Dansktop - musik

I anledning af skolens fødselsdag tager vi en omgang borgerlig musik fra 70'erne

Kompetncemål

Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder -oplevelse, historie, funktion og analyse

https://drive.google.com/file/d/0B9OQODiYOmQwaTlLMjRrYkR3M0U/view?usp=sharing

http://www.musikipedia.dk/stikord-til-musikanalyse

Mål for dagen

1. Jeg skal vide mere om 70'erne
2. Jeg skal vide hvad en dansktop er
3. Jeg skal kende flere sange fra 70'erne
4. Jeg skal kende en vej (et skema) der kan hjælpe mig når jeg skal analysere musik
5. Jeg skal kunne analysere musik

Produkt

Analyse af tre sange

Fremstille ny tekst til en sang

Lyd optagelse af sange

Ekstra opgave: lav en undervisningsfilm der hjælper andre børn når de skal analysere et musikstykke.

_________________

Arbejdsplan

1. Dansktoppen
http://danskehitlister.dk/?hitlist_id=4&y=1970
http://danskehitlister.dk/?hitlist_id=4

Dansktoppen sendte DR første gang den 1. september 1968.

Den adskilte sig fra Top 20 ved at være baseret på lytterafstemninger og ikke mindst ved kun at være for sange på dansk. 

Konceptet var hentet i Sverige, hvor man siden 1962 med stor succes havde bragt den svensksprogede hitliste Svensktoppen. Derfor havde man op gennem 60'erne en platform for at promovere og dyrke den svensksprogede populærmusik, som i lighed med Danmark var trængt af den engelsksprogede musik, som i netop disse år strømmede ud over resten af verden. 

Man havde været i stand til at holde de svenske hjul i gang, og en lignende effekt ønskede man også i Danmark, da man i 1968 søsatte Dansktoppen. Umiddelbart gik det som planlagt. 

Det væltede frem med dansksprogede sange og nye og gamle danske solister og orkestre, som takket være Dansktoppen fik kronede dage de følgende år. Allerede året efter blev Dansktoppen godt lukket igen i april, men den genopstod igen allerede i september samme år. 

Herfra fortsatte man uafbrudt frem til april 1977.

https://dansktoppen.wordpress.com/hvad-er-dansktop/


2. fælles sangleg - A let a Go

• Se film
• Vi skal starte med at stille os i en cirkel, så man kigger på en makker, og har en kommende makker i ryggen (se film igen):

mål:
Sanglegen skal hjælpe os med at forstå rytme og puls i en sang. Det er vigtigt at forstå rytme og puls, når man snakker om sammenspil og fællessang.
Det giver en god forståelse for, hvor hurtigt en sang ”bevæger sig” og hvorfor.

3. Smilende Susie
https://youtu.be/pJLymVLNXQc

I skal arbejde med sangen Smilende Susie, som er en sang fra 1973

Den er sunget af Birgit Lystager (1946- )

Efter flere års optræden i de danske jazzklubber blev hun headhunted til en karriere indenfor pop-genren, hvor hun havde flere hits op gennem 60´erne og 70´erne. Den største succes var den evigt populære Smilende Susie, som i dag står som et af symbolerne på den gamle dansktop.

Hør sangen og syng med, hvis du kan.

Når man analyserer et stykke musik kommer man igennem flere punkter.

Data, lyd, teknik, rytmik, melodik, harmonik, form, tekst, karakter, tid og rum, funktion og formål, perspektivering, vurdering.

Vi ser nærmere på følgende fem punkter

Vi ser nærmere på følgende punkter

https://docs.google.com/document/d/1V5EZMTXpVv7NHiMqhBHWytQp9I57ECkE9diAslpOVGQ/edit?usp=sharing

1. Data,

·         informationer om kunstner, titel, album, udgivelsesdato, komponist, tekstforfatter,  medie (cd, lp, noder...) mm

2. Lyd (sound og klang),

·         Instrumentation: Hvilke instrumenter er med: klaver, guitar, synthesizer, vokal....

·         Spillemåde, syngemåde: Hvordan er brugen af instrumenter bygget op; er der solospil, vekselspil mellem to eller flere grupper, sammenspil mellem forskellige grupper, call and response (antifoni), synges der enstemmigt og/eller flerstemmigt i sopran, alt, tenor og bas? Hvordan lyder de forskellige instrumenter, synger forsangeren med vibrato, er klaveret stemt eller spiller det en lille smule falsk?

·         Dynamik: Er musikstykket kraftigt eller svagt hele vejen igennem eller skifter det?

·         Teknik: Anvendes der elektrisk forstærkning med eller uden effekter i behandlingen af lyde?

·         Hook: Har musikken et hook, dvs. er der noget der hægter sig fast i lytteren? Har musikken et let genkendeligt groove, en lækker sound, en speciel sammensætning af instrumenter, en karakteristisk akkord-sammensætning, osv.

·         Gimmick: Er der noget særpræget eller underligt i musikken, der gør at netop dette stykke skiller sig ud fra andre stykker?
Relation til tekst: Har lyden eller lydene relation til teksten?

3. Form

·         Struktur: Hvordan er musikstykket opbygget og konstrueret; hvor mange vers og omkvæd er der, er der en forspil, mellemspil, solo, kontrastykke, bro, vers, omkvæd,

·         Notation: Hvordan kan strukturen noteres; A-B-A, A-B-C-A-B
Sammenhæng: Er der overgange mellem de forskellige formled? Er der mange eller få led, er nogle formled vigtigere end andre (hovedformled), er inddelingen klar, er den er typisk?

4. Tekst

·         Form og funktion: Er der en sammenhæng mellem melodiens opdeling og tekstens opdeling

·         Gentagelsesmønstre: Er der nogle linjer eller fraser der gentages?
Sprog og symbolik: Hvilket ordvalg og stilleje er der anvendt (talesprog, særligt korrekt sprog, råt sprog.

·         Klang og rim: Hvilket sprog bliver der sunget på? Hvis der synges på et andet sprog en modersmålet, kan det så have noget med sprogets klanglige kvaliteter at gøre? Er der enderim eller bogstavrim?
Tema og budskab: Har teksten et tema eller budskab (kærlighed, liv, død)?

5. Funktion og formål

·         Er musikken beregnet til dans, underholdning, ballet, teater, kirke, film, radio, tv, som arbejdersang (ex: slaverne i amerika), som fællessang? Skal musikken understrege en tekst, fortælle eller beskrive noget, vil den adsprede eller vække til eftertanke?

6. Vurdering

·         Subjektiv bedømmelse, din egen personlige mening om musikstykket (positiv og negativ)