Note til eksamen - arkitektur

Tema

Arkitektur - Pladser
Eksempel på arbejde med arkitektur, visuel kultur og vores fysiske omgivelser.


Hvorfor dette tema i billedkunst

Arkitektur en stor del af den fysiske verden. Udformningen af byrum påvirker os. Vi føler os små/store/trygge/utrygge. Historiske samfundsforhold ses afspejlet i byrumsopbygningen. Sociologiske forhold ligeså.

Her er en vidensniche, hvor Danmark allerede har sat sit fodspor også i den ”store verden.” Et væsentligt marked også i fremtiden for erhvervs-Danmark.

Politisk er opstillet faglige mål også for billedkunst. Disse opfordrer til, at eleverne skal arbejde med aspekter af kunst, arkitektur og design, samt eksperimentere med forskellige kunstneriske kreative metoder og billedteknikker. I undervisningen skal skabe mulighed for at eleverne kan sanse, registrere, vurdere og forholde sig aktivt til omgivelserne.


Relevante
Link og
Bøger
Her ligger guld af viden om arkitektur. Jeg har benyttet sitet i f.eks. 3. klasse, men det er relevant og interessant også for voksne.

Billedkunst i skolen Hus, om arkitektur i indskolingen af Alice Carlslund og Anna Støttrup
Et materiale, hvor temaet inddeles i følgende felter, huse omkring dig, materialeundersøgelse, arkitekturelementer, funktion, livet, verdens huse, anderledes huse, detaljer/iagttagelse, kunstens huse, fantastiske huse. Her er opslag og billedforløb.

Lærerens grundbog til indskolingen, Knud Erik Christensen og Henrik Marxen  -
kap. 7 Huset. Her er et gennemtænkt forløb omkring boligmiljø og arkitektens arbejde.

For de ældre klasser findes materiale fra Dansklærerforeningen: Zoom, om at opleve arkitektur

EMU litteratur om arkitektur Liste med ideer til litteratur om arkitektur
Bk13
Baggrunds artikler
-       Papir om rumoplevelse
-       Flensborg, Ingelise og Møller, Kirsten(1996): Gesimser, karnapper og høje spir (i uddrag a og b). Gyldendal
-       Rosenberg, Rikke og Berit Anne Larsen (1998): ’Passager’ i Passepartout 12, 1998
-       Fogh, Charlotte (2002): ’Scenografi er iscenesættelse af fortællinger i rum – ikke kun i teatret’: 2-7, i Billedpædagogisk Tidsskrift nr. 3, 2002
-       Nagbøll, Søren (2004): ’Rigskancelliet- om at forstå oplevelse af arkitektur’: 39-61 i Kragelund, Minna (red.): Ting og tingester. DPU forlag
-       De Wall, Allan (1989): Arkitektur og plan ( kap.3 To pladser med konger til hest:22-28). DLF
-       Dansk Arkitektur Center (2002): Arkitektur – Hvorfor? Derfor? (Undervisningsmateriale)
-       Arvedsen, Karsten (2012): ”Betydning”: 4-7 i Billedpædagogisk Tidsskrift, 2/2012
BK13
Produkter
til udstillingen
Model - brønden
Model - eget hjem
Video, youtube – skurbyggeri med lydeffekter
Video, youtube – byggearbejdsmotivations film
Photostory – køge
Blog - byfornyelse
Blog – på tur i køge



