Dansk - Tingseventyr
Definition af genre
en undergenre til kunsteventyr.
eventyrgenren og analysemodeller - mai birk horsholt
eventyrgenren - anders schunk
folkeeventyret - elev arbejde
Som genre er tingseventyret kendetegnet ved en antropomorfisering, altså en menneskeliggørelse af legetøj, redskaber, brugsgenstande og lignende.
Handlingen bliver fortalt fra tingenes perspektiv.
En magisk eller levendegjort genstand er imidlertid ikke nok i sig selv. Eventyret skal fortælle tingenes historie eller fortælle en historie ud fra tingenes perspektiv. Således er Fyrtøiet (1835), De røde Skoe (1845) og Portnøglen (1872) fx ikke tingseventyr, idet titelredskaberne nok er magiske, men samtidig kun fungerer som katalysatorer for menneskers udvikling.I et tingseventyr er det en ting, der er hoved„person“, og den kan opføre sig som et menneske. Den kan altså både tænke, tale og bevæge sig. Tingen er besjælet.
Hvorfor arbejde med tingseventyr?
"Den bundne opgave – at skrive inden for en bestemt genre – betyder, at elevernes fantasi bruges målrettet i den fælles udvikling af historier, miljøer og genstandenes relation til hinanden. Det er en proces, hvor eleverne kan arbejde i fællesskaber eller individuelt. Det vigtige er, at de hele tiden har mulighed for at få sparring og respons fra deres lærer, og at responsen gives med henvisning til genrens koder," siger Anna Karlskov Skyggebjerg.
"Meningen med øvelserne er naturligvis ikke, at eleverne skal måle sig med H.C. Andersen, men at de udvikler forståelse for en bestemt genre og samtidig udfordrer deres fantasi og deres eget sprog. Tingseventyret er en overskuelig genre, hvor virkemidlerne er åbenlyse. Via kontrasterne mellem de forskellige tings personligheder opstår der ofte en humoristisk effekt i teksterne," siger Anna Karlskov Skyggebjerg.
Tingseventyret, hvor almindelige ting som legetøj eller redskaber er udstyret med menneskelige karaktertræk, er en særlig H.C. Andersen-specialitet.
Udgivelsen 'Pen og Blækhuus – Nye og gamle tingseventyr med litteraturpædagogisk efterskrift' har til formål at belyse tingseventyrets pædagogiske potentiale og dermed skabe det bedst mulige grundlag for grundskolens arbejde med H.C. Andersen i forbindelse med fejringen af 200-året for hans fødsel i 2005.
Eksempler på tingseventyr:
Tina Haags 'Den oversete bog', hvor digtsamlingen, rejseguiden, bestselleren og grammatikbogen udviser klare personlighedsforskelle. Eventyret benytter sig af stereotypiske forestillinger om disse bøger; men stereotyperne brydes, da det viser sig, at grammatikbogen ikke er interesseret i at bevare sit støvede og kedsommelige image.
af H.C. Andersen: Den standhaftige Tinsoldat (1838), Kjærestefolkene (1843), Hyrdinden og Skorsteensfeieren (1845), Stoppenaalen (1845), Den gamle Gadeløgte (1847), Flipperne (1847), Pengegrisen (1854) og Pen og Blækhuus (1859).
I 'Chili og smørret' af Grete Wiermann Borregaard møder man den eksotiske chilifrugt, som bliver kanøflet som et fremmed element i køleskabets andegårdslignende univers. en pastiche over H.C. Andersens
tingseventyr. Grete har omskrevet 4 af H.C. Andersens eventyr til letlæste tekster (”Vanddråben – og tre andre eventyr”, 2005).
De otte nye tingseventyr er forfattet af Cecilie Bogh, Grete Wiemann Borregaard, Tina Haag, Trine Keller, Dorte Sofie Mørk, Lilja Scherfig, Tina Schmidt og Tina With Vedelsby
Toy story
Mulige indgange til arbejdet med tingseventyr - dansk faglige begreber
Fandango 4 kapitel 7
Intertekstualitet betyder, at tekster „taler“ sammen, eller at
én tekst kan henvise til en anden tekst. Tit er moderne litteratur
helt bevidst skrevet „oven på“ ældre litteratur. Så er
en moderne forfatter inspireret af en gammel forfatter, og
den moderne forfatter skriver en historie, der minder om en
gammel historie.
pastiche og parodi
Ordet pastiche er fransk og betyder efterligning. I en pastiche
prøver en forfatter at efterligne en anden forfatters skrivemåde.
