Jomfru Maria med Jesusbarnet, analyse og parafraser

1.     Indsamling af billedmateriale, et kronologisk snit gennem kunsthistorien.

Der findes mere end 200 forskellige afbildninger af Jomfru Maria med Jesusbarnet. Med Googles billedsøgning vil det hurtigt være muligt at få oplistet utallige fotos af originalerne og utallige af mere eller mindre vellykkede kopier.

I det følgende har jeg udvalgt to billeder og lavet billedanalyse af disse.

Jeg er godt klar over at andre byanzinske ikoner havde haft flere fællestræk med Heerups Vanløse Madonna, men det var vor frue af Vladimir, der vækkede flest følelser hos mig.

2.     Vor frue af Vladimir

Titel: Vor frue af Vladimir

Periode: Første tredjedel af det 12. århundrede

Materiale: Træ , tempera,104 x 69

I de mange år ikonet har eksisteret har adskillige russiske herskere engageret tidens førende malere til at udføre restaurering af ikonet.

I 1919 skrabede Professor GO Chirikov de forskellige lag af, for at føre ikonet tilbage til den oprindelige udgave. Her fandt han, at ansigtet på kvinden og barnet, samt en del af barnets venstre hånd og højre arm var næsten uberørt, lige under overfladen lå den originale byzantinske olivenolie. Grunden er formentlig, at ansigt og hænder aldrig har været dækket af guld og ædelstene, dermed blev de ikke udsat for hårdhændet plyndring.

Historie:

Den russiske kirke var i begyndelsen en datterkirke af den byzantinske.

I 988 blev storfyrste Vladimir i Kiev omvendt og døbt. Fortællinger siger, at han ønskede at få en konstantinopolitansk prinsesse til ægte. Hans ønske blev opfyldt, på betingelse af hans konvertering til kristendommen.

Guds moder af Vladimir er fremstillet ca. 1130 i Konstantinope (Istanbul). I 1155 blev en kirke bygget i byen Vladimir, specielt til dette ikon.

Flere fortællinger viser, hvordan ikonet mirakuløst overlever krig, brand og anden ulykke. Den er mere end en gang flyttet fra Vladimier til Moskva for at redde den store by fra fjendtlig overtagelse.

I 1919 blev Vor frue af Vladimir endnu engang ribbet for guld og ædelsten. Denne gang af kommunisterne. Den blev flyttet fra Cathedral of the Assumption til Tretyakov Gallery, museum for russisk billedkunst.

Genre:

Ikon i Byzantinsk stil.

 

Formentlig den mest ortodokse og æret ikon i middelalderens Rusland. Fortællingen om Marias uberørthed, Guds moder, gjorde hende til en central figur i den kristne kunst.

Den byzantistiske kunsts vigtigste tema var kristendommen. En Ikon skildrede bibelske begivenheder i symbolsk form. Et helligt billede, der kunne anvendes ved gudstjenester i kirken og i hjemmet.

Udarbejdelsen af ikoner bygger på en tusindårig tradition for komposition, figurtegning, farvevalg og stilisering af foldekast og ansigtstræk. Ikonens egentlige formål var gennem sin symbolik at fungere, som en afspejling af den himmelske virkelighed, ikke at illustrere en konkret virkelighed. Det er hverken et portræt eller et kunstværk. Det er en bøn - og en måde at præsentere Katekismus Kirken. Tanken var, at urbilledet bag ikonen skulle æres med kys og korstegn. Selve Ikonen skulle ikke tilbedes.

Ikonerne menes at være en central del af den kristne udbredelse. De var bærbare og kunne medbringes, når lande og riger skulle overbevises om den nye tro.

De fleste ikoner er blevet malet af munke i klostre. Før maling/skrivning forberedte munkene et stykke birk og fyr af passende størrelse og tykkelse. Munkene udskar en flade/plade på det sted hvor billedet skulle placeres. Kanterne blev dermed rammer for billedet. Fladen/pladen blev overtrukket med en tyk lim, blandet med gips og alabast støv. Så skulle munken faste og bede før motivet kunne skrives på ikonen. Ved farvelægning skulle der arbejdedes fra mørkt mod lyst. Temperafarverne fremstillede man selv.

Almindeligvis blev ikonerne malet med omvendt perspektiv. Det vil sige, at den del, som er i forgrunden, er mindre end den del som er i baggrunden. Der er ingen skyggevirkninger, ingen dag eller nat. Baggrunden skulle være fri for enhver ornamentik og uden dybde. På den måde skulle ethvert forsøg på at efterligne virkeligheden fjernes fra billedet. Intet måtte aflede opmærksomheden fra den åndelige figur. Ikonerne skulle være næsten ens og genkendelige. Ikonmalere underskrev aldrig deres værker

Den færdige ikon blev velsignet af præsten. Efter denne velsignelse blev ikonet genstand for en særlig respekt. Det blev et helligt relikvie.

Hvad ser jeg:

To menneske figurer. En kvinde som løfter en dreng

Trekantkomposition omkring midteraksen.