UNDERVISNINGSFORLØB – ultimo 3. klasse

Overordnede læringsmål for temaet
Eleverne skal
a. øge kendskabet til nærmiljøet (evt. kontra andre miljøer).
b. øge kendskabet til forskellige hustyper/bygningsværker (herunder berømte bygningsværker)
c. udvikle et ordforråd, der indeholder arkitektudtryk, som hjælper til at
    beskrive, konkretisere og kommunikerer
d. øge bevidstheden om forholdet mellem
    form, funktion, materialer, rum, størrelsesforhold, lys, lyd, udsmykning, 
    omgivelser, samt den virkning et miljø har på eleven
e. konstruere huse/miljøer i forskelligt materiale med bevidst stillingtagen til de
    nævnte forhold i punkt d.
f. udvikle og differentiere skemaet for hus
g. få en begyndende forståelse for begrebet plantegning
h. åbne for interesse for andre bolig og bygningsformer end de kendte
g. udvide kendskabet til kunstens husbilleder
i. fremstille plantegning, skitse og model af egen drømme bolig.
j. udnytte indtryk og ny viden til fremstilling af eget billedarbejde

se også uvm’s trinmål

Forløb

1-10 plant billedarbejde omkring egen bolig.
Papir, blyant, viskelæder, tuch, lineal, saks, lim

Motivkreds med forskellige huse

11 – 14
Rumligt billedarbejde omkring fremtidshus/drømmehus

Karton, æsker… alt brugbart til bygning…
Lim, malertape, akryl…

Motivkreds med boliger som er anderledes end nærmiljøet – gerne boliger som er inspireret af dyrs boligform

Motivkreds kunstens billeder af huse
Intro: Hvad handler temaet om, hvad ved vi, hvad skal vi vide mere om

Plant
1.    Alle elever tegner et ”før” billede af et hus. Dette til brug ved evaluering. Tegningerne samles ind og gemmes. Husk, navn på.

2.    På tavlen - tegn et typisk skema for hus på tavlen. Et hvor vinduerne sidder for højt og døren er for lav. Tegn en pindemand ved siden af huset. En som enten passer til vinduerne eller til døren. Tal om, hvad der sker, når figuren skal ind i huset. Hvordan kan skemaet komme til at passe bedre til manden? Fælles retning af tegningen. Eleverne tegner huse på tavlen. Samtale om de tegnede huse. (ekstra - Er det blevet til en by? Hvad er en by)

3.    Inddel eleverne i grupper. Udlever samme motivkreds med forskellige huse. Klip billederne ud. Sorter. Find fællestræk ved alle husene. Fælles samtale om sortering. På tavlen eller flipover noteres stikord f.eks. under overskriften - Hvad er et hus?  (ekstra - De udklippede billeder bruges til en collage)

4.    Opdel i grupper, hver gruppe læser og fremlægger et punkt fra ”hvad er arkitektur” dac.dk. Underfremlægning af hvert punkt gives plads til snak om erfaringer, eget hjem, fantasier. På flipover noteres punkterne: form, funktion, materialer, rum, størrelsesforhold, lys, lyd, udsmykning, virkning.

5.    Udflugt nærmiljøet/feltarbejde.
Her samtales om de huse, der mødes. Medbring en liste med punkterne fra punkt 4. Brug den som støtte undervejs. Lektie, gå hjem og se grundigt på den bolig du bor i. Orienter forældre om de punkter, der er udgangspunkt for observationerne.

6.    Opgave tegn dit eget hus, som du husker det. Brug begreberne gavl og facade. Tegningerne hænges op. Her samtales om virkemidler. Stregens styrke, rum, synsvinkel, størrelsesforhold, detaljer… Hvad tror I der vil ske hvis blyantstregerne tegnes op med tuch, lineal. Kan man med farveblyanter o.lign. illustrere beklædningen af mur o.lign. (ekstra: lav ændringer) gentag virkemiddel processen.

7.    Fotosafarie – på google/i nærmiljøet. Opbyg motivkredse af vinduer, døre, skorstene, tagbelægning, facader.. Samtale om forskelle og ligheder. Motivkredsen kan bruges senere ved fremstilling af skitser eller som dele i collage.

