Børns valg af motiver
Min interesse:
Jeg ønsker, at observere de to køns måde at gribe første del af en collageopgave an.
Status:
Gruppen jeg interviewer/observerer, kender jeg ikke. Jeg skal være vikar i billedkunst, to lektioner. Det er børn i 11 - 12 års alderen, en blandet gruppe af drenge og piger. Vi er i billedkunstlokalet. Et lokale eleverne er vant til at arbejde i. De ved, hvad der er og hvor det er. Pigerne sidder til højre omkring et stort bord, drengene til venstre. Pladserne er faste, de må ikke bytte plads med hinanden.
De ved, at deres mål er, at fremstille to collager, en lavet af pigerne, en lavet af drengene. De har grundet to masionitplader med hvid. De er klar over de endelige collagers format. Opgaven er stillet af klassens faste lærer.
Jeg har ingen viden om klassens socialekompetencer, eller mangel på samme. De har mødt mig, som vikar en enkelt gang før og giver positivt udtryk for, at de kan huske det. Jeg husker klassen, som velfungerende og med lyst til at arbejde.
Eleverne er orienteret om, at jeg undervejs vil tale med dem og at jeg skal bruge deres svar til en opgave.
Overvejelser før forløbet:
Min rolle er blandet, da jeg ikke bare skal gennemføre min observation, men også forestå undervisningen. Der er stor risiko for, at observationsdelen falder fra hinanden. Jeg ønsker, mit interview bliver nysgerrigt spørgende. Jeg vil forsøge, at stille åbne spørgsmål til processen. Afhængigt af måden eleverne arbejder sammen på, vil jeg stille spørgsmålene til en eller flere på en gang.
Det for mig væsentligste bliver at observere elevernes valg af løsnings- og arbejdsform, samt at finde svar på spørgsmålene:
Jeg forestiller mig, at pigegruppens elever gør sig tanker om skønheden i motiverne, æstetikken.
Min umiddelbare tanke er, at pigerne vil dele sig i grupper på to, måske tre og her bruge opgaven, som det "fælles tredie," der gør dem til en enhed. De vil stille arbejde med opgaven og klippe ud så pænt de kan.
Jeg forestiller mig, at drengene gør sig tanker om "det seje" i motiverne. Motiver, der på en eller anden måde viser styrke. Min umiddelbare tanke er, at drengene arbejder alene, men side om side i en stor gruppe, som af og til samles højlydt omkring et motiv af særlig interesse.
Jeg forestiller mig, at eleverne ubevidst bruger billederne til et par af følgende punkter
Forløb:
I skal fremstille to collager, en fra drengene og en fra pigerne. Hver gruppe tager blade og magasiner fra kassen. Jeg taler til hele klassen. Der er sporadisk nikken, eleverne ved hvad de skal lave. Deres faste lærer har orienteret dem.
Eleverne går i gang. Ret hurtigt opstår, der problemer hos drengene. Vrede udbrud.
Jeg stopper en af drengene og spørger.
- Hvad er problemet?
-Der er sku ikke noget jeg kan klippe ud. Det er alt sammen kedeligt.Flere drenge kommer til. Jeg behøver ikke spørge, de fortæller i munden på hinanden.
- Er det er sådan altid?
- ja, der er ikke noget for drenge i de blade
- se selv
Jeg får et blad fra kassen med blade
- se selv kun pigeting
- Hvad er det I gerne vil finde?
- sådan noget med biler
- og teknik, der er ikke en eneste computer
- der er bare mad og parfume
Jeg hjælper med at se efter "drengeting". Der er ikke mange motiver i retning af de de søger.
- Hvordan med formen? Kan det bruges hvis det har en bestemt form, eller farve?
- Det kan bruges, hvis det er af metal.
- ja, eller af dyr
- eller maskiner
Jeg finder en firkantet vase og spørger om den kan bruges. Det kan den. Sammen finder vi flere motiver, der er "drengeagtige". De får mere mod på sagen og går tilbage til bordet. Her bliver råbt. En af drengene har fundet en næsten nøgen kvinde. Flere af drengene rejser for at se. To piger rejser sig, de fniser og kommer også forbi for at se. De går tilbage og hvisker med pigerne ved deres bord.
Ved drenge bordet er i det hele taget højlydt snak på tværs af bordet. Her tales om den nye i-phone, hunde og en ny bil den enes far lige har købt. Udbrud som, "Åhr..." eller "ja, den kender jeg godt" høres. De virker ret enige om, at alt der klippes ud, kan bruges. Alt udklip lægges i en stor bunke. Det er de samme drenge, der taler højt er stille, men lytter. De ser af og til op og griner eller smiler. Det er lidt forskelligt, hvad de gør med deres udklip. En enkelt har samlet sine udklip i en lille bunke. Senere ser jeg, at han lægger dem over i den fælles samling af udklip. To slået sig sammen, den ene klipper, den anden leder og fortæller, hvad der skal klippes ud. Når et udklip er klippet, sendes det - via de andre drenge - hen til den fælles bunke.