Kvinden har hår og pande dækket af et slør. Dette slør er mørkerødt og kantet med guld. Det falder i stramme symmetriske folder på begge sider af hendes ansigt. På hendes pande er en stjerne og samme stjerne vises over hendes hjerte. Man kan lige skimte hendes blå kjole med guldkanter ved ærmerne.

Hendes øjenbryn følger kurven for næsen. Øjnene er mørke, lidt af øjenlåget dækker øjet. Blikket er rettet nedad ind i rummet, hvor beskueren står. Mundvigene en smule sænket. Hendes hænder støtter næsten uden at rører barnet. Hendes ansigt bøjer let mod barnet. Hendes kind rører barnets kind.

Barnet er en miniature udgave af en voksen. Hud og klædedragt er lysere end kvindens. Hans venstre hånd holder om kvindes hals. Barnets venstre kind rører kvindens højre kind. Han strækker sin højre hånd mod hendes venstre skulder. Barnet er klædt i guldkjole med lilla skærf om livet. I hans klædedragt er udskåret linjer og folder. Barnets øjne er rettet mod kvindens øjne.

Baggrunden har stadig rester af noget, der engang var en ensfarvet flade af guld.

Hvad oplever jeg

Trekantkompositionen får figurerne til at stå stærkt og harmonisk i billedet. Kvindens klædedragt har et orientalsk præg, med slør og fine gulddekorationer.

De sænkede mundvige og det mørke nærmest fjerne blik får hende til at virke, eftertænksom, bekymret, måske lidt sørgmodig, med kinden som omsorgsfuld kontaktflade til barnet.

Tøjets mørke farve står i stærk kontrast til drengens. Hans dragt nærmest lyser. Den er guldbelagt, ingen tvivl om, at han er dyrebar, eller i hvert fald dyrbart klædt.

En anden observation, der gør indtryk på mig, er hans søgen efter hendes øjne og dermed hendes nærvær. Dette understreges af armenes omfavnelse.

Hvad tænker du på mor? Du skal ikke være ked af det? Se på mig.

Jeg kender fortællingen bag motivet og ved, at det er jomfru Maria med Jesusbarnet, det kristne menneskes helligemoder. Biblens kvindelige forbillede. Mor til Jesus, barnet der repræsenterer Gud i menneskelig form. Befrugtet uden samleje med en mand - en gravid jomfru. En historie jeg som kvinde i 2014, med viden om både det ene og det andet, har en en ironisk distance til. En historie, der yret nok kunne gå hen og blive virkelighed i en verden med reagensglasbefrugtning og insemination.

Jeg kan genkende den traditionelle afbildning af Marias blå kjole under sløret og overvejer om slørets guldkant skal illustrere en glorie og dermed understrege hendes hellighed. De to stjerner hendes adelige status. På samme måde ved jeg, at barnets gulddragt skal illustrere hans status som Guds søn på jord.

Jeg ser ømhed, bekymring og måske et tyngende ansvar hos moderen. Jeg genkender barnets søgen efter nærvær. 

Mine egne oplevelser og erindringer vågner og påvirker oplevelsen af ikonet. Det efterlader en kærlig, men også sørgmodig stemning hos mig.

Vanløse Madonna af Henry Heerup

analyse findes på følgende link: https://joanjensen.blogspot.com/2014/02/henry-heerup-al-kunst-skal-vre-folkelig.html

Samme sted ligger et Heerup undervisningsforløb

Undervisningsforløb

Faglige mål

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

×          at samtale om billeder

×          at iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder

×          at genkende forskellige billedkategorier og -genrer

×          præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger

Pædagogiske overvejelser og mål

Benytter træk fra Classroom management,  Cooperativ Learning samt Dunn og Dunn’s teori om læringsstile

Målgruppe, differentiering og evaluering:

Mellemtrin - overbygning

Vurder hvor godt eleverne læser, vær evt. højtlæser ved posten med spørgsmål. Udarbejd spørgsmål i forhold til forventede udviklingstrin.

Vurder krav til analyse, mundtlighed og evne til samarbejde i forhold til den enkelte elev.

Afslutningsvis fælles debat og udveksling af højdepunkter, hvad lærte du, hvad vidste du allerede, hvad skal vi gøre igen, hvad kan man bruge det til.

Materialer:

A3 kopier af billeder fra motivkredsen, evt.flere af samme afhængig af klassetrin og antal grupper.

A4 kopi af billederne i et antal så hver elev i en gruppe kan få et eksemplar.

Et antal sedler med spørgsmål. Husk, selv at kende svar for alle billeder i motivkredsen.

Blyant og papir. Eksempler på spørgsmål: Hvilke personer er på billedet? Hvad har kvinden på af tøj? Hvad har barnet på af tøj? Hvordan ser baggrunden ud? På hvilken måde holder kvinden barnet? Hvor ser barnet hen? ....

Forløb:

Del A

1.     Eleverne får forklaret, at de skal lave stafetløb. De får særligt forklaret, hvor mange spørgsmål de skal finde og hvordan vinderen findes. Det kan ikke understreget for lidt at læreren er den endelige dommer og vil gøre sig umage med at være retfærdig.

