gennem implementeringen af pædagogisk værtskab. Flytning af Fokus: Fra Inklusion til Fællesskab Alenkær ønsker at forskyde opmærksomheden fra inklusion til det gode fællesskab i skolen. Han problematiserer den stigende tolerance over for forstyrrende elevadfærd og efterspørger tydeligere rammer og forventninger til undervisning og elevadfærd. Kritisk vurderer han den specialpædagogiske ideologi og Salamanca-erklæringen, som han mener har medført udfordringer i skolesystemet. Struktureret Værtskab i Tre Niveauer Alenkærs teori om pædagogisk værtskab udfolder sig på tre niveauer: de

Ufrihedens pris Dennis Nørmark I bogen giver Dennis Nørmark sit syn på, hvad ufrihed indebærer.  Han argumenterer for, at vores liv er mere regulerede og administrerede end nogensinde før. Selvom vi tror, vi er frie, mener han, at vi i virkeligheden har begrænset frihed på grund af overadministrationen i samfundet og på arbejdspladserne. Dette efterlader os følelsen af utilstrækkelighed og usikkerhed om vores egne evner. For at opnå reel frihed og blive livsduelige mennesker er det nødvendigt at frigøre os fra den omfattende overadministration. Først da kan vi blive frie og ansvarlige individer, der er i stand til at skabe sunde fællesskaber. Nørmark undersøger de argumenter, der er blevet præsenteret for os og har fået os til at opgive vores frihed. Han udfordrer idéen om, at styring, kontrol, hierarkier og målt ufrihed er nødvendige for samfundets høje udviklingsniveau. Han kritiserer, hvordan almindelige menneskers viden og erfaring ofte ignoreres til fordel for store samfundsplaner

 

"Solo" og "Bloom's taksonomi" er to forskellige tilgange til at beskrive og forstå læringsmål og -processer i undervisning og uddannelse.  I praksis kan både SOLO og Bloom's taksonomi være nyttige værktøjer for undervisere til at formulere læringsmål og designe læringsaktiviteter. De fokuserer på forskellige aspekter af læring og har forskellige måder at beskrive læringsprocesser på. Valget mellem de to afhænger ofte af undervisningssituationen og målene for undervisningen. SOLO-taksonomi Kendt som SOLO, er en model og et sprog for læring, der hjælper elever med at udvikle viden, færdigheder og kompetencer inden for et bestemt emne. Modellen beskriver fem niveauer af forståelse, der går fra overfladisk til dybdegående forståelse. De fem niveauer er: Præstrukturelt :  Eleven har en overfladisk forståelse af emnet og kan genkende enkelte dele af det. Unistrukturelt :  Eleven kan identificere forskellige dele af emnet og forstår, hvordan de er relateret til hin

Behavioristisk læringsteori og kognitiv læringsteori er to forskellige pædagogiske tilgange, der beskæftiger sig med, hvordan mennesker lærer. Her er en sammenligning af de to teorier, skabt i samarbejde med ChatGPR: Behavioristisk læringsteori: 1. Fokus på ydre adfærd: Den behavioristiske tilgang betragter læring som en proces, hvor adfærd formes gennem ekstern påvirkning og belønning eller straf. Det handler primært om observerbar adfærd. 2. Pavlovs betingning og operant betingning: Kendte eksperimenter som Pavlovs hunde og Skinner's operante betingning er centrale i denne teori. Læring opstår ved at associere stimuli og respons eller ved at belønne ønsket adfærd. 3. Passiv elevrolle: I en behavioristisk undervisningskontekst er eleverne ofte passive modtagere af information og instruktioner. Læreren har en central rolle i at formidle viden. 4. Målrettet mod konkrete færdigheder: Behaviorisme er velegnet til at lære konkrete færdigheder og rutinemæssige opgaver, da det fokuserer

Peter Brooks, en litteraturteoretiker og professor i komparativ litteratur, introducerede begrebet "narrativt begær" (narrative desire) i sin bog med titlen "Reading for the Plot: Design and Intention in Narrative" fra 1984. Dette begreb fokuserer på den måde, hvorpå læsere og publikum er tiltrukket af og engagerer sig i narrativer (historier) og hvordan narrativer skaber et ønske om at forstå og opdage fortællingens struktur og formål. Brooks argumenterer for, at narrativer ikke kun er en simpel rækkefølge af begivenheder eller en beskrivelse af karakterers handlinger, men snarere en kompleks struktur, hvor begivenheder og karakterer er organiseret med henblik på at opfylde læserens eller seerens "narrative desire." Dette begær opstår fra læserens eller seerens ønske om mening, sammenhæng og formål i fortællingen. Brooks mener, at læsere og seere er tilbøjelige til at engagere sig i en fortælling, fordi de ønsker at afkode dens gåder og opdage dens skjul