Kunstner - Henry Heerup og Vanløse Madonna

Henry Heerup (1907-1993) er en af mange kunstnere, jeg stærkt kan anbefales, som udgangspunkt for undervisningsforløb med børn og voksne.

Du finder nemt viden om Henry Heerup på internettet. Jeg henviser til Louisianas samling af Heerups værker og det lille Heerup museum på Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre.  Museet har en meget fin hjemmeside, men mange informationer om kunstneren. Heerup Museum har samlet en timeline, med udvalgte highlihts fra hans liv.

Heerup har arbejdet indefor mange genrer malerier, stenskulpturer, grafik, linoliumssnit, assemblager/skraldemodeller.

Han blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1932.

Han har bevæget sig fra traditionelle emner, som landskaber og portrætter i naturalistisk stil til et univers, der var hans helt eget, med elementer fra forskellige tider og fortællinger. 

Henry Heerup var aktivt i det danske kunstnermiljø i 1930’erne og fremefter, bl.a. som medlem af den internationalt kendte kunstnersammenslutning COBRA.

Kendetegnende for Henry Heerups værker er, at det er værker, der er farvestrålende, symbolfyldte og efter min mening livebekræftende.

Heerup arbejdede med temaer, som børn og voksne stadig kan forholde sig til. Temaer som livet, døden, krig, årets gang. Hans værker er folkelige, letforståelig og livsfilosoferende. De indeholder figurere og farver med letgenkendelig symbolsk værdi feks. dødssymboler i form af korset, manden med leen og den sørgende enke. Frugtbarhedsymboler, livmoderen, fostret, livshjulet og ikke mindst hjertet.

Jeg oplever, at de ofte er legende og humoristiske.

Analyse af et enkelt værk

Vanløse Madonna, Henry Heerup, 1934
Billede kopieret fra kunstonline.dk

Titel:             Ung kvinde med barn, senereVanløse-madonna

Periode:        Malet i 1934, befinder sig nu på Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg.

Historie:       1929 Wall Street krakker. En verdensomspændende depression er en realitet.

                     Økonomien er stram. Arbejdsløsheden stigende.

Materiale:     Olie på sækkelærred 172x113 cm.

Kunstner:      Henry Heerup

Genre:          En Heerup-parafrase over det kristne motiv Madonna med barnet. Til                                      Vanløsemadonna stod Heerups kone, Mille, og hans første barn, Ole, model. 

Hvad ser jeg: 

Der er brugt brede penselstrøg, nærmest flader med kraftige primær farver. Rød, blå, gul. Lyse nuancer oven på mørkere. Motivet af to menneske figurer, kvinde og barn, i næsten naturlig størrelse er placeret lodret centreret og frontalt på gul baggrund i normalperspektiv. Det er trukket op med 

Kvindefiguren har mørkt hår, sideskilning, rød kjole, blå arbejdskittel, hvid krave og store lommer. Hendes kinder er runde og i røde nuancer. Øjnene er åbne med kontakt til beskueren. Munden er fyldig og rød og mundvigene skråner en smule op. Hun holder barnet i sine arme.

Barnefiguren er iført hvid prikket hat, gul bluse, grønne blebukser med prikker. Barnets krop vender mod kvinden. Armene rækker mod kvindens hals. Ansigtet er drejet mod beskueren. Kinder og lår er runde og fyldige. Mundvigene skråner op ad, øjnene er åbne. Han ser ud af billedet lidt til højre for beskueren.

Nederst sort tekst, Heerup Vanløse.

Hvad oplever jeg:

Jeg ser mange referencer til den ortodokse afbildning af Jomfru Maria.

Den gule baggrund, symbolet for det hellige lys. Den blå kåbe, symbolet på tillid og fromhed. Hos Heerup en blå arbejdskittel med praktiske store lommer. Den røde kjole, blodets farve, det kristne symbol på kærlighed og offervilje. Ord de fleste forældre oplever særlig stærkt når deres første barn kommer til verden.

Hun står fast og stærkt, barnets mor. Høj, rank, midt i billedet. Jeg forestiller mig at begge fødder er plantet solidt på jorden. Hendes blik er direkte uden at gøre mig forlegen. Hun er nærværende. Hun ser mig, men har ikke brug for at sige noget. Hendes smil er tilstede og  imødekommende. Hendes skuldre er sænket på trods af ansvaret med at løfte og holde barnet. Barnet kommer mellem os. Hun holder om ham og hendes greb slipper ham ikke let, men giver ham alligevel bevægelsesmulighed, så han kan se på mig. Jeg får respekt for hende og fornemmer, at hun er en klippe hvis uvejret skulle komme.

Barnet, babyen, på hendes arm er en glad baby, med runde babykinder og strålende øjne. Sund, tryg, ubekymret og nysgerrig med mod på livet. Hendes venstre arm holder rundt om livet på ham. Hun holder godt fast. Han falder ingen steder.