Fx ved at lege med de samme virkemidler, som den
ældre forfatter har brugt. Den moderne forfatter skriver dog
sin egen historie og digter selv en ny handling. Historien er
altså ny, men vi kan genkende noget og se, hvor inspirationen
stammer fra.
Du har sikkert prøvet at efterligne en anden person for sjov.
Hvis man fx prøver at tale som en anden person for at lave
sjov, så kalder vi det en parodi. En parodi bliver kun sjov,
hvis vi kender den person, vi efterligner.
Parodi kan også være en form for intertekstualitet i litteratur.
Så genskriver man en gammel fortælling. Historiens
handling er altså den samme, men den præsenteres nu i en
moderne udgave med moderne sprog, og man gør nu teksten
sjov. Når Rune T. Kidde fx har skrevet et eventyr, der hedder
Kejserens nye kluns, er det en parodi, og den er kun sjov,
fordi vi kender den gamle tekst af H.C. Andersen.
Rapgruppen MC Andersen har skrevet Klods-Hans om til en
raptekst. Deres tekst er ikke en pastiche, men snarere en parodi.
Handlingen er den samme, men de har moderniseret sproget.
Skriv et tingseventyr
På mellemtrinnet skal eleverne skrive meget. De skal skrive for at lære og for at
kommunikere med andre, men også for at finde ud af, hvad de selv tænker og mener om
livet
Det er svært for mange elever at skrive en hel tekst fra start til slut. Derfor er det en god
ide at dele skriveprocessen op.
På den måde hjælper
man eleverne med at overskue historien, bevare den røde tråd og stramme teksten op.
Samtidig bevares gejsten for skriveprocessen, så de ikke går “død” midt inde i historien og
skriver ”slut”, inden klimaks er nået
Med flere små skriveøvelser fordelt på skoleåret, kan man samtidig modvirke angsten for
“det blanke papir” og have forskellige fokuspunkter. Grammatikken bør integreres, så det
giver mening og er funktionelt for eleverne.
opret skrivegrupper, træn det at blive hørt (aktiv lytning)
hovedpersonen skal gennemgå en ændring
hovedpersonen skal tænke, tage stilling, formulere tanker og
holdninger. hovedpersonen skal sætte ord på tanker og handlinger.
grammatisk fokus på adjektiver - adjektiver besjæler
komposition - hjemme ude hjemme
redigere og omskrive - give og modtage ideer
læse højt og fange fejl
Døren
- den bliver smækket dag ud og dag ind og især når mennesker er sure på hinanden.
- Dørhåndtaget falder af pga. løse skruer og kattene væsser kløer op af den..
Så en trist dør måske - men måske lidt kedeligt fordi den ikke kan tage på eventyr men hele tiden ser andre forsvinde gennem den
- den bliver smækket dag ud og dag ind og især når mennesker er sure på hinanden.
- Dørhåndtaget falder af pga. løse skruer og kattene væsser kløer op af den..
Så en trist dør måske - men måske lidt kedeligt fordi den ikke kan tage på eventyr men hele tiden ser andre forsvinde gennem den
Eventyrets morale/pointe er, at når noget/nogen er smuk og fejlfri udenpå - sker det, at den/det til gengæld er "tom" indeni.
Gaflen føler sig højt ophøjet over Kniven, da den er lavet af ædelt sølv, og vil ikke danne par med Kniven. Den opfører sig snobbet overfor Kniven. En dag da Gaflen bliver taget op, finder ejeren ud af at den har en plet, og den bliver smit væk!
cykler
tung og langsom dame/herre cykel, unge let og hurtig racercykel, trickcykel...
Blyanten er måske bange for mørket, der er i det lukkede penalhus
og drømmer om at bo i en blyantsholder. Hvordan kommer den til det? Hvad skal den
igennem? Og er det virkelig lykken?
skoen er måske spændt på at blive solgt, har ønsker om at blive købt af ...,
- overdrevet lyst til at vinde, hvad skal man igennem, hvordan når man taber, hvad vinder man istedet
- begærlighed, (stjæle)
-
http://www.skoven-i-skolen.dk/et-moderne-tingseventyr
