Leg - Stratego (sidst læst igennem sept. 2021)
Stratego
Stratego er et brætspil, men også en fællesleg.
Jeg har brugt materialet fra idespejl.dk på 5. årgang.
http://www.idespejd.dk/stratego
Vi har spillet to klasser mod hinanden.
Når eleverne møder en elev fra det modsatte hold, skal eleven "tikkes", før man må se deres kort. Den elev, der har det ordkort med flest stavelser, må tage modstanderens kort med retur til holdlederen på basen.
Hvis begge har et kort med samme antal stavelser, byttes kortene. Møder eleven en fra det andet hold på vej retur med et kort, kan denne ikke "tikkes". Det kan være en fordel at huske det taktiske element, ved f.eks. at melde tilbage til holdlederen, hvem der har hvilke kort på det modsatte hold. Der må ikke byttes kort, dvs. først hvis man mister sit kort, må man få et kort nyt fra holdlederen. Det gælder, om at samle alle modstanderens kort inkl.. fanen, som sættes ind til sidst. Bomberne kan slå alle, men må ikke selv fange. De skal vente på at blive fanget.
Eleverne kan være med til at lave kortene, danne ord med mange stavelser og skrive dem på pc.
Den, der har det bedste/højeste facit på kortet, må tage modstanderens kort med retur til holdlederen.
På kortene kan der f.eks. stå: 5 x 3,5 og 9 x 2,75. Regnestykkerne løses sammen, og den med det højeste resultat får begge kort. Hvis begge har et kort med det samme resultat, byttes kortene. Møder eleverne en fra det andet hold på vej retur med et kort, kan denne ikke "tikkes".