Jeg tvivler ikke, Heerup vidste hvad han lavede. Mille skulle ikke være hellige jomfru Maria, men hun skulle heller ikke være et objekt for beskuerens seksuelle fantasier. Mille skulle være en af tidens arbejdende kvinde. 

”Ingen Snobberi Hverken Op eller Ned. Ethvert Menneske laver Sin ”Skraldemodel”. Begynd nu. Alt Kan bruges. Et ”konstværk” Blir ikke Bedre Fordi Det Er Holdbarere. ”Mit Bedste Kunstværk” Er ikke ”Venus til Hest” i Guld Graver Ramme, Bispestav eller Marmor Ur. Smadder Fint Porcelæn. Kejserlig Klingeling. ”Mit Kunstværk” er Ligetil og De Farvede Steder Gir Det Hele Den Kontrast og Rigdom Som Opvejer Guld og Marmor."   (Helhesten, 1943, s. 94)

Gennemført undervisningsforløb

Jeg sad foran et smartboard med tredie klasse. Vi havde søgt "Henry Heerup" under billeder på Google. Frem kom en mængde små  Heerup  billedikoner.

Den i dag mest geniale og hurtige ikke støvede billedbank på en skole, hvis nogen spørger mig. Dog væsentligt at chekke søgningen inden man står foran eleverne, så man er sikker på det er det ønskede billedmateriale der fremkommer.Ved et klik på musen eller skærmen kan man hurtigt forstørre og se nærmere på enkelte motiver.

Tilfældigt Henry Heerup opslag på Googels billedbase

Hvad ser I? 
- Kærlighed
- Hun er nøgen
Der blev grinet.
- Der er mange som er nøgne
- Familie
Eleverne blev bedt om at vise hvad og hvor.
De fandt mange symboler f.eks. hjerteformen, reden, mor far. barn.
Hvilket humør kommer man i, når man ser på billederne?
- Det er glade billeder.
Her var alle enige
Hvorfor er det glade billeder?
- på grund af kærligheden
- på grund af farverne
Hvad mener du?

Elskende i hjerteskoven, hentet fra politiken.dk 

- farverne er lyse
- der er også en sol
Flere elever kommenterede og gav eksempler på farver og ting, der gjorde billederne til glade billeder.
Hvordan er billederne lavet?
- Der er streger
- med maling
- med både tyk og tynd pensel

Især et billede vækkede elevernes interesse. Elskende i hjerteskoven fra 1963.

De var først optaget af, at personerne ikke havde tøj på, men blev så opmærksomme på, hvordan personerne stod. To meldte sig frivilligt til at prøve og stå på samme måde. Det viste sig at være svært, men også sjovt.

Efter introen gik vi til den gang, hvor vores malerier på et tidspunkt skulle hænges op. Vi holdt pladerne op så alle fik en fornemmelse af på hvilken led og hvor meget det hele ville komme til at fylde. Vi talte om, at den røde tråd skulle være Heerups måde at male på, men at det godt måtte være vores egne symboler og motiver.

Alt i alt en vellykket intro, som gav eleverne en smag af Heerup og en lyst til mere.

Mål:

• Videreudvikle de erfaringer og den viden, som eleverne har allerede har tilegnet sig gennem billedskabende arbejde. 
• Øge elevernes viden om Henry Herup som kunstner og personlighed
• Øge elevernes bevidsthed om brug af virkemidler, farver og symboler
• Øge elevernes evne til analyse og vurdering, til at relatere
• Repetere farvehjulet
• Træne sikkerhed og forståelse for anvendelse af skitser, når man skal samarbejde om fremstilling af fælles produkt.
• Træne anvendelse af pensel og akryl, herunder øge forståelsen af fordele og ulemper ved redskaberne.
• Træne brug af fælleslokale, herunder øge forståelsen for det væsentlige i egenansvar for orden og rengøring
• Træne billedsamtale, herunder brug af begrebet komposition 
• Træne innovation, motivation og evne til fordybelse individuelt og i fællesopgaver

Pædagogik:

• Dialogbaseret, nærværende, både verbal og praktisk deltagelse. Her skal alle bidrag til undervisningens emne høres, respekteres og værdsættes. 
• Udgangspunktet tages i elevernes verden og hverdag, afsæt i hvad ved de allerede, hvad vi før har arbejdet med. Et samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning.
• Håbet er at få fjernet fokus fra læreren, som central person og underviser ved en tavle. Tænke i proces og turde kaos, men samtidig bevare fornuft, ro og overblik.

Målgruppe:

• 3. klasse evt. ældre. Elever, der har fået gennemgået farvehjulet og dermed har en begyndene forståelse for blanding af farver. Elever, der har fået gennemgået begreber som forgrund, baggrund og mellemgrund, samt horisontlinje.

