Nisser . Henry Heerup og Ib Spang Olsen


Troen på trolde, nisser, hekse og andre væsener var en helt naturlig del af livet og af, hvad folk troede på før år 1900. Disse væsner kunne hjælpe folk med at forstå og forklare ting, som ellers kunne være svære at forstå eller forklare. Overalt blev historier, sagn og beretninger fortalt. I 1800-tallet blev disse indsamlet og nedskrevet af folkemindesamlere. 

Herunder kan du se et forslag til et forløb med Heerup som omdrejningspunkt.

Ib Spang Olsen er den næste på min liste over kunstnere jeg gerne vil arbejde med. 
Nederst er en række link til forskellige julesider og til min side med danskfaglige links.


Henry Heerup og nisserne

”Når jeg sidder herude i min have i Rødovre mellem mine syv katte omgivet af vildnisset, er jeg fyldt af den indre lykke, som jeg har været så heldig at leve med i mange, mange år. 
Så snakker jeg med nisserne, der bor herude året rundt. Det er skam alvorligt ment, det med nisserne. Jeg har da i hvert fald set én med mine egne øjne for kort tid siden. Det var altså en sommernisse. Uden skæg og med korte bukser. Men han er ikke den eneste. Jeg kan høre dem hele tiden herude. 
Det er da også derfor, at jeg ofte har brugt nissen som motiv.”


Henry Heerup må betragtes som dansk kulturhistorie. Nissen er en hyppigt anvendt figur i hans værker, ofte med selvbiografiske træk.

Han er efter min mening ikke til at komme udenom. Han kan let bruges tværfagligt i både dansk, billedkunst og religion. Hans værker er folkelige og let tilgængelige - også for børn. 

Henry Heerup bidrog selv aktivt til at iscenesætte sig selv som udadvendt, fredsommelig, nøjsom og fuld af pudsige ideer. Dels ved at være det, men også ved f.eks. at dyrke nissen. 

Han stifter Nissernes Fagforening. Han klæder sig i nissehue ved festlige lejligheder og han påstår at han jævnligt ser nisser i sin have.
.
Forslag til billedkunst forløb:

1. Intro

Hvem kender Henry Heerup?

Hvem er Henry Heerup, kort da dette er et tænkt som et forløb med nissen som motiv ikke om Henry Heerup. Evt. vise Filmklip med Henry Henry Heerup - afslutningsvis taler han om nisser.



Eller filmklip herover. 7 minutters interview om Heerup og nisserne - ikke den bedste kvalitet, men informativ.


2. Fælles analyse af to værker (eller flere). 

Hvordan ser Heerups nisser ud - Heerups streg. Eventuelt brug denne prezie, hvis den virker og/eller sæt kopi af værker op på tavlen.


  • Hvad oplever I, umiddelbar reaktion på billeder/billede
  • Hvad ser I, brug eventuelt billedguiden, tanken er at fokus ligger på afbildningen af nissen. Opstil evt. en liste med fælles træk ved de forskellige billeders nisser. Stærk komposition. Farvede felter, der holdes sammen af en eller flere konturstreger, evt. i kontrastfarverFigurative, næsten ornamentiske former. Alle figurer har lige ret og befinder sig helt fremme på billedfladen. Intet perspektivisk rum, fortællingen er det væsentlige.

3. Værksted 

På tavlen opstilles forløbet i punkter. Eventuelt går man til det sted de endelige plader skal hænges op.

Hver elev skal vælge en figur og lave en eller flere skitser af den valgte figurer, Skitsen skal fylde mindst et halvt a4.

Alle skitser fotokopieres - evt i to kopier. Kopi 1 skal bruges til næste del. Kopi 2 kan farvelægges. Originalen hænges op og bruges til en snak om, hvordan det er gået med at lave skitser.

Kopi 1 - klip figuren ud. Læreren har besluttet, hvem der skal arbejde sammen. Nu går man i sin gruppe og skal der bruge de forskellige udklip til at lave en collage. Ingen må lime på før læreren har set oplægget. Collagens tomme rum udfyldes ala Heerup af gruppens medlemmer. Ikke for mange detaljer.

Der tages kopi af gruppernes collage - en til hver. Kopierne farvelægges Heerup style. Her vælger læreren om eleverne farvelægger deres egne eller om det er den fælles collage der i og af gruppen skal farvelægges.

De endelige collager udstilles. Her kan forløbet slutte, men tanken er at collagerne er skitser til flere store værker.

Eleverne skal i grupperne overføre deres collage til stor plade. Denne males med akryl. De skal aktivt bruge deres collage og dermed følge de fælles beslutninger, der er foretaget. farver skal blandes så de passer til collagen - eller til dem Heerup bruger. 

Pladerne hænges op f.eks. på en lang kedelig gang.

HUSK, foto dokumentation undervejs, det er fantastisk og kan evt. bruges i dansk som del af et skriftligt opslag til forældrene.

Heerup link:

  Heerup museet
  Gennemgang af Henry Heerups billede vinter
  Gennemgang af hele Henry Heerups årstids frise
  Unge kunstnere parafraserer over Heerup
  Holstebro kunstmuseum undervisningsforløb Heerup



Ib Spang Olsen:



Lydklip  24 breve fra nissenFacebook - 











Link:
Billedguiden - virkelig god side
Skolestuens pinterest til kreativ jul
God ideas for you - jul




nisser i papirler 

med få midler kan man lave de sødeste nissepinde.
























Populære opslag fra denne blog

små pause lege

Heksefeber

Papirler med og uden papir og ler