Bog - Ufrihedens eller uduelighedens pris?
Ufrihedens pris
https://kontrast.dk/sektioner/anmeldelse/artikel/ufrihedens-eller-uduelighedens-pris
03.11.23 Kontrast
Anmeldelsen af bogen "Ufrivillighedens Pris" af Dennis Nørmark udtrykker generel positivitet over for bogen, men også kritik af forfatterens optimistiske syn på menneskets natur og evne til selvledelse. Anmelderen påpeger, at Nørmarks forsvar for frihed og selvledelse lider af en for rosenrød opfattelse af mennesket, idet han undervurderer dets mørke sider og kompleksiteter. Kritikken inkluderer også en diskussion om Pygmalion-effekten og dens reelle indflydelse på præstationer. Anmelderen konkluderer med, at ufrihedens pris måske er nødvendig for at håndtere mindretallets uduelighed og advarer mod at skabe utopiske forventninger til fuldstændig frihed.
Almindelige mennesker er slet ikke klar over, hvor meget de bliver udsat for
Fredag d. 24. november 2023, kl. 16.37 https://www.berlingske.dk/nyheder/forfatter-almindelige-mennesker-er-slet-ikke-klar-over-hvor-meget-de
Artiklen diskuterer temaet om overregulering i samfundet og argumenterer for, at vi ofte er uvidende om, hvor meget regulering vi konstant udsættes for i hverdagen. Forfatteren, Dennis Nørmark, fremhæver, at samfundet er blevet så gennemreguleret, at vi risikerer at overtræde love uden at være klar over det. Han påpeger eksempler som det at låse sin cykel og undgå at løfte begge fødder fra cykelpedalerne for ikke at blive våd som illustrationer af overdreven regulering.
Nørmark argumenterer for, at det konstante tab af frihed og muligheden for at gøre egne erfaringer har konsekvenser for vores personlige vækst og udvikling. Han hævder, at samfundet nu er mindre frit end nogensinde før, og at det er vigtigt at være opmærksom på denne udvikling. Artiklen refererer også til Nørmarks bog "Ufrihedens pris: Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan," hvor han uddyber sit syn på tabet af frihed.
Nørmark påpeger, at vi ofte undervurderer vores egen kompetence og evne til at navigere i et samfund uden så mange regler ved at bruge sunde fornuft. Han kritiserer situationer som dem under coronakrisen, hvor friheden let blev opgivet, og også den nye koranlov, der begrænser ytringsfriheden. Han opfordrer til, at vi alle skal være mere myndige og selvstændige borgere.
Han har brugt år på at nærstudere meningsløse arbejdspladser. Nu har han et dystert budskab om det danske samfund
11. november 2023 Berlingske.dk Pernille Dreyer
https://www.berlingske.dk/kultur/han-har-brugt-aar-paa-at-naerstudere-meningsloese-arbejdspladser-nu-har-han
Vi er ved at erkende, at tilværelsen også er andet end arbejde
BERLINGSKE 4. SEKTION LØRDAG 11. NOVEMBER 2023 Af Pernille Dreyer perd@berlingske.dk
https://apps.infomedia.dk/Mediearkiv/Resource/Pdf?duid=e9f65fc3&title=Vi%20er%20ved%20at%20erkende%2C%20at%20tilv%C3%A6relsen%20ogs%C3%A5%20er%20andet%20%28e9f65fc3%29
»Arbejde, som ikke er meningsfuldt, er ikke kun meningsløst. Det er også dybt lidelsesfuldt.«
Teksten diskuterer debatten om arbejdsmoral og meningen med arbejde i Danmark. Den nævner bogen "Pseudoarbejde – hvordan vi ikke travlt med at lave ingenting," der blev udgivet i 2018 og satte fokus på meningsløst arbejde. Bogen påvirker danskernes opfattelse af arbejde og identitet.
Der refereres til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beks bog, "Arbejdets land," som bekymrer sig om en opfattelse af, at arbejde er dårligt, og mindre arbejde er godt. Debatten om arbejde og livsbalance intensiveres, og folk søger at finde mening og identitet uden for arbejdet.
Dennis Nørmark, forfatter til "Pseudoarbejde," påpeger, at arbejde stadig er vigtigt, men nu er det ikke længere tilstrækkeligt som kilde til identitet. Han mener, at størstedelen af befolkningen uden problemer kunne reducere arbejdstiden. Der er en ændret opfattelse af hårdtarbejdende ledere, og flere prioriterer familien og det nære frem for karriere.
Debatten om danskernes arbejdsmoral viser, at folk stadig værdsætter arbejde, men de insisterer på proportionalitet og søger en mere afbalanceret tilgang til livet. Der er også en stigende kritik af velfærdsstatens præstationer og en interesse i at forstå, hvad borgerne får ud af deres tid og bidrag til samfundet.
