KØS - Museumsbesøg 2014 (læst igennem, sept 2021)
Museumsbesøg, januar 2014
Jeg har valgt at besøge KØS et museum for kunst i det offentlige rum tidligere Køge Skitsesamling. Museet er på mange måder anderledes end de museer, jeg normalt besøger. Her udstilles ikke færdige værker, men skitser, modeller og i det hele taget forarbejder til de udsmykninger, vi kan møde i det offentlige rum.
Det er processen frem for produktet, der er i fokus. For mig at se, det ideelle sted for en billedkunstlærer, der gerne vil vise sine elever, at bag det færdige værk er års træning, mange tanker og stor sanselighed.
Huset er af ældre dato og udbygget flere gange. Det ligger centralt i den gamle købstad Køge.
Turen hertil kan foretages i bil. Fra København er det motorvej E20, afkørsel 32, til venstre, til højre, over broen og til venstre, så er du der næsten. Problemet er parkering. Behøver jeg, at hviske, at der er tog næsten til døren.
Der er et ensartet præg over museet, alt er holdt i lyse farver og smagfuldt fremlagt. Jeg finder trappen til første sal og forlader et indgangsparti, der er lidt forvirrende til trods for skiltning. Det er anden sal, der har min interesse. Her udstilles Niels Larsen Stevns store forarbejde til Hjørring freskoerne.
Da jeg lagde mine 50 kroner i billetsalget, spurgte jeg om grunden til, at netop Niels Larsen Stevns blev udstillet. Personalet på KØS besvarede spørgsmålet med stor venlighed.
”Vi har valgt at udstille Niels Larsens forarbejde af flere grunde. Han er måske nok gået lidt i glemmebogen som de fleste af kunstnerne fra den tid, men faktisk var han en af Danmarks største modernister. Da Louisiana åbnede, var Stevns den kunstner, der var stærkest repræsenteret. Ja, og så er vi så heldige, at mange af hans ting er gemt, så vi i dag kan vise, hvilket arbejde der ligger bag. Flere af hans akvareller blev opkøbt af hans efterfølgere. De så op til ham og sparede sammen til at kunne købe en af hans akvareller, som de så kunne hænge i deres egne atelierer."
Jeg smiler indvendigt af de store typer, der er sat på døren. ”Udstillingen begynder her”. Så er man ikke i tvivl, så ved man, hvad vej man skal gå.
På anden sal er der ro. Det slår mig, hvor ofte mine museumsbesøg er præget af snak. Måske er det bare mig, men et besøg på f.eks. Arken er ikke et besøg, hvor man går side om side i intim stilhed. De små stuer én suite efterlader en behagelig, afdæmpet stemning i min krop. Gulvene knirker lidt, og der er lavt til loftet. Alt er pænt rammet ind og stillet op. Lyset er dæmpet. Der er spot på de udstillede genstande og skrifttypen på forklaringerne er til at læse.
Det glæder mig, at jeg ikke behøver finde mine læsebriller frem.
Et fototapet i farver viser det endelige værk. Freskoer, der blev færdige i 1936, hvor Niels Larsen Stevns var 70 år gammel. De freskoer, hele udstillingen handler om. Foran mig ligger muligheden for at opleve og forstå den lange vej til netop dette mål. Tankerne bag værket.
Jeg læste et sted, at det ikke er den ægte vare, der udstilles på KØS. Mens jeg går rundt i udstillingen, tænker jeg, at det netop er den ægte vare, der udstilles på KØS.
Kan det blive mere ægte end selve krukken med de slidte pensler som stod i kunstnerens værksted. Kan det blive mere ægte end de fotos kunstneren har taget for at finde netop de positurer, personerne på hans værker skulle stå i. Kan det blive mere ægte end de avisudklip fra sportssektionen, der på samme måde har givet bevægelser til personerne i værkerne.
Hele vejen er udstillingen krydret med fotos af kunstneren. Fotos, som viser, hvordan freskoerne bliver til, hvordan en murer først må klargøre væggen med kunstneren ved sin side parat til at påføre motivet.
Der er et helt rum fyldt med landskabsmalerier. De hænger sammen med resten af udstillingen på den måde, at de bliver malet i sommeren 1935, mens Niels Larsen Stevns ventede på, at skitserne til biblioteket blev godkendt.
Næsten rørende er det fototapet, der afslutter udstillingen. Her ses Niels Larsen Stevns, mens han maler i naturen. Ved hans side lidt tilbagetrukket sidder hustruen Anna. Anna, som ofte både stod model og underholdt ham med oplæsning, mens han malede.
Jeg tager trappen, da jeg forlader udstillingen.
Det var en god udstilling. Det var en udstilling, der for en skabsmaler som mig, giver håb og tro på, at øvelse gør mester. Niels Larsen Stevns lavede sine bedste værker i høj alder. Jeg er KUN 47, tænk hvis.....
På etagen nedenunder er de nyeste kunstværker i KØS samlingen udstillet. Det er en fuldstændig anden verden, jeg lander i. Hyggen er forsvundet. Støj fra cafe og indgang løfter sig og giver genlyd i de lokaler, jeg træder ind i. Efter at have stået stille et øjeblik for at vænne mig til dette nye miljø fanger mine øjne en tændt tv-skærm. Er det ikke.. jo, det er jo Kathrine Ærtebjerg. Jeg går nærmere. På væggen hænger to af hendes værker. Lige overfor ser jeg John Kørners skitser til udsmykningen i Frederiks VIII’s Palæ på Amalienborg.
Hele rummet er fyldt med forarbejder til netop udsmykningen af dette palæ. Jeg lader mig opsluge og glemmer tiden samt den kendsgerning, at jeg skal hjem og skrive billedkunst opgave.
Link:
- KØS https://koes.dk/
- Lex.dk - Niels Larsen Stevns https://biografiskleksikon.lex.dk/Niels_Larsen_Stevns
- Vendsyssel Kunstmuseum https://vkm.dk/oplev-museet/niels-larsen-stevns/