Tid:

• mindst 10 lektioner

Tværfaglighed:

• Tid afsat i dansk til oplæsning af tekster om kunstneren, samt afslutningsvis til træning af fremlægning.
• kunne også være relevant emne til samarbejde med kristendom

Differentiering: 

• Grupperne sammensættes af læreren. I størrelsen af grupperne tages højde for elevernes faglige niveau og modenhed/selvstændighed. Her vurderes, hvor støtte vil blive forventet. Husk under evaluering, at vurdere om forventningerne holdt.
• Brug af elementer fra cooperativ learning

Materialer: 

• Akryl, pensler i forskellige bredder, masionitplader, papir, blyant, saks, lim. 
• Jeg benyttede følgende billedmateriale: Fotos af Heerup  bla. hvor han arbejder i haven. Bellevuemotiv, Sindsbillede, på livsvejen, skraldemodel med motorcykel, Rotten, bemalet fugl, Vanløse-madonna, Danmarks befrielse, Paraplymadonna, Sanserne.
• film på filmcentralen, Et år med Henry - kræver unilogin varer 12 minutter
• Udflugt til Heerup museet (blev desværre aflyst pga. sygdom)
• Her er link til mulighed for at downloade tekstmateriale fra Holstebro kunstmuseum

Praksis:

1. Intro, se ovenstående
2. Individuelt, eleverne vælger et værk, som de forsøger at efterligne. De kan vælge hele motivet eller dele af motivet. blyant papir farveblyant. Værkerne hænges op i klassen, der tales om grunde til at netop det værk blev valgt, hvad var svært, hvad var let, hvad blev som forventet, hvad blev bedre/dårligere. Dette kan gøres enkeltvis, eller i klasseforum afhængig af arbejdstempo hos de enkelte elever.
3. Eleverne bliver delt i grupper. De får tildelt en plade og dermed formatet på det endelige billede. Eventuelt gentages turen til udstillingsgangen, så alle har en fornemmelse af egen plade og udstillingssted. Samme skal de i grupperne vælge symboler og motiver ud, de gerne vil have med på det endelige billede. De må gerne vælge at efterligne store dele af værket, men skal kunne argumenter for grunden til dette. En skitste af det endelige værk udarbejdes fælles. Eventuelt ved at klippe klistre fra de individuelle værker under punkt 2. 
4. Der tages fotokopi af skitsen. En til hver elev i gruppen. Kopien skal nu farvelægges individuelt.
5. Gruppen samles med farvelagt kopi. Hvad virker godt på hvilke farvelagte kopier, evt. klippe klister til endelig skitse. Som voksen er det væsentligt at være opmærksom på om alle føler sig hørt, har alle en følelse af medbestemmelse og ejerskab af opgaven. Den endelige arbejdsskitse benyttes når motivet skal overføres til plade og herefter farvelægges. 
6. Skitsen overføres med blyant til plade. Eleverne mindes om at alt kan males over og man kan rimelig problemfrit rette fejl. 
7. Farver påføres. Eleverne skal selv blande farver og har kun mulighed for at få blå, gul, rød og hvid. De skal inden udlevering have tænkt over mængden de tror de får brug for. Der lægges vægt på, at man må dele erfaringer på tværs af grupper. 
8. Hver gruppe får en post-it blok, her stilles spørgsmål og noteres feed-back. Post-it sættes på værkerne. Ved lærer fløjt rykker gruppen til nyt værk, processen gentages til alle værker er vurderet. Fælles fremlægger gruppen eget værks post-it sedler. 
9. Eventuelle ændringer fortages.
10. Fælles vurdering af klassens arbejde som helhed. Ophængning. Eventuelt kan større klasse i sløjd fremstille rammer til malerierne.
11. Eventuelt reception med invitation af parallelklasser og skoleledelse.

Evaluering:

• Produkter, skitser på papir samt bemalet masionit til ophængning i gang ved faglokaler.
• Lille film med gruppers fremlægning af eget værk, evt. til forside af skolens hjemmeside.
• Fælles samtale om forløbet og værkerne, midtvejs og efter. Væsentligt, at det bliver eleverne der kommer til orde. Plads til forskellighed. Eventuelt gøre brug af Cooperative Learning metoder.
• Voksen evaluering af forløb - holdt forventninger til forløbet, enkelt elever med særlig behov, hvordan fungerede de i grupperne
• Konkret ros/feedback på produkt, samarbejde og fremlægninger.

Kilder/link:

• kunsten her findes interview om Vanløse Madonna, med museumsinspektør Aase Ba og billedkuknstner Niels Winkel
•  Heerup Museum har samlet en timeline, med  udvalgte highlihts fra hans liv.
• Undervisningsforløb for overbygningen pdf fra Louisiana.
• undervisningforløb fra Arkens udstilling i 2003 Henry Heerup - tro, håb og kærlighed.
• Skralle & Kladde, tekst og tegninger Henry Heerup 2007. 16 sider, Forlag: Heerup Museum
• Henry Heerup : vi besøger en mangekunstner med Ole H. Villadsen, 1979. 35 sider, illustreret, Forlag: Gad
• film på filmcentralen, Et år med Henry - kræver unilogin varer 12 minutter
• Her er link til mulighed for at downloade tekstmateriale fra Holstebro kunstmuseum