papirklip - påske - gækkebreve


Link til videoer hvor der klippes gækkebreve:

https://youtu.be/hJbebTsFW1Y

Gække vers:

19 gækkevers til dine gækkebreve.

Gækkevers 1:En vintergæk,
en sommernar,
en fugl foruden vinger,
en lille ven,
som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.
Gækkevers 2:En dag jeg fandt en vintergæk,
men samme dag mit navn blev væk,
nu må du bruge din forstand,
og se, om du det gætte kan.
Gækkevers 3:Min gæk jeg tror du være skal,
jeg derfor blomsten sender,
og det skal glæde mig ifald
du intet til mig kender.
Gækkevers 4:Fra en gammel ven,
kommer gækken til dig hen.
Om et æg den dig vil bede,
hvis du ikke svar har rede.
Gækkevers 5:Thi det er en gammel skik,
glem det intet øjeblik:
at man påskeæg skal give,
når man vintergæk må blive.
Gækkevers 6:Hvis ikke navnet mit ku klarer,
så påskeæg og sukkervarer,
du har at sende til mig hen,
min egen rare, lille ven.
Gækkevers 7:Lille hvide blomst flyv hen
til min egen kære ven.
Sig at gæk du bli'er med rette
hvis du ej mit navn kan gætte.
Gækkevers 8:For at du kan være sikker
sætter jeg mit navn med prikker,
som så glade til dig nikker,
pas nu på de ikke stikker.
Gækkevers 9:Jeg sender dig en gæk-gæk-gæk,
mit navn er blevet væk-væk-væk
i stedet står der prik-prik-prik
Hvem er jeg? - Prøv og kik-kik-kik
Læg panden dybt i læg-læg-læg
det gælder påskeæg-æg-æg
Gækkevers 10:Nu skriver jeg et lille brev
og du skal gætte hvem der skrev.
I brevet er en vintergæk,
den må du ikke kaste væk,
men jeg skal ha' et påskeæg
hvis ikke du kan gætte
hvem der har skrevet dette
Gækkevers 11:Oh, jeg har købt en høne
som lægger store æg.
Men æggene den lægger
dem vil jeg lægge væk
og bytte til et større
af chokolade som
du får hvis du kan gætte
fra hvem mon gækken kom
Gækkevers 12:
Omme bag en tjørnehæk
fandt jeg denne vintergæk.
Nu med den du får fra mig
sendt en hilsen - hvem er jeg?
Gækkevers 13:Jeg gik ud i vintersol
for at finde en viol,
men for sne og kolde vinde
var violen ej at finde.
Da jeg vendte og gik væk,
fik jeg øje på en gæk.
Gækkevers 14:Gæk du søde lille,
ih, du store milde.
Jeg nu venner gække må,
skriver mange prikker små.
Kan du disse prikker tyde,
vil jeg et påskeæg dig yde.
Gækkevers 15:Mit navn det står med prikker
pas på det ikke stikker
Gækkevers 16:Bag busk jeg fandt en gæk så sød,
jeg troede den af kulde var død.
Nu sender jeg den til dig min ven.
Tæl prikkerne små – og gæt fra hvem.
Gækkevers 17:Mit navn det må du gætte
og spekulere på.
Jeg prikker blot vil sætte,
så la'r jeg brevet gå.
Gækkevers 18:Mit navn det står med lopper
pas på de ikke hopper.
Gækkevers 19:Digtet i Vejle
af 24 snegle
skrevet i Rom
af kaptajn Vom
gæt så, hvorfra
brevet kom.
Bonus gækkevers:Tre små prikker.
Som muligvis stikker,
men godt det ik' er lopper,
fordi de klør, springer og hopper.
Gæt mit navn og få påskeæg i din favn.
Gætter du det ej,
er påskeægget fra dig til mig.

Populære opslag fra denne blog

små pause lege

Heksefeber

Papirler med og uden papir og ler