8.    Fælles ved samartboard opslag på googlemaps over skolen. Betragt skoleovenfra, tal om synsvinkel. Hvor sidder vi, hvad kan vi genkende, er noget ændret siden billedet er taget….
Billedopslag på orden plantegning. Samtale om begrebet. Zoom ind på en tilfældig. Lav en fantasi vandring i plantegningen.
Hvem kan finde indgangen? Hvad betyder det symbol (f.eks. symbolet for dør). Hvordan ses forskel på ydremur og indermur? Hvor går man ind? Hvor kan man så gå hen? Hvem har hvilket værelse? Hvad sker der hvis x banker på den væg (ind til y’s værelse? Hvordan tegnes førstesale, trapper m.m.
Lektie: undersøg eget hjem, hvordan er det bygget op, hvad med første salen, hvilke rum ligger ovenpå hinanden.

9.    Lav en plantegning af dit eget hus. Ophængning, hvilke symboler benyttes forstås de, virkemiddel gennemgang. Samtale om de forskellige hjem. Er der fællestræk. Er der nogen som skiller sig ud.

10.  Udflugt hvor elevernes hjem besøges, medbring digitale kameraer. Fælles aftale om vinkel og afstand, eleven tager foto af eget hjem efter aftalerne. (evt. stoppe i længere tid for at lave iagttagelsestegninger). Foto printes ud. Samtale om fotoet, hvad dækker for huset, hvad kendetegner huset…

Evaluering:
Lav en samlet udstilling af produkterne fra punkterne ovenfor. Samtale om ophængning, sammenhæng, hvilket produkt er du mest stolt af? hvorfor? Hvordan fremhæves det (f.eks. ramme)…
Hvilken udvikling er der sket i forhold til første tegning. Hvad har du lært?

Rumligt

11.  Samtale og gennemgang af motivkreds af boliger og bygninger, som er anderledes end boligerne i nærmiljøet. Hvor har arkitekten hentet inspiration fra? F.eks. fra dyrs boliger. Hvad benyttes bygningerne til? Er nogle huse fra gamle dage, hvad kendetegner dem? Hvordan skal fremtidens boliger se ud? Hvordan vil du gerne bo?

12.  Motivkreds af forskellige kunstneres hus afbildninger, samtale om materialer, virkemidler m.m.

13.  Fremstil din version af et kunstnerisk hus, lav en skitse, en facadetegning. Overvej hvorfor bygningen skal se ud som den gør, overvej hvilken/hvilke funktioner den skal indeholde. Overvej hvordan, samt hvad der kan lade sig gøre med de materialer, der er adgang til. Lad dig inspirere af de kunstværker og bygninger du har set.

14.  Fremstil om muligt din bygning eller den version det lader sig gøre at fremstille. Hvis du må gå på kompromis, så forklar hvor og hvorfor, samt hvad du gjorde i stedet.

Evaluering:
De kunstneriske huse udstilles samme med første del. Ved et forældremøde fortæller eleverne om værkerne og processen.
Eventuelt fotograferes og fremstilles en photostory omkring processen.


http://www.arken.dk/content/dk/deltag/undervisning/arkitektur_undervisning
En kopi af noget, der i virkeligheden eksisterer og allerede bliver brugt hver dag. Normalt, når man ser lignende arkitektoniske modeller, er de lavet før et byggeri og fungerer som skitse til det færdige projekt. 
Mit hus er min fortolkning af mit eget hjem. De ting jeg vælger at gengive og måden hun gengiver dem på er baseret på at ligne originalen så meget som muligt, men indholdet er  en subjektiv følelsesmæssig gengivelse af det huset indeholder. Det er en 3D-tegninger af den rede, jeg sammen med min mand har bygget til vores familie. 
Måske er det min indre dukkehuspige, der igen kigger frem fra sit mangeårige skjul? 
Her står produktet af netop det det kreative frirum vi har skabt i huset som ren afstressning.  Det er forunderligt, hvordan man slapper af, netop når man er i gang og skaber ting med sine hænder.

Prezie: Hvad bruger børn billeder til over artikel af Ingelise Flesborg
Gennem praktisk billedarbejde øges elevens færdigheder til at beskrive og skabe betydning – visualisere.




Populære opslag fra denne blog

små pause lege

Heksefeber

Papirler med og uden papir og ler