METODE - Skole hjem samtaler
Skole-hjem-samtaler
Dette er en samling af forskellige tilgange til skolehjem samtaler.
Fokus flytter sig fra klassen til det enkelte barn, fx gennem differentieret undervisning. Det enkelte barn er omdrejningspunkt, men klassens trivsel afhænger af fællesskabet. Idealet om at forældrene skal bakke op om skolen er styrende, men ønsket om en højere grad af ansvarliggørelse af forældre giver et spænding.
Beskrivelsen af eleven ligger ofte i skole-hjem-samtalerne. Hvis forældrene skal tage ansvar må de også kunne udfordre lærerens beskrivelse af deres barn.
Dette er også her ressourcestærke forældre har deres shine hvor forældre med færre ressourcer oplever samtalerne som personlige evalueringer af deres evne til at være den type forældre som skolen forventer.
Samtale, ikke konsultation
Flervejskommunikation, både forældre, elever og lærere forbereder sig bedst muligt til samtalen.
Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 2, stk. 3, at ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål."
Link til loven https://danskelove.dk/folkeskoleloven/1
Hvorfor
Sikre samarbejdet mellem forældre og skole i forhold til elevens dannelsesmæssige, faglige og sociale udvikling.
- sikre at eventuelle problemer opdages i tide
Ifølge T. Nordahl handler skole-hjem-samarbejde ikke kun om information fra skole til hjem. Det drejer sig også om dialog og medvirken. Forældrene må betragtes som en væsentlig resurse, både når det gælder faglig indlæring og social trivsel i skolen. Nordahls undersøgelser viser, at forældrene generelt er engagerede i deres børns skolegang. Alle forældre - også de, der af lærerne betragtes som vanskelige, enten fordi de ikke møder op til skolens arrangementer, eller fordi de er for aktivt kritiske - er en resurse, som lærere og skoleledere må blive bedre til at bruge.
Sikre samarbejdet mellem forældre og skole i forhold til elevens dannelsesmæssige, faglige og sociale udvikling.
- sikre at eventuelle problemer opdages i tide
- sikre at eleven udfordres i forhold til potentiale (fælles målsætning)
- dele fyldestgørende viden om barnet i forhold til at kunne understøtte barnets læring
- etablere konkrete tiltag i skole og hjem
- sikre fremtidig kommunikation (fx i forhold til eventuelle tiltag)
Hvordan
skolen indkalder i tilpas god tid
samtalerne afholdes så alle har reel mulighed for at deltage
elevplaner udsendes ligeledes i god tid så de kan anvendes som forberedelse til samtalen
Forældre indbydes til at sende et udspil der kan komme med på dagsordenen, Kulturelle, tidsmæssige og økonomiske forhold kan fx have betydning for
forældres overskud til at indgå i skole-hjem-samarbejdet.
Her kan fx elevplanen tages i brug som understøttende redskab
Hvis for mange deltager kan det ende med at blive en rundkredssnak/informationsmøde fremfor en samtale
Giv barnet taletid
tal med ikke om barnet - tal TIL barnet
tal MED hinanden ikke til hinanden
Det er videnskabeligt dokumenteret, at alle forældres aktive medvirken i skolen er afgørende både for læring, det sociale miljø og for en udligning af sociale forskelle, som skolens kultur ofte forstærker, fordi den er fremmed for en gruppe af forældre.
Maria Ørskov Akselvoll, Folkeskole, forældre, forskelle – Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering 2016 https://forskning.ruc.dk/da/publications/folkeskole-for%C3%A6ldre-forskelle-skole-hjem-samarbejde-og-for%C3%A6ldrein-2 skolens involveringsbestræbelser ser ud til at rette sig særligt mod de kulturelt og økonomisk kapitalstærke forældre, som bedst formår at integrere involveringsarbejdet i deres hverdagsliv;
Hvor lang tid er afsat
Skolen er ikke meget for at afgive magt - og kun til forældre med samme kulturelle kapital som lærerne. Forældrenes erfaringer og meninger skal i højere grad tages alvorligt - også i en diskussion af undervisningen.
Hanne Knudsen, Har vi en aftale? – Magt og ansvar i mødet mellem forældre og folkeskole. Hanne Knudsen peger på ny tilgang for forældre; Hvad kan vi bidrage med i forhold til vores eget barn og til klassens læring og trivsel samt 24/7-læring, hvor ikke kun skolen har ansvar for hvordan eleverne klarer sig fagligt.
en til to gange årligt om nødvendigt flere
Gode råd
LYT
Stil spørgsmål
Undgå at kritisere, trusler
HUSK at barnet skal se samarbejdet som noget positivt
Link:
Skole og forældre, princip for skole-hjem-samtaler
Skolebørn magasinet nr 1 2017, guide til den gode skole-hjem-samtale
Thomas Nordahl, Hjem og skole - hvordan skaber man et bedre samarbejde?
Anmeldelse i folkeskolen af Nordahls bog https://www.folkeskolen.dk/49570/hjem-og-skole omhandler effekten af forældrenes engagement. Påviser en sammenhæng mellem forældrens engagement og hvordan børn klarer sig i skolen.
Charles Deforges - The Impact om Parental Involvement, Parental Support and Family Education on Pupl Achivement and Adjustment - understøtter Nordahls synspunkter, konkluderer at indskolings elevernes forældres involvering er seks gange så vigtig for barnets præstationer som skolens indsats. Når forældre bakker op trives barnet bedre, når barnet trives bedre lærer de mere.
EVA, Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte 2012 positioner https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-07/Det%20gode%20skole-hjem-samarbejde%20med%20foraeldre%20i%20udsatte%20positioner%202012.pdf
Det udvidede forældresamarbejde 2019 - Sådan afholder vi skolehjemsamtaler på 3. årgang
2019 skolemonitor samtaler i hjemmet https://skolemonitor.dk/nyheder/art7084219/Familier-f%C3%A5r-hjemmebanefordel
ugeskemarevolutionen indblik via film over hverdagen https://ugeskemarevolutionen.dk/introvideo-til-foraeldremoede/