2.     Find et sted med plads til et stafetløb. Der skal være tre poster:

-         en hvor man skriver

-         en hvor alle spørgsmål ligger med bagsiden op

-         en hvor gruppens motiv hænger eller ligger

3.     Eleverne inddeles i grupper. Hver elev får en farve eller et nummer. Hver gruppe trækker et A3 ark med et billede fra motivkredsen. Der gives tid til at gruppen studere billedet. Gruppen hænger eller lægger arket for enden af stafetbanen, så alle i gruppen ved, hvor det ligger. Alle stiller sig ved skriveposten.

4.     Når stafetten sættes i gang løber man enkeltvis til posten spørgsmål. Sedlerne ligger med bagsiden op, så man risikerer at tage et allerede besvaret spørgsmål. Man kan ikke tage et nyt, Man læser opgaven og lægger den tilbage med bagsiden op. Andreskal have mulighed for at trække den. Herefter løber man til motivet også, hvis man allerede har besvaret spørgsmålet i gruppen. Det kunne jo blive en bedre besvarelse. Når man har fundet svaret løber man tilbage til sin gruppe, hvor en anden fra gruppen skriver svaret ned. Alle i gruppen skal være enige om at teksten der skrives kan læses og forstås. En ny løber til spørgsmålene.

5.     Når alle spørgsmål er fundet og besvaret sætter gruppen sig ned og venter på, at de andre bliver færdige. Det er vigtigt at grupperne ved hvor mange spørgsmål de skal finde.

Løbet er færdigt, når alle grupper har svaret på alle spørgsmål. Vinderen er den gruppe der blev først færdigt med svar på ALLE spørgsmål. Det er ikke sikkert, at den gruppe der løb hurtigst vinder.

Afslutningsvis fælles snak om dagens arbejde. Hvorfor havde læreren lavet netop de spørgsmål? Hvordan var oplevelsen?

Del B

1.     Hver elev i gruppen modtager en kopi af ”deres” billede. Efter Cooperativ forbillede går en elev fra hver gruppe sammen med en elev fra hver af de andre grupper. Dermed er nye grupper opstået, hvor alle billeder er repræsenteret.  Eleverne skal nu lave en komparativ analyse af billederne. Hvad er ens, hvad er forskelligt? Tanken er, at de kan bruge/husker hvad de kom omkring i spørgsmålene fra punkt 1 og at de sammen opdager ligheder og forskelle.

2.     Fælles snak op observationer i grupperne. Eventuelt kan læreren uddybe baggrunden for de forskellige billeder.

Del C

En fortsættelse af dette forløb kunne være en praktisk del, hvor eleverne fremstiller deres egen ikon. Det behøver ikke være Maria/Jesus eller mor/barn. Det kan være dem selv med kæledyr/legetøj/ready mades eller andet i den stil. Fælles kan man stille nogle formelle krav, nogle dogmer, der skal overholdes. F.eks. farver og komposition, ramme m.m.

Tværfaglig

Det kan være en ide at inddrage historie og kristendom. Der kunne historien om ikoner og Maria uddybes.

Parafraser

Herunder ses kopi af de parafraser jeg har forsøgt mig med.

Digital billedmanipulation, digital collage, akryl på lærrede.

Kilder/link:

·         Youtube fra Smart History, analyse af Rafaels, Madonna of the Goldfinch samme sted findes mange andre små analyser af diverse billeder. F.eks. Leonardo, Renecance billede Virgin of the Rocks fra 1491-1508

·         Roms grafitti af madonna http://www.klevra.com/streetart#!prettyPhoto[pp_gal

·         Artikel om samme kunstner http://www.kristendom.dk/artikel/473731:Globalt-nyt--Graffitikunstner-bringer-Madonna-tilbage-i-Roms-gader

·         http://smarthistory.khanacademy.org/raphael-madonna-of-the-goldfinch.html

·         Den digitale billedskole, Nordjylland

• Der findes i dag skoler med speciale i ikonmaleri, f.eks. The Prosopone School of Iconologi
• kunsten her findes interview om Vanløse Madonna, med museumsinspektør Aase Ba og billedkuknstner Niels Winkel
• http://www.kristendom.dk/artikel/266062:Troens-hovedpersoner--Hvem-var-Jomfru-Maria
• Heerup Museum har samlet en timeline, med  udvalgte highlihts fra hans liv.
• Skralle & Kladde, tekst og tegninger Henry Heerup 2007. 16 sider, Forlag: Heerup Museum
• Henry Heerup : Vi besøger en mange kunstner med Ole H. Villadsen, 1979. 35 sider, illustreret, Forlag: Gad
• Uvm – Fællesmål, billedkunst
• Aschehougs bog om kunst, Robert Cumming
• Kunstonline.dk
• Uendelige opslag om det ene og det andet på Wikipedia.  Lige så uendelige opslag om det ene og det andet vha. Google