Frokost i det grønne (læst igennem, sept 2021)
Frokost i det grønne, en kort analyse
Édouard Manet, Frokost i det grønne, 1863
Olje på lærred, 206 x 269 cm. Musée d´Orsay, Paris
https://artsandculture.google.com/incognito/asset/luncheon-on-the-grass/twELHYoc3ID_VA
Omsluttet af mørke grønlige træstammer er tre figurer placeret. Sammen med kvinden i den solbeskinnede baggrund udgør de en næsten trekantet komposition.
Det er en nøgen kvinde og to mænd, der sidder centralt i billedes midte på græsset. Kvinden er nøgen. Hun sidder på noget, der kunne være hendes kjole. Mændene er iført benklæder, skjorte, slips, vest, jakke og hat.
Den ene mand har spredte ben. Mellem hans ben er den nøgne kvindes ene fod placeret. Ansigtet har han vendt væk fra mig og kvinden. Han ser på den anden mand i selskabet. Vi ser ham i profil. Han gestikulerer med højre arm og nærmest peger på den nøgne kvinde. Han er tilbagelænet med overkroppen hvilende på venstre arms albue. Han har en stok i venstre hånd.
Manden, han taler med, sidder bag den nøgne kvinde. Han er iført lyse bukser. Han har front mod beskueren. Han ser direkte på mig. Han virker ikke optaget af, at der tales til ham. Han virker mere optaget af mig - den nye deltager i selskabet.
Den nøgne kvindes højre ben og arm dækker for skød og bryst. Det blå klæde, hun sidder på, er viklet omkring hendes venstre ben. Hvad jeg, som beskuer ikke kan se, viser hun manden overfor. Kvinden har drejet sit hoved. Hun ser direkte på mig. Hun virker afslappet og tryg. Vi har øjenkontakt, hun virker ikke generet af at være nøgen. Måske vil hun om lidt vende sig og tale videre med de to mænd, som om intet var sket? Hvorfor bliver jeg ved med at stå og glo? Hun er malet skamløst ærligt. Det er ikke en helgen, det er en rigtig kvinde. Den anden kvinde i baggrunden står i et solbeskinnet miljø. Hun er placeret øverst i trekantkompositionen og netop her samles trekanten i et lille stykke himmel. Hun er iført tidens hvide undertøj, en særk. Hendes ben er i vand til knæene. Hun bukker sig forover. Hun vasker sig måske. Med venstre arm holder hun tøjet væk fra vandoverfladen. Hendes ansigt vender mod den ene af mændene. Højre hånd rører vandet. Hun er for stor til at være langt væk og for lys til at indgå naturligt i resten af billedet. Som den nøgne kvinder virker hun rolig, og tryg. Vandet er blankt, næsten bølge frit. Længere mod højre kan man se en fortøjet robåd, måske trukket op på land.
Begge kvinder skiller sig ud. Ikke bare i deres nøgenhed, men også i de meget lyse farver de er malet med.
Hvorfor er kvinden nøgen? Hvorfor er hun ikke påvirket af sin nøgenhed? er hun model? er hun prostitueret? Skulle tøjet hurtigt af og derfor væltede kurven? Var kurven en undskyldning for turen, siden ingen tilsyneladende er sultne? Hvad vasker den anden kvinde af? Er mændene meget kuldskære, siden de har tøj på? Hvad taler de om? Taler de om eller til kvinderne?
Hvorfor bliver hun ved med at se på mig? Er det mig der er pinlig, fordi jeg ikke går videre?
Édouard Manet var fra en fransk familie, der tilhørt den parisiske embeds aristokrati. Han var opvokset i livsværdier og æresbegreber, der tilhørte det bedre borgerskab. Trods respekt for disse værdier blev han en af sin generations modiske malere. Hans frimodighed chokerede tidens publikum.
Til dette værk var Manet formentlig inspireret af Giorgiones Landlige koncert fra 1510. Det formodes at Manet ønskede at vise det moderne livs friere og mere naturlige samvær former. Publikum var chokeret.
Manet var inspireret af fortidens værker og kunstnere. På samme måde blev han en inspirationskilde til fremtidens kunstnere. Herunder Pablo Picasso 1960 - 63, Vilhelm Lundstrøm i 1920 og Sorte Hest, Frokost i det grønne i
1986.
Jeg skal helt sikkert også forsøge, men det bliver en anden dag.