Jeg går hen til fællesbunken for at se, hvad de har fundet. Et par af tingene er ikke klippet helt ud. Andre er meget sirligt klippet helt til kanten. Jeg finder flere, hvor det er svært at se om det er for eller bagsiden, der er valgt.
- Gad vide hvilken af siderne, der skal bruges.
En drenge rejser sig
- Høh... den der... tror jeg.
Vi smiler til hinanden. Han går tilbage til sin plads og klipper videre.
- Du skal se den her
En af drengene rejsesr sig og viser mig et udklip af en rød bil.
- sådan en ønsker min far sig´
Jeg nikker og smiler
- hvad synes du om den?
- jeg synes den er vildt sej
- hvad er det ved den, der er sejt?
- det er farven
En anden dreng slutter sig til snakken
- og at den kører i græs
- ja, ligesom offroad
- er det et godt billede af bilen?
- ja det er et rigtig godt billede
Vi bliver afbrudt af en elev, som har klippet sig i fingeren. Det bløder kun lidt. Han tager det pæn, smågriner mens han holder på såret. Sidekammeraten griner også.
- Hvad har I tænkt, da I valgte, at klippe tingene ud?
- Vi har ikke tænkt
- jo vi har
- jeg har tænkt at det var en rigtig pæn fisk
- og jeg syntes farverne passede sammen
- ja farverne er rigtig pæne, synes du ikke?
- ha ha og se, her er et billede af Søren
- ja, er det ikke sejt, det fandt vi
- det var altså mig der fandt det
- nåe ja
Vi taler lidt om, hvorfor de kunne finde Søren (en af skolens lærere) i et af bladene. Pigerne virker glade og giver udtryk for, at det ikke var svært at finde noget, de kunne klippe ud. De synes, at deres udklip passer sammen. Især er det farverne, de kan li.
- og den her muffin er altså også lidt sjov, samtidig med at den passer i farverne
- Vidste I, at det lige var sådan noget, I ville klippe ud?
Det endelige resultat ses herunder. Jeg deltog ikke, da klassen skulle lime op.
(Her skal en passage ind, når jeg har fået talt med Pernille)
Evaluering:
Falder observationsdelen fra hinanden - hvorfor (ikke)
Jeg ønsker, at observere de to køns måde at gribe første del af en collageopgave an.
Er der kønsforskelle i valg af motiv, udklipning og måde at arbejde på?
Hvilke overvejelser har de før, under og efter.
interviewer jeg nysgerrigt spørgende
stiller jeg åbne spørgsmål
stiller jeg spørgsmål til en eller flere - har det betydning for elevernes svar
får jeg svar på min to spørgsmål
er der forskel på de to gruppers valg af motiver
gør pigerne sig tanker omskønheden i motiverne, æstetikken
deler pigerne sig i mindre grupper, arbejder de stille, klipper de pænt ud
gør drengene sig tanker om det seje i motiverne
arbejder drengene alene
samles de højlydt om motiver af særlig interesse
bruger eleverne følgende punkter
Jeg ønsker, at observere de to køns måde at gribe første del af en collageopgave an.
- Er der kønsforskelle i valg af motiv, udklipning og måde at arbejde på?
- Hvilke overvejelser har de før, under og efter.
- Passer mine forventninger?
Gruppen jeg interviewer/observerer, kender jeg ikke. Jeg skal være vikar i billedkunst, to lektioner. Det er børn i 11 - 12 års alderen, en blandet gruppe af drenge og piger. Vi er i billedkunstlokalet. Et lokale eleverne er vant til at arbejde i. De ved, hvad der er og hvor det er. Pigerne sidder til højre omkring et stort bord, drengene til venstre. Pladserne er faste, de må ikke bytte plads med hinanden.
De ved, at deres mål er, at fremstille to collager, en lavet af pigerne, en lavet af drengene. De har grundet to masionitplader med hvid. De er klar over de endelige collagers format. Opgaven er stillet af klassens faste lærer.
Jeg har ingen viden om klassens socialekompetencer, eller mangel på samme. De har mødt mig, som vikar en enkelt gang før og giver positivt udtryk for, at de kan huske det. Jeg husker klassen, som velfungerende og med lyst til at arbejde.
Eleverne er orienteret om, at jeg undervejs vil tale med dem og at jeg skal bruge deres svar til en opgave.
