Visuel skrøbelighed
Hvordan en udstilling kan ende i skabelsen af en installation? Måske endda en af de bedre installationer.Installationskunst er kunst der forholder sig til rummet omkring. Her er en installation der forholder sig og ændrer på brugen af rummet. Man ser den uden at se den.
Genstandene der indgår i en installation er ikke nødvendigvis kunstværker. I dette tilfælde er det to plader ovenpå hinanden. Nederst et stykke karton/pap, men en farveholdning der nærmer sig det trægulvet det ligger på. Ovenpå en blank og gennemsigtig plastplade. Formatet på begge materialer er ens ca. 40 x 80 cm.
Rummet installationene ligger i er en hovedgang i en større udstilling. Udstillingen i rummet er stramt bygget op med små båse, hvor forskellige lærerstuderende udstiller deres farvestrålende værker. Mellem båsene er gange af forskellig bredde. Der er højt til loftet, men en god akustik, dæmpet behagelig belysning og en stemnig af ordnede forhold, alle kender deres plads og har usynlige afgrænsninger af råderummet.
Uden for disse afgrænsninger midt i en af hovedfærdselslinjerne ligger de to plader.
Der er til at begynde med ikke noget skilt ved. Den er nærmest usynlig, men alligevel meget synlig og med et skrøbeligt visuelt udtryk - deraf navnet.
Hvad sker der?
Sker der et samspil mellem genstanden og de besøgende? eller er den helt usynlig.
Opleves værket kropsligt, bliver beskuerens sanser aktiveret.
Link:
Steensbech analyse af samtidskunst
Genstandene der indgår i en installation er ikke nødvendigvis kunstværker. I dette tilfælde er det to plader ovenpå hinanden. Nederst et stykke karton/pap, men en farveholdning der nærmer sig det trægulvet det ligger på. Ovenpå en blank og gennemsigtig plastplade. Formatet på begge materialer er ens ca. 40 x 80 cm.
Rummet installationene ligger i er en hovedgang i en større udstilling. Udstillingen i rummet er stramt bygget op med små båse, hvor forskellige lærerstuderende udstiller deres farvestrålende værker. Mellem båsene er gange af forskellig bredde. Der er højt til loftet, men en god akustik, dæmpet behagelig belysning og en stemnig af ordnede forhold, alle kender deres plads og har usynlige afgrænsninger af råderummet.
Uden for disse afgrænsninger midt i en af hovedfærdselslinjerne ligger de to plader.
Der er til at begynde med ikke noget skilt ved. Den er nærmest usynlig, men alligevel meget synlig og med et skrøbeligt visuelt udtryk - deraf navnet.
Hvad sker der?
Sker der et samspil mellem genstanden og de besøgende? eller er den helt usynlig.
Opleves værket kropsligt, bliver beskuerens sanser aktiveret.
Link:
Steensbech analyse af samtidskunst
