Opslag

Teknologi - AI og folkeskolen

Billede
AI står for "kunstig intelligens" (på engelsk "artificial intelligence"). AI-teknologier er skabt til at kunne tale, lytte, læse, skrive, analysere, forstå og træffe beslutninger. Det er en gren af computervidenskaben, der sigter mod at få teknologier til at efterligne menneskelig intelligens og adfærd. Machine learning, deep learning, neurale netværk, naturlig sprogbehandling, computer vision er eksempler på teknologier der anvendes til programmering af fx chatbots, virtuelle assistenter, selvkørende biler, ansigtsgenkendelse, stemmeassistent og mange andre. AI er på den ene side en facinerende mulighed for at revolutionere mange brancher og forbedre menneskers liv og trivsel, men på den anden side også skræmmende i forhold til de etiske og sociale implikationer der affødes af at have maskiner med en form for intelligens. Vi har i folkeskolen det tværgående emne It og medier , vi har forsøgsfaget Teknologiforståelse , som på mange måder åbner temaer der taler

METODE - Debat fx vdr procedure og forventninger i læringsrummet

Ved at opstille et antal spørgsmål, der diskuteres med eleverne, er det mit håb at  eleverne aktivt vil være en del af processen og måske bedre kunne huske hvad og hvorfor man gør det ene og det andet. Lav evt et spørgsmål til hver elev. Del spørgsmålene ud fx på første skoledag. Tag dem i rækkefølge over de næste dage. Spørgsmålene får nummer eller bogstav, hvis du er smart lægger du de vigtigste øverst.  Du kan også få eleverne til at lave spørgsmål, men så er det en større opgave og du risikere at det der er vigtigt for din undervisning ikke kommer med. Link til ark jeg vil prøve at bruge. Det skal printes og hver elev får et spørgsmål. Jeg siger/trækker et nummer, eleven læser sit spørgsmål. Klassen diskuterer hvad svaret er. Nogle af sørgsmålene kan det være en god ide at have talt med kollegaer om - inden :-) Lavet i Google Slide: https://docs.google.com/presentation/d/12YGTBuh3LBHHORJmAe6pEZRp1Br3GWvg7wRyAmDySIo/edit?usp=sharing Man kan selvfølgelig også lave det som et lykkehju

Teknologi - memory

 Lav dit eget memory Jeg har forsøgt med skoletube hp5, men fik det aldrig til at fungere. Så faldt jeg over Match The Memory. Her er en del reklamer, men det fungerer. Jeg lavede et memory med verber til brug i forbindelse med et juletema. https://matchthememory.com/jule_verber

METODE - Visualiserings model

  https://visualiseringsdesign.dk/

Poesi og teknologi

 Forsøg med poesi i scratch

METODE - Chris Macdonald

  Vdr. motivation: Hvorfor gør vi det, hvorfor lykkes det ikke Optimisme og positivisme  er en væsentlig fremtidsstrategi Succes , giver stolthed, tilfredshed og trivsel. Skam giver mennesker ondt i livet, når mål ikke lykkes bliver det til skam. Disciplin er en kompetence som skal læres. For at opøve disciplin kræver det opbakning fra andre. Motivation holdes oppe ved opmærksomhed, opbakning og opmuntring. Fællesskab er en væsentlig faktor i forhold til at nå mål. Det at være samme med andre mennesker er noget af det vigtigste for menneskets trivsel. "Vores niche er andre mennesker" Positive menneskelige relationer øger præstationer, udholdenhed og smertetærskel Amygdala, området i hjerne der er ansvarlig for følesen af tryghed Søvn er vigtig for trivslen, vigtigere end kost og motion. MOO = mennesker omkring dig. PSS: Positiv selvsnak. TPL: Tro på livet. TPL: Tro på lortet (når livet er svært)

METODE - Skole hjem samtaler

 Skole-hjem-samtaler Dette er en samling af forskellige tilgange til skolehjem samtaler. Fokus flytter sig fra klassen til det enkelte barn, fx gennem differentieret undervisning. Det enkelte barn er omdrejningspunkt, men klassens trivsel afhænger af fællesskabet. Idealet om at forældrene skal bakke op om skolen er styrende, men ønsket om en højere grad af ansvarliggørelse af forældre giver et spænding.  Beskrivelsen af eleven ligger ofte i skole-hjem-samtalerne. Hvis forældrene skal tage ansvar må de også kunne udfordre lærerens beskrivelse af deres barn. Dette er også her ressourcestærke forældre har deres shine hvor forældre med færre ressourcer oplever samtalerne som personlige evalueringer af deres evne til at være den type forældre som skolen forventer.  Samtale, ikke konsultation Flervejskommunikation, både forældre, elever og lærere forbereder sig bedst muligt til samtalen. De formelle rammer: Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige prin