Overvejelser før forløbet:
Min rolle er blandet, da jeg ikke bare skal gennemføre min observation, men også forestå undervisningen. Der er stor risiko for, at observationsdelen falder fra hinanden. Jeg ønsker, mit interview bliver nysgerrigt spørgende. Jeg vil forsøge, at stille åbne spørgsmål til processen. Afhængigt af måden eleverne arbejder sammen på, vil jeg stille spørgsmålene til en eller flere på en gang.
Det for mig væsentligste bliver at observere elevernes valg af løsnings- og arbejdsform, samt at finde svar på spørgsmålene:
- - Hvilke billeder har du/I valgt at klippe ud?
- - Hvad fik dig/jer til at vælge netop disse?
Jeg forestiller mig, at pigegruppens elever gør sig tanker om skønheden i motiverne, æstetikken.
Min umiddelbare tanke er, at pigerne vil dele sig i grupper på to, måske tre og her bruge opgaven, som det "fælles tredie," der gør dem til en enhed. De vil stille arbejde med opgaven og klippe ud så pænt de kan.
Jeg forestiller mig, at drengene gør sig tanker om "det seje" i motiverne. Motiver, der på en eller anden måde viser styrke. Min umiddelbare tanke er, at drengene arbejder alene, men side om side i en stor gruppe, som af og til samles højlydt omkring et motiv af særlig interesse.
Jeg forestiller mig, at eleverne ubevidst bruger billederne til et par af følgende punkter
- - at etablere relationer og identifikation,
- - at afprøve/gennemspille de kulturformer, som omgiver barnet
- - at kommunikere - bl.a. interesser og meninger,
- - at udvise sociale kompetencer
 |
| Drengenes udklip |
Forløb:
I skal fremstille to collager, en fra drengene og en fra pigerne. Hver gruppe tager blade og magasiner fra kassen. Jeg taler til hele klassen. Der er sporadisk nikken, eleverne ved hvad de skal lave. Deres faste lærer har orienteret dem.
Eleverne går i gang. Ret hurtigt opstår, der problemer hos drengene. Vrede udbrud.
Jeg stopper en af drengene og spørger.
- Hvad er problemet?
-Der er sku ikke noget jeg kan klippe ud. Det er alt sammen kedeligt.Flere drenge kommer til. Jeg behøver ikke spørge, de fortæller i munden på hinanden.
- Er det er sådan altid?
- ja, der er ikke noget for drenge i de blade
- se selv
Jeg får et blad fra kassen med blade
- se selv kun pigeting
- Hvad er det I gerne vil finde?
- sådan noget med biler
- og teknik, der er ikke en eneste computer
- der er bare mad og parfume
Jeg hjælper med at se efter "drengeting". Der er ikke mange motiver i retning af de de søger.
- Hvordan med formen? Kan det bruges hvis det har en bestemt form, eller farve?
- Det kan bruges, hvis det er af metal.
- ja, eller af dyr
- eller maskiner
Jeg finder en firkantet vase og spørger om den kan bruges. Det kan den. Sammen finder vi flere motiver, der er "drengeagtige". De får mere mod på sagen og går tilbage til bordet. Her bliver råbt. En af drengene har fundet en næsten nøgen kvinde. Flere af drengene rejser for at se. To piger rejser sig, de fniser og kommer også forbi for at se. De går tilbage og hvisker med pigerne ved deres bord.
Ved drenge bordet er i det hele taget højlydt snak på tværs af bordet. Her tales om den nye i-phone, hunde og en ny bil den enes far lige har købt. Udbrud som, "Åhr..." eller "ja, den kender jeg godt" høres. De virker ret enige om, at alt der klippes ud, kan bruges. Alt udklip lægges i en stor bunke. Det er de samme drenge, der taler højt er stille, men lytter. De ser af og til op og griner eller smiler. Det er lidt forskelligt, hvad de gør med deres udklip. En enkelt har samlet sine udklip i en lille bunke. Senere ser jeg, at han lægger dem over i den fælles samling af udklip. To slået sig sammen, den ene klipper, den anden leder og fortæller, hvad der skal klippes ud. Når et udklip er klippet, sendes det - via de andre drenge - hen til den fælles bunke.
Jeg går hen til fællesbunken for at se, hvad de har fundet. Et par af tingene er ikke klippet helt ud. Andre er meget sirligt klippet helt til kanten. Jeg finder flere, hvor det er svært at se om det er for eller bagsiden, der er valgt.
- Gad vide hvilken af siderne, der skal bruges.
En drenge rejser sig
- Høh... den der... tror jeg.
Vi smiler til hinanden. Han går tilbage til sin plads og klipper videre.
