Opslag

Kunstner - Henry Heerup og Vanløse Madonna

Billede
Henry Heerup (1907-1993) er en af mange kunstnere, jeg stærkt kan anbefales, som udgangspunkt for undervisningsforløb med børn og voksne. Du finder nemt viden om Henry Heerup på internettet. Jeg henviser til Louisianas samling af Heerups værker og det lille Heerup museum på  Kirkesvinget 1,  2610 Rødovre.  Museet har en meget fin hjemmeside, men mange informationer om kunstneren .  Heerup Museum  har samlet en  timeline , med udvalgte highlihts fra hans liv. Heerup har arbejdet indefor mange genrer malerier, stenskulpturer, grafik, linoliumssnit,   assemblager/ skraldemodeller. Han blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1932. Han har bevæget sig fra traditionelle emner, som landskaber og portrætter i naturalistisk stil til et univers, der var hans helt eget, med elementer fra forskellige tider og fortællinger.  Henry Heerup var aktivt i det danske kunstnermiljø i 1930’erne og fremefter, bl.a. som medlem af den internationalt kendte kunstnersammenslutning COBRA. Kendete

Manga

Billede
Manga Hvorfor: En billedgenre eleverne har nogle erfaringer med og derfor vil være motiveret til at bruge blandt andet pga de narrative elementer, den overdrevne følelsesvisning, den enkle streg som for mange umiddelbart er let at aflæse. Opgave: 1. konstruer en mangapersonlighed, Min figur skal være enkel i sin streg og beklædning. Beskueren skal være i tvivl om figurens alder. Er det en barnlig voksen, er det en ung eller måske et barn. Figuren skal være typen, der let giver op og derfor har brug for en indpisker figur. En modsætning, som får strammet op og sikret, at mål bliver nået. Heltebilledet skal indtræde sidst. Efter "15 minuts of fame" princippet. Det skal være sådan, at figuren er en af dem, der opnår succes på nationalt tv alene pga. en minimum af talent og held. 2. Håndtegninger af figuren fra forskellige vinkler.   Herover ses de første skitser, optrukket med sort tuch. 3. Forside til mangablad/historie 4. Tegneserie mindst 12 rammer

METODE - Dansk - Billedkunst - Visuel personkarakteristik (læst og opdateret sept 2021)

Billede
Konstruktion af en person - tableau eller installation med readymades En installation er  tredimensionel   og forholder sig til beskueren samt rummet omkring installationen. Kunsten opstår i samspillet mellem genstandende og beskueren. Med elever kan opgaverne anvendes fx i forhold til en figur fra en læst fortælling. Opgave  1 Fremstil et tableau eller en installation med ready mades, hvori du har en konstruktion af en fiktiv person, gennem inddragelse af informationer fra og om personens liv. Opgave 2 Fremstil en serie iscenesatte fotos med udgangspunkt i den visuelle person fra punkt 1.  Definition: Opgave 3 Bearbejdet foto, digital bearbejdning af de i punkt 2 fremstillede fotos. Herunder eksempler fra læreruddannelsen i billedkunst som linjefag. Eksempel opgave 1 Presset forfatter/studerende fra før computeren eksisterede.  En lille lomme i tiden, hvor alt står stille og kun lyden, fra det menneske  man betragtede, går videre. En gammel skrivemaskine blev omdr

Hvad er croquis?

Hvad er croquis? Definition: croquis (også kro'ki eller kroki) Croquistegning er en kunstnerisk træningsform. Der traditionelt blev brugt, som en del af forarbejdet til det endelige værk. Skitserne bruges, som fundament for det egentlige værk. Kunstneren træner at: fokusere på helheder.  gengivelsen af proportioner, balance og bevægelse i kroppen.  I dag er ikke bare et forarbejde men også en hobby i sig selv. I prakses sidder en gruppe tegnere omkring en en (nøgen) model. Modellenoptræder i forskellige positurer. Efter kort tid to til fem minutter, skiftes stilling. Tanken er, at tegnerne kun har få minutter til at fange helheden af positur. Hvis man virkelig vil fordybe sig i den menneskelige krops detaljer, bruger man i stedet at øve modeltegning, hvor modellen igennem længere tid indtager en bestemt stilling.

Hvad er installationskunst?

Hvad er installationskunst? ”Det-dér-kan-da-ikke-være-i-en-stue” Denne kunst er en slags ”indretning”, der ofte spiller sammen med rummet, det er placeret i, og ikke mindst beskueren . Som ofte er det meningen, at værket skal opleves ved at træde ind i det eller gå rundt om det, og kan være sammensat af readymades – i forvejen masseproducerede hverdagsobjekter – eller kunstnerens egen produktion og materialesammensætning. Blev en selvstændig form i 1960’erne og stormede frem i 90’erne. Nutidens unge kunstnere eksperimenterer også meget med denne type kunst, der kan være voldsom stor i fysisk form og have meget varierende udtryk. ”konceptkunst”, hvor det ikke så meget at det æstetiske udtryk, der er vigtigt, men mere tankerne bag og reaktionen fra folk der er væsentlig.  Grænserne mellem installation, konceptkunst og skulptur kan være flydende. kilde :  young in art ________ 1960'erne... et brud med den modernistiske vision om kunstværket som  en absolut, selvberoend

Børns valg af motiver

Billede
Min interesse: Jeg ønsker, at observere de to køns måde at gribe første del af en collageopgave an. Er der kønsforskelle i valg af motiv, udklipning og måde at arbejde på? Hvilke overvejelser har de før, under og efter. Passer mine forventninger? Status: Gruppen jeg interviewer/observerer, kender jeg ikke. Jeg skal være vikar i billedkunst, to lektioner. Det er børn i 11 - 12 års alderen, en blandet gruppe af drenge og piger. Vi er i billedkunstlokalet. Et lokale eleverne er vant til at arbejde i. De ved, hvad der er og hvor det er. Pigerne sidder til højre omkring et stort bord, drengene til venstre. Pladserne er faste, de må ikke bytte plads med hinanden. De ved, at deres mål er, at fremstille to collager, en lavet af pigerne, en lavet af drengene. De har grundet to masionitplader med hvid. De er klar over de endelige collagers format. Opgaven er stillet af klassens faste lærer. Jeg har ingen viden om klassens socialekompetencer, eller mangel på samme. De har mødt m

Hvad bruger børn billeder til?

- at fokusere opmærksomhed, - at opdage sammenhænge, - at relatere disse sammenhænge til sig selv ved at give dem form, - at skærpe iagttagelse og udvikle sansekundskab, - at opdage nye invarianter - uddrage nye træk fra virkelighedens former, se nye aspekter - at finde mulige handlingsmønstre, fantasere om det mulige eller ønskelige eller frygtede - at etablere relationer og identifikation, at positionere sig - at udøve magi - give trolden navn, - at udtrykke sansemæssige indtryk som stemninger og følelser, - at skabe nye sansestrukturer, som kan give anledning til nye oplevelser, fantasier og forestillinger, - at afprøve/gennemspille de kulturformer, som omgiver barnet - at projicere en oplevelse til billedmæssig form, hvorved den fastholdes og gøres æstetisk, - at objektivisere en perception, så den kan betragtes af andre - at kommunikere, bl.a. interesser og meninger, - at udvise sociale kompetencer, - at skabe ny visuel  begivenhed - at fortælle en historie med bil