Billedkunst - Gaudi


Antoni Gaudi

Født: 25. juni 1852
Død: 10. juni 1926 

Som barn var Gaudí plaget af gigt. Det gjorde det vanskeligt for ham at lege. I stedet brugte han tid på at iagttage og analysere naturen og dens opbygning.
Han var ikke specielt dygtig i skolen bortset fra i geometri, hvor han udviste store evner. Det skulle få stor betydning for hans virke.
Som 19-årig søgte Antonio Gaudí Cornet ind på arkitektskolen. I første forsøg fik han afslag, men til den spanske kulturs glæde blev han optaget i anden omgang.
Han blev arkitekt i Barcelona i 1878 på trods af middelmådige karakterer. En af hans lærere udtalte ved hans afgang: "Jeg har enten fundet en vanvittig eller et geni."
Kilde: Wikipedia
Hele livet ønskede Gaudi at bygge huse hvor hjørner og vinkler forsvandt. Samtidig skulle bygningerne være storslåede bygningsværker.

Han ønskede at lave bygninger i materialer som ikke blev anset som særlig værdifulde. 

Han gik i gang med at tegne bygninger og tegnede blandt andet en række rigmandshuse. Mange af hans værker blev latterliggjort i begyndelsen. Eusebi Güell, en rig industrimand, hjalp ham økonomisk og efterhånden blev han mere og mere populær.

Han endte med at blive kaldt "Guds arkitekt". Han arbejdede i 40 år på kirken, Sagrada Família. De sidste 15 år af hans liv var fuldstændig dedikeret til dette byggeri. Angående den ekstremt langsomme proces skulle Gaudí efter sigende have spøgt: "Min klient har ikke travlt".


Hans inspiration siges at være hentet i legenden om Sant Jordi.
Sant Georg giftede sig ikke med prinsessen endskønt han fik hende ud af dragens klør. Moralen i historien er at vælge kristendommen fremfor kærligheden.
Den 23. april er Sant Jordi dag i Barcelone og i hele Catalonien. Denne dag giver man en rose eller en bog til hinanden. På denne dag åbnes Placa de Sant Jaume og her samt alle andre steder er kæmppe rose marked og du kan købe bøger alle steder.






Populære opslag fra denne blog

små pause lege

Heksefeber

Papirler med og uden papir og ler