- Du skal se den her
En af drengene rejsesr sig og viser mig et udklip af en rød bil.
- sådan en ønsker min far sig´
Jeg nikker og smiler
- hvad synes du om den?
- jeg synes den er vildt sej
- hvad er det ved den, der er sejt?
- det er farven
En anden dreng slutter sig til snakken
- og at den kører i græs
- ja, ligesom offroad
- er det et godt billede af bilen?
- ja det er et rigtig godt billede
Vi bliver afbrudt af en elev, som har klippet sig i fingeren. Det bløder kun lidt. Han tager det pæn, smågriner mens han holder på såret. Sidekammeraten griner også.
--
Hos pigerne ser det lidt anderledes ud. De har delt sig to grupper, som arbejder sammen. Der er småsnakken i grupperne - arbejdssnak. De smiler og nikker, mens de taler og klipper. To af pigerne er ikke med i første omgang, men efter lidt tid og en lille bunke udklip, rejser de sig og kontakter den ene gruppe og bliver en del af den. Det virkede som om, indholdet i udklippene, giver dem adgang.
- I sad lidt for jer selv og klippede?
- ja, vi delte det her blad, så det var lettest.
- vidste I hvad I ville klippe ud?
- da vi tog bladet?
- ja
- nej
- nej vi tog bare et blad og så i det. Så var der, de her.
Hun viser mig, hvad de har klippet ud og forklarer, at hun godt kunne li farven.
- også klippede vi bare
Det er tydligt at de ikke har følt sig udenfor, men af praktiske årsager ikke havde sat sig sammen med de andre. Vi taler videre, mens de viser deres udklip. Resten af gruppen lytter med og enkelte peger på nogle af de ting, de har klippet ud.
- Hvad har I tænkt, da I valgte, at klippe tingene ud?
- Vi har ikke tænkt
- jo vi har
- jeg har tænkt at det var en rigtig pæn fisk
- og jeg syntes farverne passede sammen
- ja farverne er rigtig pæne, synes du ikke?
- ha ha og se, her er et billede af Søren
- ja, er det ikke sejt, det fandt vi
- det var altså mig der fandt det
- nåe ja
Vi taler lidt om, hvorfor de kunne finde Søren (en af skolens lærere) i et af bladene. Pigerne virker glade og giver udtryk for, at det ikke var svært at finde noget, de kunne klippe ud. De synes, at deres udklip passer sammen. Især er det farverne, de kan li.
- og den her muffin er altså også lidt sjov, samtidig med at den passer i farverne
Den anden pigegruppe klipper ikke bare billeder ud, men også tekst. Deres billeder ligger ikke i en bunke.
- Hvad har I valgt at klippe ud?
- Vi har valgt de her
Pigerne viser mig deres udklip. De er lagt op, som det kan ses på billedet herunder.
.JPG) |
| En af pigerne fotograferer undervejs |
- nej, det skete ligesom bare
- jeg fandt det her øje og så passede det ligesom til den her mund
- ja også fandt jeg de her cowboybukser og så var vi ligesom sammen
- og jeg havde også klippet et hoved ud
- ja og det kunne vi også bruge
- Hvordan med teksen?
- den syntes vi bare var sjov og den passede ligesom til
Gruppen smiler og mit indtryk er at de har hygget sig. De ved, at deres udklip skal bruges til et større billede
- men vi håber bare, at vi kan få lov til at lægge vores sammen.
(Her skal en passage ind, når jeg har fået talt med Pernille)
Evaluering:
Falder observationsdelen fra hinanden - hvorfor (ikke)
Jeg ønsker, at observere de to køns måde at gribe første del af en collageopgave an.
Er der kønsforskelle i valg af motiv, udklipning og måde at arbejde på?
Hvilke overvejelser har de før, under og efter.
interviewer jeg nysgerrigt spørgende
stiller jeg åbne spørgsmål
stiller jeg spørgsmål til en eller flere - har det betydning for elevernes svar
får jeg svar på min to spørgsmål
- - Hvilke billeder har du/I valgt at klippe ud?
- - Hvad fik dig/jer til at vælge netop disse?
er der forskel på de to gruppers valg af motiver
gør pigerne sig tanker omskønheden i motiverne, æstetikken
deler pigerne sig i mindre grupper, arbejder de stille, klipper de pænt ud
gør drengene sig tanker om det seje i motiverne
arbejder drengene alene
samles de højlydt om motiver af særlig interesse
bruger eleverne følgende punkter
- - at etablere relationer og identifikation,
- - at afprøve/gennemspille de kulturformer, som omgiver barnet
- - at kommunikere - bl.a. interesser og meninger,
- - at udvise sociale kompetencer