Anmeldelsen af bogen "Ufrivillighedens Pris" af Dennis Nørmark udtrykker generel positivitet over for bogen, men også kritik af forfatterens optimistiske syn på menneskets natur og evne til selvledelse. Anmelderen påpeger, at Nørmarks forsvar for frihed og selvledelse lider af en for rosenrød opfattelse af mennesket, idet han undervurderer dets mørke sider og kompleksiteter. Kritikken inkluderer også en diskussion om Pygmalion-effekten og dens reelle indflydelse på præstationer. Anmelderen konkluderer med, at ufrihedens pris måske er nødvendig for at håndtere mindretallets uduelighed og advarer mod at skabe utopiske forventninger til fuldstændig frihed.
Almindelige mennesker er slet ikke klar over, hvor meget de bliver udsat for
Fredag d. 24. november 2023, kl. 16.37 https://www.berlingske.dk/nyheder/forfatter-almindelige-mennesker-er-slet-ikke-klar-over-hvor-meget-de
Artiklen diskuterer temaet om overregulering i samfundet og argumenterer for, at vi ofte er uvidende om, hvor meget regulering vi konstant udsættes for i hverdagen. Forfatteren, Dennis Nørmark, fremhæver, at samfundet er blevet så gennemreguleret, at vi risikerer at overtræde love uden at være klar over det. Han påpeger eksempler som det at låse sin cykel og undgå at løfte begge fødder fra cykelpedalerne for ikke at blive våd som illustrationer af overdreven regulering.
Nørmark argumenterer for, at det konstante tab af frihed og muligheden for at gøre egne erfaringer har konsekvenser for vores personlige vækst og udvikling. Han hævder, at samfundet nu er mindre frit end nogensinde før, og at det er vigtigt at være opmærksom på denne udvikling. Artiklen refererer også til Nørmarks bog "Ufrihedens pris: Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan," hvor han uddyber sit syn på tabet af frihed.
Nørmark påpeger, at vi ofte undervurderer vores egen kompetence og evne til at navigere i et samfund uden så mange regler ved at bruge sunde fornuft. Han kritiserer situationer som dem under coronakrisen, hvor friheden let blev opgivet, og også den nye koranlov, der begrænser ytringsfriheden. Han opfordrer til, at vi alle skal være mere myndige og selvstændige borgere.
Han har brugt år på at nærstudere meningsløse arbejdspladser. Nu har han et dystert budskab om det danske samfund
11. november 2023 Berlingske.dk Pernille Dreyer
https://www.berlingske.dk/kultur/han-har-brugt-aar-paa-at-naerstudere-meningsloese-arbejdspladser-nu-har-han
Vi er ved at erkende, at tilværelsen også er andet end arbejde
BERLINGSKE 4. SEKTION LØRDAG 11. NOVEMBER 2023 Af Pernille Dreyer perd@berlingske.dk
https://apps.infomedia.dk/Mediearkiv/Resource/Pdf?duid=e9f65fc3&title=Vi%20er%20ved%20at%20erkende%2C%20at%20tilv%C3%A6relsen%20ogs%C3%A5%20er%20andet%20%28e9f65fc3%29
»Arbejde, som ikke er meningsfuldt, er ikke kun meningsløst. Det er også dybt lidelsesfuldt.«
Teksten diskuterer debatten om arbejdsmoral og meningen med arbejde i Danmark. Den nævner bogen "Pseudoarbejde – hvordan vi ikke travlt med at lave ingenting," der blev udgivet i 2018 og satte fokus på meningsløst arbejde. Bogen påvirker danskernes opfattelse af arbejde og identitet.
Der refereres til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beks bog, "Arbejdets land," som bekymrer sig om en opfattelse af, at arbejde er dårligt, og mindre arbejde er godt. Debatten om arbejde og livsbalance intensiveres, og folk søger at finde mening og identitet uden for arbejdet.
Dennis Nørmark, forfatter til "Pseudoarbejde," påpeger, at arbejde stadig er vigtigt, men nu er det ikke længere tilstrækkeligt som kilde til identitet. Han mener, at størstedelen af befolkningen uden problemer kunne reducere arbejdstiden. Der er en ændret opfattelse af hårdtarbejdende ledere, og flere prioriterer familien og det nære frem for karriere.
Debatten om danskernes arbejdsmoral viser, at folk stadig værdsætter arbejde, men de insisterer på proportionalitet og søger en mere afbalanceret tilgang til livet. Der er også en stigende kritik af velfærdsstatens præstationer og en interesse i at forstå, hvad borgerne får ud af deres tid og bidrag til samfundet.